Søg
Komitéen for god Selskabsledelse har 2. december 2020 offentliggjort opdaterede Anbefalinger for god Selskabsledelse. Opdateringen udfaser en række anbefalinger som følge af implementering af aktionærrettighedsdirektivet, ligesom aktuelle trends som samfundsansvar, bæredygtighed og selskabets purpose er reflekteret. De nye Anbefalinger træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere. Der skal således rapporteres første gang på disse i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten i 2022.
Komitéen for god Selskabsledelse (”Komitéen”) har 2. december 2020 offentliggjort opdaterede Anbefalinger for god Selskabsledelse (”Anbefalingerne”).
Komitéens Anbefalinger er retningslinjer for ”best practice” for ledelse af danske selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, dvs. Nasdaq Copenhagen A/S. Anbefalingerne er blandt andet blevet opdateret som følge af implementering af direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 (”Aktionærrettighedsdirektivet”)[1]. Derudover indeholder de opdaterede Anbefalinger et øget krav og forventning om transparens i relation til vederlag og bestyrelsesevalueringer, ligesom trends blandt aktionærer, investorerne og samfundet om selskabets rolle, samfundsansvar og bæredygtighed er forsøgt afspejlet. Ændringerne gennemgås i hovedtræk nedenfor.
Antallet af anbefalinger er blevet reduceret, således at der fremover kun vil være 40 anbefalinger. Dette sker som følge af, at selskaber og interesseorganisationer, som Komitéen har været i dialog med, har udtrykt et ønske om færre, men mere relevante anbefalinger. Anbefalinger, der allerede fremgår af lovgivningen eller følger af gængs selskabspraksis, er derfor i vidt omfang udeladt.
Ud over det reducerede antal anbefalinger har Komitéen ændret indledningen til hvert af de fem afsnit med anbefalinger, så hvert afsnit indledes med en beskrivelse af de overordnede principper for det relevante afsnit. Principperne forklarer, hvorfor Komitéen finder anbefalingerne i afsnittet relevante, og redegør for grundtankerne bag anbefalingerne. Selskaberne kan dermed med fordel inddrage disse principper i deres arbejde med anbefalingerne i hvert afsnit. Selskaberne skal ikke rapportere på efterlevelse af principperne, idet der fortsat kun er krav om rapportering for de enkelte anbefalinger.
Selskaber opfordres fortsat til at benytte et rapporteringsskema i forbindelse med rapportering af efterlevelse af Anbefalingerne. Komitéen har opdateret det nuværende rapporteringsskema, således at det nye rapporteringsskema fremstår mere brugervenligt og informativt. Det nye rapporteringsskema er yderligere ændret for at tydeliggøre, at et selskab enten kan vælge at følge en anbefaling eller forklare, hvordan selskabet i stedet har indrettet sig. Rapporteringsskemaet giver derfor nu mulighed for, at et selskab kan krydse af, såfremt de følger, eller i stedet forklare både hvorfor en anbefaling ikke følges og hvordan selskabet i stedet har valgt at indrette sig.
Komitéen anbefaler i anbefaling 1.1.1. som hidtil, at ledelsen er i løbende dialog med aktionærer. Dette kan eksempelvis ske gennem investormøder. Som noget nyt nævner Komitéen i kommentaren til anbefaling 1.1.1., at ledelsen – ud over den løbende dialog med aktionærer, investorer og øvrige interessenter – kan overveje også at søge dialog med eksempelvis repræsentanter fra stemmerådgivere til aktionærer (proxy advisors), eksempelvis i relation til institutionelle investorers stemmeafgivning. Proxy advisors har fået stadig større betydning også i Danmark, hvorfor det er vigtigt – særligt for selskaber med en spredt og international ejerkreds – med løbende dialog med proxy advisors. Det samme gør sig gældende for dialog med danske institutionelle investorer.
Anbefaling 1.2.1., der tidligere anbefalede selskabet at afvikle generalforsamlingen, så denne understøtter aktivt ejerskab, udvides. Det anbefales i de opdaterede Anbefalinger, at aktionærer, der ikke kan være fysisk til stede eller er repræsenteret på generalforsamlingen, kan stemme og stille spørgsmål til ledelsen, forud for eller på generalforsamlingen. Derudover anbefales det nu, at bestyrelsen sikrer aktionærerne mulighed for at overvære generalforsamlingen via webcast eller anden digital transmittering. Tidligere var det alene en kommentar til anbefaling 1.2.1., at overvejelserne om understøttelsen af aktivt ejerskab bør indeholde muligheden for at afholde generalforsamling enten helt eller delvist elektronisk.
