Søg
Folketinget behandlede den 22. februar lovforslag til ændring af regler i lov om finansiel virksomhed og flere andre love. Formålet med lovforslaget er bl.a. at justere forsikringsselskabers adgang til at udøve anden tilladt virksomhed (såkaldt ”accessorisk virksomhed”). Det betyder, at området for anden tilladt virksomhed vil blive udvidet til også at omfatte ”accessorisk servicevirksomhed”, som udover fast ejendom og infrastruktur også gælder administrering af databehandlingstjenester og sundheds- og plejeydelser. Derudover vil der med lovforslaget ske præciseringer til reglerne for livsforsikringsselskaber, der udøver SUL-forsikringer. Ændringerne sker med henblik på at sikre fyldestgørende implementering af Solvens II, og forventes at træde i kraft 1. juli 2022.
Forsikringsselskaber har alene adgang til at udøve forsikringsvirksomhed i henhold til § 11 i Lov om Finansiel Virksomhed (”FIL”) samt anden tilladt virksomhed i medfør af §§ 24-26 og 29. Det vil sige, at forsikringsselskaber kun må udøve forsikringsvirksomhed i traditionel forstand samt visse former for virksomhed, som er accessorisk til den virksomhed, de har opnået tilladelse til hos Finanstilsynet i samme selskab. Begrebet ”accessorisk virksomhed” er løbende fastlagt gennem Finanstilsynets administrative praksis under hensyntagen til den samfundsmæssige udvikling.
Den 9. februar 2022 fremsatte erhvervsministeren forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed mv. (”Lovforslaget”) med henblik på at ændre bestemmelserne om accessorisk virksomhed for forsikringsselskabet.
Den nugældende regulering i FIL §§ 24-26 omfatter både pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt forsikringsselskaber, hvor FIL § 29 alene gælder for forsikringsselskabers adgang til at udøve accessorisk virksomhed.
De foreslåede ændringer medfører overordnet, at den gældende regulering for forsikringsselskaber i §§ 24-26 udskilles og videreføres i særskilte bestemmelser i FIL §§ 29-29 b, som alene vil finde anvendelse på forsikringsselskaber. Der vil således ske en nyaffattelse af FIL § 29 samt blive indført to nye bestemmelser ved §§ 29 a og 29 b.
Baggrunden for ændringerne er at tilpasse den danske regulering, så den bedre afspejler reglerne i Solvens II-direktivet samt sammenspillet med Solvens II-forordningen, der finder direkte anvendelse i Danmark.
Solvens II-direktivets artikel 18 fastsætter betingelserne for at opnå tilladelse til forsikringsvirksomhed samt begrænsningerne for forsikringsselskabernes formål til forsikringsvirksomhed og direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed. Solvens II-forordningen fastsætter derudover rammerne for accessorisk servicevirksomhed, der er defineret som: ”et ikkereguleret selskab, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, administrering af databehandlingstjenester, sundheds- og plejeydelser eller enhver anden lignende aktivitet af accessorisk karakter i forhold til et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskabers hovedaktivitet.”
Forsikringsselskaber har i henhold til gældende danske regler ikke mulighed for at udøve sundheds- og plejeydelser i et datterselskab.
Ved nyaffattelsen af FIL § 29, stk. 4 vil forsikringsselskaber fremover gennem datterselskaber kunne drive accessorisk servicevirksomhed. Dette er er således en udvidelse af forsikringsselskabers aktiviteter i forhold til den nugældende regulering i tråd med definitionen i Solvens II-forordningen. Det betyder, at forsikringsselskaber ud over muligheden for at opføre, eje og drive fast ejendom, infrastruktur, tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg (som for nuværende er indeholdt i FIL § 29, stk. 1, nr. 2) fremover også har adgang til at drive administration af databehandlingstjenester og sundheds- og plejeydelser, hvor dette sker accessorisk til tilladelsen til forsikringsvirksomhed.
Forsikringsvirksomheder, som allerede i dag driver accessorisk servicevirksomhed efter nugældende FIL § 29, stk. 1, nr. 2, vil fortsat kunne gøre dette i forsikringsvirksomheden, idet kravet om at driften skal ske i et datterselskab, alene gælder fremadrettet.
Den nye affattelse af FIL § 29 viderefører derudover den gældende FIL § 24, som i dag omfatter både pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt forsikringsselskaber, men som fremover alene skal finde anvendelse for pengeinstitutter og realkreditinstitutter i henhold til Lovforslaget.
