Gorrissen Federspiel bistår Cibus med opkøb af fem supermarkedsejendomme i Danmark.
Gorrissen Federspiel har bistået det svenske ejendomsselskab Cibus Nordic Real Estate AB i forbindelse med selskabets opkøb af fem supermarkedsejendomme i Danmark. Ejendommene er erhvervet fra dagligvarekoncernen Dagrofa ApS i en sale and lease back-transaktion.
Cibus Nordic Real Estate AB er Nordens største ejendomsselskab inden for supermarkedsejendomme med en portefølje på mere end 450 ejendomme (hvoraf 42 ligger i Danmark).
De fem nye ejendomme, som bliver indlemmet i Cibus-porteføljen, er beliggende rundt om i hele Danmark (Aarhus, Esbjerg, Grenå, Helsingør og Tønder) og har et samlet udlejningsareal på ca. 6.400 kvadratmeter.
Gorrissen Federspiel har bistået Cibus gennem hele processen fra due diligence til afslutning af transaktionen.