Som påpeget i vores nyhedsbrev om høringen af de opdaterede Anbefalinger, indebærer ændringen ikke, at selskaber skal optage en bestemmelse i vedtægterne, som sikrer adgang til, at der kan afholdes fuldstændig elektronisk generalforsamling. Ændringen indebærer heller ikke, at selskaber anbefales at afholde deres generalforsamling enten fuldstændig eller delvist elektronisk. Proxy advisors såsom ISS Inc. og Glass Lewis & Co har historisk forholdt sig kritisk til fuldstændig elektroniske generalforsamlinger og har dermed som udgangspunkt anbefalet at stemme imod vedtægtsbestemmelser, der muliggør afholdelse heraf. Glass Lewis virker dog til at være mere positivt stemt over for denne mulighed forud for generalforsamlingssæsonen 2021.
Som følge af et øget fokus på samfundsansvar, herunder bæredygtighed og ESG (environmental, social & governance), anbefaler Komitéen, at bestyrelsen godkender en politik for selskabets samfundsansvar, herunder socialt ansvar og bæredygtighed, samt at bestyrelsen løbende påser, om selskabet lever op til politikken for samfundsansvar. Tidligere var anbefalingen om vedtagelse af en politik om samfundsansvar omfattet af anbefaling 2.2.1., der imidlertid ikke præciserede, at politikken skulle omtale socialt ansvar, bæredygtighed, tilgængelighed og krav til, at politikken efterses af bestyrelsen. Komitéen nævner i kommentaren, at selskabet bør overveje årligt at rapportere på udviklingen og eventuelle nye tiltag inden for disse områder på selskabets hjemmeside. Revideringen af anbefaling 2.2.1. udgør dermed en betydelig udbygning af den tidligere anbefaling vedrørende samfundsansvar.
Børsnoterede selskaber er i forvejen efter årsregnskabslovens § 99a forpligtet til at udarbejde politikker om samfundsansvar, herunder om miljøforhold, arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved selskabets aktivitet, sociale forhold, personaleforhold og forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder samt bekæmpelse af korruption og bestikkelse, eller, såfremt en politik inden for et eller flere af disse områder ikke er vedtaget, begrunde i årsrapporten hvorfor, der ikke er udarbejdet en politik.
I anbefaling 1.4.2. anbefaler Komitéen som noget nyt, at bestyrelsen godkender en skattepolitik, der gøres tilgængelig på selskabets hjemmeside. I de nuværende anbefalinger indgår ingen eksplicit anbefaling om en skattepolitik, men alene en anbefaling om at vedtage politikker for selskabets forhold til dets interessenter, som ifølge kommentaren eksempelvis kunne være en skattepolitik. Komitéen skriver i kommentaren, at formålet med den nye anbefaling om godkendelsen af en skattepolitik er at øge transparensen om selskabets skattemæssige forhold for aktionærer, investorer og øvrige interessenter. Bestyrelsen kan derved i skattepolitikken vælge at give videre indsigt i selskabets skattemæssige forhold end påkrævet efter lovgivningen. Anbefalingen indeholder ikke egentlige indholdsmæssige krav, og det nærmere indhold af skattepolitikken må derfor fastlægges af bestyrelsen. I kommentaren nævnes som eksempler, at selskabet kan forholde sig til, hvorledes det forholder sig til skatteincitamenter, brug af skatteplanlægning, aktiviteter i skattelylande, oplysninger om betalt skat i de lande, hvor selskabet opererer m.m. Derudover kan selskabet vælge at beskrive, hvilke skatteforhold selskabet fremover vil rapportere på.
Den reviderede anbefaling om vedtagelse af en skattepolitik er – ligesom den udbyggede anbefaling om samfundsansvar – et udtryk for, hvorledes Komitéen i de reviderede Anbefalinger søger at afspejle trends i samfundet, herunder blandt aktionærer og investorer. Offentligheden interesserer sig i stadigt højere grad for virksomheders skattebetalinger, men ud over de regnskabsmæssige oplysninger er selskaber ikke forpligtet til at offentliggøre nærmere om skattemæssige forhold.
Komitéen har udvidet den tidligere anbefaling 2.1.2 om, at bestyrelsen mindst en gang årligt bør tage stilling til selskabets overordnede strategi med henblik på at sikre værdiskabelsen i selskabet. Anbefalingen er nu opdateret i anbefaling 2.1.1, således at bestyrelsen anbefales at forholde sig til selskabets såkaldte purpose, der må forstås bredere end selskabets vedtægtsmæssige formål. Derudover anbefales bestyrelsen at sikre og fremme en god kultur og gode værdier i selskabet.
