Øget regulering samt internationalisering har præget ejendomsmarkedet i de senere år, hvilket har givet nye udfordringer for markedets aktører. Vi er et af landets førende advokatkontorer inden for området, og vores eksperter hjælper dig med specialiseret rådgivning inden for alle aspekter af fast ejendom og entreprise. Vores erfaring og indsigt i branchen gør det muligt for os at bistå dig med at navigere i et marked i høj vækst. Vi har særlig erfaring inden for og fokus på ejendomstransaktioner, projektudvikling, lejeret, entreprise- og rådgiverret samt løsning og håndtering af tvister.
Vi har været rådgiver på nogle af de største og mest komplekse danske ejendomstransaktioner, og vi bistår kontinuerligt med udviklingen af landets mest markante udviklingsområder. Vi bistår flere af Nordens største bolig- og erhvervsejendomsinvestorer med internationale og nationale ejendomstransaktioner. Derudover bistår vi flere førende danske og nordiske projektudviklere med udvikling af spændende, omfattende og innovative projekter fra start til slut. Vores klienter omfatter ligeledes flere kommuner, og vi har således indgående kendskab til udbudsprocessen samt de udfordringer, som kan opstå i forbindelse hermed. Med en tilsvarende stærk praksis inden for bygge- og anlægssektoren og langvarige relationer til de mest betydelige aktører kan vi ligeledes rådgive bredt indenfor bygge- og anlægsprojekter. Vi har dybdegående kendskab til entrepriseretten samt sektorens standardkontrakter, og vores klienter omfatter både entreprenører og bygherrer.
Vores rådgivning er forankret i vores mangeårige og velfunderede juridiske og kommercielle erfaring og ydes altid med øje for klientens virksomhed og de bedst mulige kommercielle løsninger for klienten.
Kombinationen af bred viden om fast ejendom, relevant specialistviden, kommerciel forståelse og fokus på dine behov sikrer dig den optimale rådgivning.
Vores rådgivning varetages af dedikerede teams, hvor vi altid sikrer, at teamet udgøres af de personer, som besidder netop den specialistviden og indsigt, der er behov for på din sag. Vores dedikerede team sikrer, at du altid bliver mødt med den bedste rådgivning på tværs af fagområder. Du vil som klient altid have en fast kontaktperson, som sikrer dig den nødvendige tilgængelighed samt tryghed i dine sager.
Vores specialegruppe for Fast Ejendom omfatter advokater med mangeårig erfaring, og som bidrager med specialiseret viden. Derudover arbejder vi med et princip om, at partnere er ”hands-on” på sagerne, og du vil derfor opleve stor tilgængelighed til og kommunikation med sagens partner.
Gorrissen Federspiel arbejder altid på tværs af vores specialegrupper, og hvis det er nødvendigt, inddrager vi andre specialegrupper, fx Skat. Dette sikrer, at vores rådgivning tager højde for din sag i sin helhed og sikrer, at du altid får den mest specialiserede bistand fra vores eksperter.
Mød teamet
“High quality and always keep track of everything! The team are committed and proactive. They are very knowledgeable, and can follow-through from beginning to the end of a process. There are just great people there.”
Legal 500, 2023
“The team works extremely professionally and they have very thorough knowledge. The team has in-depth knowledge of property law with deep expertise.”
Legal 500, 2023