Nyaffattelsen af FIL § 29 sigter på en præcisering af, at den accessoriske virksomhed skal være direkte forbundet med den tilladte virksomhed, men der er ikke med forslaget tiltænkt en ændring i Finanstilsynets praksis om accessorisk virksomhed. Som fremhævet i Lovforslaget kan accessorisk virksomhed bestå i statistikudarbejdelse, bygningssyn, risikovurderinger, markedsføring af produkter samt salg af tyveri- og brandalarmeringsanlæg.
Derudover følger det af Lovforslaget, at forsikringsvirksomheder skal kunne drive agenturvirksomhed i samme selskab i henhold til den nye FIL § 29, stk. 3, samt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud påtagede eksponeringer eller for at medvirke til omstrukturering af erhvervsvirksomheder efter FIL § 29 a. Dette afspejler ligeledes de eksisterende regler, som følger af FIL § 24, stk. 2 og § 25, men udskilles nu fra disse bestemmelser.
Endvidere bemærkes det, at forsikringsselskabets adgang til at oprette og administrere SP-kontis efter gældende FIL § 29, stk. 2 ikke foreslås videreført, da ordningen er ophævet ved lov nr. 1263 af 16. december 2009.
Endeligt viderefører Lovforslaget adgangen til, at forsikringsselskaber i fællesskab med andre, kan drive anden virksomhed under forudsætning af, (i) at forsikringsselskabet hverken direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over virksomheden, (ii) at den anden virksomhed i fællesskabet ikke er et forsikringsselskab, pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsselskab i samme administrationsfællesskab eller koncern som forsikringsselskabet og (iii) at den accessoriske virksomhed, som udøves, ikke udøves i forsikringsselskabet. Dette er en videreførelse af nugældende FIL § 26, stk. 1.
Ud over en ændring af reglerne om accessorisk virksomhed for forsikringsselskaber, lægges der endvidere ved Lovforslaget op til en præcisering af de regler, der gælder, når et forsikringsselskab har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed og i tillæg hertil har tilladelse til at drive skadesforsikringsvirksomhed i form af syge- og ulykkesforsikringer (SUL-forsikringer).
De foreslåede ændringer sker på baggrund af de senere års fokus på underskuddet for syge- og ulykkesforsikringer (SUL-forsikringer). Finanstilsynet har i forlængelse heraf foretaget forskellige justeringer af de regler, der er fastsat om særskilt forvaltning på bekendtgørelsesniveau, med det formål at sikre mere fyldestgørende implementering af kravene i Solvens II-direktivet. Som en del af arbejdet med justeringen af bekendtgørelsen er Solvens II-direktivets bestemmelser på området blevet genbesøgt. Det er i den forbindelse blevet vurderet, at der også på lovniveau er behov for at sikre en mere fyldestgørende og tydelig implementering af Solvens II-direktivets bestemmelser på området.
Det følger af Lovforslaget, at der fra branchens side i forbindelse med ændringen af bekendtgørelsen har været udtrykt ønske om, at der skulle skabes større klarhed om begrebet ”holdbar forretningsmodel”. Ifølge Lovforslaget skal der i vurderingen af holdbarheden af disse forretningsmodeller lægges vægt på holdbarheden af både den samlede virksomhed samt holdbarheden af livsforsikringsvirksomheden og skadesforsikringsvirksomheden hver for sig.
Livsforsikringsselskaber, der ønsker at udbyde SUL-forsikringer i samme selskab, skal ud over de eksisterende tilladelseskrav for ansøgning om skadesforsikringsvirksomhed, endvidere godtgøre, at livsforsikringsselskabet råder over det anerkendte basiskapitalgrundlag til dækning af minimumskapitalkravene for henholdsvis livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber samt de finansielle mindstekrav.
Forvaltningen i virksomheder, som udøver både skadesforsikring og livsforsikring skal være adskilt. Tilsvarende gælder, at forsikringstagernes interesse ikke må tilsidesættes og at overskuddet fra den ene gruppe ikke kan komme forsikringstagere i den anden gruppe til gode.
For tilsynet med forsikringsselskaber medfører dette, at virksomheder, som har tilladelse til at drive både skadesvirksomhed samt livsforsikringsvirksomhed, kan få inddraget deres tilladelse for de to typer af forsikringsvirksomhed særskilt i henhold til forslaget om ny bestemmelse i FIL § 224, stk. 9. Endvidere foreslås det, at Finanstilsynet ved sin sædvanlige tilsynsvirksomhed kan lægge vægt på holdbarheden af både den samlede forsikringsvirksomhed samt på livsforsikringsvirksomheden henholdsvis skadesforsikringsvirksomheden hver for sig.
Lovforslaget er lige nu i udvalgsbehandling og er planlagt til 2. behandling den 7. april. Ifølge tidsplanen er 3. behandlingen planlagt til den 19. april, hvor det kan blive vedtaget med ikrafttræden den 1. juli 2022.