I kommentaren til anbefalingen uddyber Komitéen, at selskabets purpose ofte vil inddrage relationer til aktionærer, øvrige interessenter og samfundet for at bidrage til opnåelsen af selskabets vedtægtsmæssige formål og langsigtede værdiskabelse. Den nye anbefaling er et resultat af et øget fokus på samfundsansvar og selskabers aktive deltagelse i det omkringliggende samfund og en forventning om, at selskaber har et formål, der dækker bredere end værdiskabelse for selskabet og investorer. Selskabets gode kultur og værdier sikres ifølge kommentaren gennem en udlevelse af selskabets purpose og sammenhængen mellem værdierne. En række selskaber vil allerede i dag arbejde med purpose, herunder i form af en mission og/eller en vision.
Selskabet anbefales at forklare selskabets purpose i ledelsesberetningen og på selskabets hjemmeside.
I de opdaterede Anbefalinger anbefaler Komitéen, at bestyrelsesformanden i samarbejde med de enkelte bestyrelsesmedlemmer sikrer, at medlemmerne løbende opdaterer og supplerer deres viden om relevante forhold, og at medlemmernes særlige viden og kompetencer bliver brugt bedst muligt. Der er tale om en ny anbefaling, idet denne løbende opdatering af viden tidligere blot var en del af indledningen til afsnit to om bestyrelsens opgaver og ansvar.
Med de reviderede Anbefalinger forventes bestyrelsen nu aktivt at forholde sig til, om og hvordan medlemmernes særlige viden og kompetencer løbende opdateres og suppleres. Anbefalingen støtter op om det stigende fokus på kvalitet i bestyrelsesarbejde. En dialog i bestyrelsen omkring bedst mulig udnyttelse af særlig viden og kompetencer hos de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan med fordel ske i forbindelse med den årlige bestyrelsesevaluering.
Der er foretaget en række ændringer i afsnit 3 til Anbefalingerne. I anbefaling 3.1.1. præciseres det nu, at bestyrelsen årligt i ledelsesberetningen og/eller på selskabets hjemmesiden bør oplyse om bestyrelsens kollektive og individuelle kompetencer. Derudover anbefales det i anbefaling 3.1.2, at den godkendte mangfoldighedspolitik fremover er tilgængelig i ledelsesberetningen og/eller på selskabets hjemmeside. Det præciseres ligeledes, at mangfoldighed også indeholder uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund.
Anbefaling 3.1.3. er blevet opdateret, så det anbefales, at bestyrelsen ved udvælgelsen af kandidater til bestyrelsen, ud over den nuværende anbefaling om fornyelse og mangfoldighed, også bør tage højde for behovet for kontinuitet i bestyrelsen.
Den nuværende anbefaling 3.1.5. er flyttet til en ny anbefaling 3.2.2. Anbefalingen er desuden udvidet, således at det anbefales, at et fratrædende direktionsmedlem ikke indtræder direkte i bestyrelsen, hvor den tidligere anbefaling alene angik den administrerende direktørs indtræden som bestyrelsesformand eller -næstformand.
Anbefaling 3.3.1. er i de reviderede Anbefalinger blevet opdateret, således at det fremover anbefales, at hvert enkelt medlem af bestyrelsen og den samlede bestyrelse vurderer, hvor meget tid det er nødvendigt at bruge på bestyrelsesarbejdet med henblik på at sikre, at hvert enkelt medlem har den fornødne tid til at passe bestyrelseshvervet tilfredsstillende.
Komitéen har valgt fortsat at undlade at sætte et ”pointsystem” op, som det eksempelvis kendes fra proxy advisors, da kravene til ledelseshverv i både noterede og unoterede selskaber efter Komitéens opfattelse bør vurderes individuelt. Et pointsystem vil dermed risikere at give en unuanceret vurdering.
Selskaber, som har en spredt og international ejerkreds, bør fortsat være opmærksomme på proxy advisors’ anbefalinger og pointsystem vedrørende overboarding.
Den reviderede anbefaling 3.4.3. omfatter med enkelte tilpasninger de nuværende anbefalinger 3.4.3., 3.4.4. og 3.4.5., der alle vedrører revisionsudvalg. Den sammenskrevne anbefaling indeholder en samlet beskrivelse af, hvilke opgaver revisionsudvalget anbefales at bistå med ud over de i lovgivningen fastlagte opgaver samt rammerne for intern revision, såfremt selskabet har valgt at etablere en sådan.
