Søg
Erhvervsministeren fremsatte den 8. februar 2023 forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love. Lovforslaget gennemfører den politiske aftale af 16. juni 2022 om ”Skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den finansielle sektor”, som bygger på Ansvarsudvalgets betænkning nr. 1575/2021.
Lovforslaget blev 1. behandlet den 21. februar 2023 og forventes vedtaget inden sommerferien. Der er lagt op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. juli 2023. For aftaler om fratrædelsesgodtgørelse vil der gælde særlige overgangsregler.
Lovforslaget kommer i forlængelse af det retlige efterspil, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, og anbefalingerne i Ansvarsudvalgets betænkning nr. 1571/2021. Lovforslaget flugter i vidt omfang med udvalgets anbefalinger, men lovforslaget indeholder også nye regler om vedtagelse og offentliggørelse af lønpolitik og vederlagsrapportering for finansielle virksomheder.
De væsentligste forslag til ændringer er:
Lovforslaget tydeliggør på linje med Ansvarsudvalgets anbefalinger, hvilken ledelsesadfærd der kan medføre strafansvar. Konkret er der blandt andet lagt op til at ændre de centrale bestemmelser i § 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed.
Der foreslås en selvstændig strafbestemmelse, der kriminaliserer grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller dens interessenter. Med den foreslåede betegnelse ”grove eller oftere gentagne” ledelsessvigt foretages en kvalifikation af den karakter, som et ledelsessvigt skal have, før den vil være strafværdig. Ved ”grove” ledelsessvigt forstås ledelsessvigt, der er af en betydelig alvorlighed. Her vil størrelsen af det tab, som er opstået, eller der forelå en risiko for, blandt andet kunne inddrages. For at skabe øget klarhed om den ønskede ledelsesadfærd indeholder lovforarbejderne konkrete eksempler på mulig strafbar adfærd. Eksemplerne er de samme, som Ansvarsudvalget opstillede, og omfatter blandt andet bevilling af klart uforsvarlige eksponeringer, åbenbart utilstrækkelig opfølgning på eksponeringer og undladelse af due diligence.
Det fremgår af forarbejderne, at formålet med bestemmelsen er at skabe klar hjemmel til at straffe en direktør, et bestyrelsesmedlem eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, hvis adfærd anses for at være udtryk for grove eller oftere gentagne ledelsessvigt. Ønsket fra politisk hold er altså at skabe et hjemmelsmæssigt mere sikkert grundlag for anklagemyndigheden at føre sager på, jf. legalitetsprincippet i straffelovens § 1.
Lovforslaget afspejler, at Erhvervsministeriet er enig i Ansvarsudvalgets forslag om, at der i de nyaffattede strafbestemmelser fremover skal være krav om, at ledelsesmedlemmet mv. har udvist grov uagtsomhed og ikke blot simpel uagtsomhed, som det er tilfældet i dag. Ændringen i tilregnelseskravet skal sikre, at der ikke vil være tvivl om, hvorvidt den pågældende adfærd er strafværdig, og samtidig understøtte Finanstilsynets hidtidige praksis for, at overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, der ikke vurderes at være tilstrækkeligt grove eller begået groft uagtsomt eller forsætligt, ikke fører til politianmeldelse, men påtales eller håndteres på anden vis gennem forvaltningsretlige reaktionsmidler.
Der er ikke lagt op til at ændre den tiltalepraksis, der i dag er i valget mellem at tiltale den juridiske person alene eller samtidig at tiltale navnlig ledelsesmedlemmer inden for den juridiske person. I situationer, hvor et ledelsesmedlem har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, vil der derfor også fremover kunne søges at blive gjort et ansvar gældende imod både den juridiske person og den eller de personligt ansvarlige. Der vil ligesom i dag være tale om et individuelt strafansvar, der forudsætter, at det enkelte ledelsesmedlem ud fra dennes forudsætninger, kompetencer og viden på det tidspunkt, hvor ledelsessvigtet begås, kan bebrejdes at have svigtet sit ansvar. Er et ledelsessvigt derfor begået i virksomhedens bestyrelse, beror vurderingen af det enkelte bestyrelsesmedlems strafansvar, i lighed med hvad der er gældende i dag, på bestyrelsesmedlemmets viden, kompetencer og erfaring med det pågældende problem, som bestyrelsen for eksempel er blevet forelagt.
