Søg
Finanstilsynet sendte for nyligt et udkast til lovforslag i høring, som har til formål at ændre en lang række finansielle love.
Udkastet til lovforslaget indeholder en samling af ændringsforslag til en række forskellige finansielle love, herunder lov om betalingskonti, betalingsloven og hvidvaskloven.
I dette nyhedsbrev dykker vi ned i forslagene om udvidelsen af adgangen for erhvervsdrivende og foreninger til at få en bankkonto med basale funktioner, beskyttelsen af brugernes betalingsmidler ved konkurs i betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter samt tilføjelsen af skadesforsikringsselskaber i hvidvaskloven.
Erhvervsdrivende og foreninger har i dag ikke ret til at åbne en basal betalingskonto (erhvervskonto) på lige fod med forbrugere i henhold til lov om betalingskonti.
Det har medført, at mange erhvervsdrivende og foreninger har oplevet det som umuligt at åbne en erhvervskonto for at drive virksomhed eller udøve foreningsaktiviteter. På den anden side er pengeinstitutterne underlagt en række lovgivningsmæssige forpligtelser, som har gjort det vanskeligt at imødekomme erhvervsdrivendes og foreningers ønske om at åbne en erhvervskonto.
Reglerne i lov om betalingskonti finder på nuværende tidspunkt alene anvendelse for forbrugeres adgang til en betalingskonto, da de bagvedliggende fælleseuropæiske regler alene har til formål at fremme forbrugernes deltagelse på det indre marked.
Med ændringsforslaget får erhvervsdrivende og foreninger ret til en betalingskonto med basale funktioner. Lovforslaget tager udgangspunkt i samme vilkår, som privatkunder er underlagt, dog med nødvendige modifikationer som følge af institutternes forpligtelser, herunder i henhold til hvidvasklovgivningen.
Der er i forslaget lagt op til, at retten til en erhvervskonto alene gælder i pengeinstitutter eller filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI). I lovbemærkningerne er dette begrundet i, at disse har de eksisterende forudsætninger for at kunne håndtere kunder inden for en lang række sektorer og på landsdækkende basis. Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, har dog i deres høringssvar foreslået, at forpligtelsen til at stille en erhvervskonto til rådighed bør gælde for danske pengeinstitutter i gruppe 1, 2 og 5. Disse pengeinstitutter bør dog have mulighed for at afvise kunder, der ikke er hjemmehørende i pengeinstituttets geografiske forretningsområde, ligesom pengeinstitutterne skal kunne afvise kunder, der opererer indenfor brancher, der ikke ligger indenfor pengeinstituttets forretningsmodel.
Derudover pålægger lovforslaget SIFI’erne at oprette og tilslutte sig ét uafhængigt, landsdækkende klagenævn. Nævnet skal leve op til sædvanlige standarder, som gælder for private tvistløsningsorganger efter forbrugerklageloven.
Der er i udkastet til lovforslag lagt op til, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2025.
Finanstilsynet har undersøgt reglerne om sikring af brugermidler blandt betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter i kølvandet af konkursen i Yourpay ApS i 2021.
Undersøgelsen viste, at brugernes midler ikke er tilstrækkeligt sikret i de gældende regler i betalingsloven. Ved et betalingsinstituts eller e-pengeinstituts konkurs er det de almindelige tings- og ejendomsretlige regler samt konkursloven, der afgør konkursboets fordeling. Sikringen af brugernes midler sker derfor alene gennem en individualisering på eksempelvis en sikringskonto.
Som følge af udvalgte forbrugerbeskyttende regler, eksempelvis charge-back regler og andre refusionsregler, risikerer det enkelte institut at modtage færre midler, end hvad der skal videreføres til betalingsmodtager.
De forbrugerbeskyttende regler kan således skabe en risiko for, at sikringen af midler ikke opretholdes i praksis, fordi individualiseringen ikke kan anses for opretholdt.
Det er afgørende for beskyttelsen af midlerne, at det er muligt kontinuerligt at identificere præcis hvilke midler, der er brugernes. Manglen på et særligt krisehåndterings- og afviklingsregime for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter medfører således, at selv meget små fravigelser fra den tiltænkte praksis kan medføre, at brugernes tilgodehavender kommer til at indgå i konkursmassen som simple krav.
Ændringsforslaget indeholder derfor præciseringer til reglerne om sikring af midler, der er reguleret i betalingslovens § 35 samt bekendtgørelse om e-pengeinstitutters og betalingsinstitutters sikring af brugermidler. Derudover foreslås det at indføre nye bestemmelser, der dækker de tilfælde, hvor der modtages færre midler, end brugerne har krav på, som følge af eksempelvis charge-back eller andre beskyttelsesregler vedrørende refusioner. I praksis betyder det, at betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter skal tilføre midler til sikringskontoen, hvis der modtages færre midler end det beløb, som brugeren har krav på.
Der er i udkastet til lovforslag lagt op til, at ændringerne træder i kraft den 9. april 2025.
Skadesforsikringsselskaber er i dag ikke omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde. Finanstilsynet har derfor ikke mulighed for at føre tilsyn med disses efterlevelse af finansielle sanktioner.
Med ændringsforslaget bliver skadesforsikringsselskaber og filialer her i Danmark af udenlandske skadesforsikringsselskaber underlagt hvidvasklovens kapitel 10b, der vedrører forordninger om sanktioner, samt en udvidelse af Finanstilsynets kompetence til at føre tilsyn med skadeforsikringsselskaberne. Finanstilsynet får således adgang til i) relevante oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, og ii) mulighed for at udstede påbud for at sikre skadesforsikringsselskabers efterlevelse af sådanne forordninger.
Der er i udkastet til lovforslag lagt op til, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2025.
Vi anbefaler de institutter og virksomheder, der allerede er omfattet i lovforslaget i sin nuværende form at begynde processen med at opdatere deres interne politikker, retningslinjer og forretningsgange med henblik på at sikre efterlevelse af reglerne. Derudover vil vi anbefale øvrige større pengeinstitutter at følge udviklingen i lovforslaget vedrørende erhvervsdrivendes og foreningers adgang til en erhvervskonto, idet anvendelsesområdet og omfanget af underlagte pengeinstitutter kan ændre sig undervejs i processen, indtil lovforslaget er vedtaget.
Såfremt din virksomhed har spørgsmål eller brug for sparring vedrørende det kommende lovforslag, er du velkommen til at tage fat i en af vores specialister i Bank & Finans.