Anbefaling 3.5.1. om evaluering af bestyrelsen er ændret på en række punkter. Det anbefales som hidtil, at bestyrelsen årligt gennemfører en bestyrelsesevaluering og mindst hvert tredje år inddrager ekstern bistand. Hvor anbefalingen tidligere foreslog en række punkter, der bør indgå i vurderingen, er der i de opdaterede Anbefalinger fastsat en række minimumskrav, der altid bør indgå i evalueringen, såfremt selskabet vil angive at følge anbefalingen.
Herudover er der sket en række materielle ændringer i indholdskravene. Det anbefales nu, at bestyrelsen ikke blot skal evaluere samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen, men ligeledes evaluere det interne samarbejde i bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmernes forberedelse og aktive deltagelse i bestyrelsesmøderne bør som noget nyt også indgå i evalueringen. Kommentaren er ligeledes blevet præciseret med en række forslag til fremgangsmåder for bestyrelsesevalueringen, ligesom det bemærkes, at formanden bør modtage feedback om dennes udfyldelse af sin rolle fra bestyrelsens næstformand eller et andet bestyrelsesmedlem.
Komitéens øgede fokus på bestyrelsesevalueringen afspejles også i den nye anbefaling 3.5.2., hvorefter det anbefales, at den samlede bestyrelse drøfter resultatet af bestyrelsesevalueringen. Processen for evalueringen samt evalueringens overordnede konklusioner bør omtales både i ledelsesberetningen, på selskabets hjemmeside samt på selskabets generalforsamling.
I afsnit 4 udgår anbefalingerne 4.1.1., 4.1.2., 4.2.1., 4.2.2. og 4.2.3. vedrørende vederlagspolitik og vederlagsrapport, da disse er erstattet af lovgivning ved implementeringen af Aktionærrettighedsdirektivet og dermed blevet overflødige som anbefalinger. Der er i stedet indsat en række nye anbefalinger som beskrevet nedenfor.
Komitéen anbefaler, at bestyrelsens og direktions vederlag samt øvrige ansættelsesvilkår både er konkurrencedygtige og forenelige med selskabets langsigtede aktionærinteresser. Det er ifølge Komitéen vigtigt, at bestyrelsen foretager den rette afvejning mellem at undgå for høje vederlagspakker og samtidig at kunne tiltrække de rette kompetencer, hvilket bestyrelsen ifølge kommentaren til anbefalingen bør begrunde i vederlagsrapporten.
I den nye anbefaling 4.1.3 anbefales det, at der fastlægges et loft for den variable del af vederlaget på tildelingstidspunktet og sikres gennemsigtighed om den potentielle værdi på udnyttelsestidspunktet under såvel pessimistiske, forventede og optimistiske scenarier. Det bemærkes, at den øvre grænse bør beregnes på tildelingstidspunktet, hvilket typisk sker ved brug af en anerkendt værdiansættelsesmetode. Anbefalingen medfører dermed ikke, at selskaber skal sætte en øvre grænse for udnyttelsesværdien af aktiebaseret vederlag, men blot at der skabes transparens omkring de potentielle udnyttelsesværdier. De potentielle udnyttelsesværdier kan eksempelvis indeholdes i vederlagsrapporten i forbindelse med den årlige rapportering vedrørende aktiebaseret aflønning.
Loftet over den variable del af vederlaget kan ifølge kommentaren til anbefalingen eksempelvis defineres som et bestemt antal måneders grundløn.
En række selskaber vil allerede i deres gældende vederlagspolitik eller i vilkårene for de enkelte incitamentsprogrammer have fastsat en øvre grænse for variabelt vederlag på tildelingstidspunktet. Selvom der ikke er fastsat et loft for variabelt vederlag i vederlagspolitikken, kan loftet fremgå af vilkårene for de enkelte incitamentsprogrammer, og et selskab vil i så fald følge de opdaterede Anbefalinger, også selvom vederlagspolitikken ikke opdateres på dette punkt.
Anbefalingen er et udtryk for et stigende fokus på ledelsesaflønning og et ønske om mere transparens omkring variabelt vederlag, herunder i særdeleshed aktieprogrammer og den potentielle værdi heraf.
Anbefalingen om muligheden for at tilbagekræve variabel aflønning (såkaldt ”clawback”) er blevet udskilt i en særskilt anbefaling. Anbefalingen omkring clawback er ligeledes blevet udvidet til at omfatte ikke blot udbetalt, men også tildelt eller optjent vederlag, der efterfølgende viser sig at være tildelt, optjent eller udbetalt på fejlagtigt grundlag, ligesom clawback også bør gælde i situationer, hvor modtageren var i ond tro om forhold, som medførte udbetaling af et for højt variabelt vederlag.