Med lovforslaget er der også lagt op til, at det udgør et selvstændigt kriminelt forhold, hvis ledelsessvigtet medfører væsentligt øget risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet. Grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der væsentligt øger risikoen for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet, vil hermed efter omstændighederne være forbundet med strafansvar.
Lovforslaget lægger ikke op til at ændre ansvarsnormen for ledelsens erstatningsansvar, og culpa vil derfor også fremover være ansvarsgrundlaget i sager om ledelsesansvar. Det er dog vores vurdering, at der vil være tale om en skærpet ansvarsnorm, der nærmer sig et professionsansvar.
I overensstemmelse med Ansvarsudvalgets betænkning indeholder forslaget konkrete skærpelser af reglerne om ledelsens erstatningsansvar:
Med lovforslaget er der lagt op til, at opsigelsesløn og fratrædelsesgodtgørelser til registrerede direktører i finansielle virksomheder ikke skal kunne udbetales på én gang, men i stedet skal udbetales månedsvis. Desuden skal fratrædelsesgodtgørelsen afspejle direktørens indsats og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater. Det vil ikke være muligt at fravige reglerne ved aftale. Der er herudover lagt op til, at de ændrede regler ikke kun skal gælde direktører i penge- og realkreditinstitutter, men derimod direktører i alle typer af finansielle virksomheder, herunder forsikrings- og fondsmæglerselskaber samt institutioner som ATP og LD.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelse med direktører i den finansielle sektor, der er indgået på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, men endnu ikke er aktualiserede, fordi direktøren ikke den 1. juli 2023 er fratrådt eller er under opsigelse, bliver også omfattet af regelændringerne. De nye regler om indstilling af udbetaling og mulighed for krav om tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelse gælder dog ikke, hvis direktøren den 1. juli 2023 har et retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen.
Aftaler om fratrædelsesgodtgørelse, der overstiger den grænse, der anbefales af Komitéen for god Selskabsledelse (den samlede værdi af vederlaget i to år), skal fra den 1. juli 2023 offentliggøres straks. Aftaler indgået før den 1. juli 2023 skal også offentliggøres. Dette skal ske senest den 31. december 2023.
Der er med lovforslaget lagt op til at indføre et nyt krav om, at bestyrelser i penge- og realkreditinstitutter, investerings- forvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde og offentliggøre en årlig vederlagsrapport.
Vederlagsrapporten skal indeholde oplysninger om det samlede vederlag, som hvert ledelsesmedlem (bestyrelsen og direktionen) har optjent fra virksomheden og fra andre virksomheder inden for koncernen i de seneste tre år, herunder som led i fastholdelses- og fratrædelsesordninger. Derudover skal bestyrelsen udarbejde en redegørelse om sammenhængen mellem ledelsens aflønning og virksomhedens strategi og mål.
Vederlagsrapporten skal godkendes af generalforsamlingen og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside og forblive offentlig i 10 år.
Læs hele lovforslaget her.
Læs Ansvarsudvalgets betænkning her.
Gorrissen Federspiel afholder den 28. marts 2023 kl. 15.00-17.30 seminar om ledelsesansvar set fra både en civilretlig og strafferetlig vinkel. Partner Jacob Skude Rasmussen, partner Lotte Eskesen, partner Louise Celia Korpela og partner Søren Henriksen vil dele ud af deres viden og egne erfaringer fra principielle ledelsesansvarssager og større straffesager. Vi vil også dække den afsmittende virkning på muligheden for at opnå forsikringsdækning og risikoafdækning gennem skadesløsholdelse. Herudover vil Per Leslie, Head of Forensic Technology and Fraud Analysis hos PwC Denmark, blandt andet fortælle om arbejdet med at afdække faktum igennem IT-forensicundersøgelser.
Arrangementet afholdes på vores kontor i Axel Towers, København. Der udstedes kursusbeviser i henhold til reglerne om obligatorisk efteruddannelse for advokater. Tilmelding er åben og kan ske her.