Efter implementeringen af Aktionærrettighedsdirektivet i selskabslovens §§ 139 og 139 a er det er krav, at vederlagspolitikken indeholder oplysninger om, hvorvidt et selskab benytter clawback-bestemmelser, men det er op til det enkelte selskab at vurdere, om vedtagelse af clawback er relevant for selskabet.
For en række selskaber vil det være relevant at vurdere, om der vil være behov for at opdatere vilkåret om claw-back for de kommende incitamentsprogrammer, ligesom det kan overvejes, om clawback-bestemmelsen i vederlagspolitikken bør opdateres i lyset af den opdaterede ordlyd af anbefalingen. I relation til vurdering af anbefalingens efterlevelse er et spørgsmål om, hvorvidt clawback-bestemmelserne i de relevante aftaler med ledelsesmedlemmer og i kommende incitamentsprogrammer fremover udformes i overensstemmelse med anbefalingen.
Anbefaling 5.1.1. er blevet opdateret, således at bestyrelsen ikke alene skal tage stilling til og redegøre for de væsentligste strategiske og forretningsmæssige risici, men også regnskabsmæssige og likviditetsmæssige risici. Ifølge Komitéen kan oplysningerne om selskabets risikostyring, hvis relevant, ligeledes suppleres med digitale risici. Dermed udvides risikobegrebet, som bestyrelsen skal tage stilling til og redegøre for.
Anbefaling 5.1.2. om etablering af en whisteblower-ordning er udbygget, således at det i tillæg til anbefalingen om etableringen af en whisteblower-ordning nu anbefales at have en procedure for håndteringen af de indkomne whisteblower-sager. Derudover vil det ifølge de reviderede Anbefalinger være relevant løbende at opdaterede revisionsudvalget og bestyrelsen om antallet, karakteren og berettigelsen af indberetninger i whistleblower-ordningen.
De to nuværende anbefalinger under 5.3 om kontakt til den generalforsamlingsvalgte revisor er slettet fra afsnit 5, da indholdet enten er flyttet til den reviderede anbefaling 3.4.3. vedrørende revisionsudvalg eller afløst af lovgivning.
De opdaterede Anbefalinger afløser Komitéens Anbefalinger af 23. november 2017 og træder i kraft for regnskabsår, der starter den 1. januar 2021 eller senere. Der skal således rapporteres første gang på de opdaterede Anbefalinger i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i 2022. Det betyder, at selskaberne på generalforsamlingerne i 2021 fortsat skal rapportere på 2017-anbefalingerne.
I 2021 vil det i forbindelse med rapporteringen på de nuværende Anbefalinger være tilstrækkeligt at henvise med link til den lovpligtige vederlagspolitik og vederlagsrapport for så vidt angår anbefaling 4.1.1., 4.1.2., 4.2.1., 4.2.2. og 4.2.3.
Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at Anbefalingerne fortsat er soft law, og der rapporteres efter “følg eller forklar” princippet. Dette betyder, at der ikke er krav om, at Anbefalingerne følges, men at et selskab skal forklare, hvordan selskabet i stedet har valgt at indrette sig, hvis en anbefaling ikke følges. En sådan forklaring anses som efterlevelse af Anbefalingerne.
De reviderede Anbefalinger kan give anledning til at opdatere en række af selskabets politikker, forretningsordener og procedurer. Visse af de nye Anbefalinger vil kræve tid at implementere. I forhold til de kommende ordinære generalforsamlinger vil selskaberne kunne følge de opdaterede Anbefalinger uden nødvendigvis at fremsætte forslag om opdatering af selskabernes vederlagspolitik allerede på den førstkommende generalforsamling, og i stedet vælge at reflektere anbefaling 4.1.3 om et loft over incitamentsaflønning og anbefaling 4.1.6 om claw-back mulighed i vilkårene for de kommende incitamentsordninger. Det er i denne forbindelse relevant at notere sig, at rapporteringen sker med udgangspunkt i rapporteringstidspunktet, og at selskaber dermed i løbet af 2021 vil have lejlighed til at arbejde med de reviderede Anbefalinger, inden der skal rapporteres første gang i 2022.
Gorrissen Federspiel følger løbende ændringerne og markedspraksis for efterlevelse af Anbefalingerne og vil løbende orientere om relevante ændringer gennem nyhedsbreve og på vores vidensfane på Gorrissen Federspiels hjemmeside.
[1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab (andet aktionærrettighedsdirektiv)