Partner
| Chambers and Partners Global, 2026
Søren er specialiseret i tvister vedrørende kommercielle beslutninger, risici, projekter og transaktioner. Han er bredt anerkendt og efterspurgt for sit strategiske blik, forretningsforståelse og evne til at skabe resultater. Han har en betydelig track record inden for kommercielle forlig.
Med afsæt i sin internationale uddannelse i markedsadfærd fører Søren komplekse, grænseoverskridende kommercielle tvister inden for M&A, private equity, joint venture, aktionærforhold, kommercielle kontrakter, ledelsesansvar, børsretlige oplysningsforpligtelser og projektrelaterede tvister, herunder navnlig IT og outsourcing, samt relaterede forsikringsmæssige spørgsmål. Inden for disse områder har Søren desuden betydelig erfaring med gruppe- og massesøgsmål.
Sørens erfaring spænder bredt over en række sektorer, herunder finans, industri, life sciences, energi- og anlægsprojekter, shipping & transport samt IT & outsourcing.
Søren har med sin stærke kommercielle profil opnået betydelig anerkendelse inden for internationale voldgiftssager og er i den forbindelse flere gange blevet fremhævet i Global Arbitration Review 100. Han repræsenterer regelmæssigt klienter ved de største nordiske og europæiske voldgiftsinstitutter, herunder FAI, SCC, LCIA, ICC, KCAB og det Danske Voldgiftsinstitut (DIA). Derudover bliver Søren ofte udpeget som voldgiftsdommer i både nationale og internationale kommercielle voldgiftssager – som enedommer, formand eller partsudpeget.
‘Søren Henriksen is their newest and youngest partner but don't be fooled – he is no rookie when it comes to international arbitration. More like a seasoned rockstar, always in full control and with an impressive in-depth knowledge of all facts of the case.' GAR100 18th edition, 2025
‘Søren is a strategic thinker and his presentation in the hearing room is really assured.' Chambers and Partners Global, 2026
Markante sager
• Bistod international energiklient med at opnå fuld frifindelse i international voldgift med sæde i London vedrørende post-M&A-krav i forbindelse med salg af olieraffinaderi
• Bistod international klient i den finansielle sektor med succesfuldt forlig vedrørende post-M&A-krav
• Bistod industriklient med succesfuldt forlig i international voldgift med sæde i München
• Bistod life science-klient med fuld frifindelse i international voldgift om aktionærkrav på trecifret millionbeløb
• Bistod international anlægs- og energiklient med succesfuldt forlig af milliardkrav mod rådgivende ingeniører og forsikringsselskab i internationale voldgifter vedrørende biomasseanlæg i England
• Bistod entreprise- og serviceklient med at opnå fuld frifindelse i international voldgift mod slovakisk leverandør vedrørende opførelse af elektrofiltre som led i etablering af kedelanlæg i Østrig
• Bistod international anlægs- og energiklient med succesfuldt forsvar og modkrav i international voldgift mod en hollandsk leverandør af kondensator på biomasseanlæg i England
• Bistod med succesfuldt ledelsesansvarskrav på trecifret millionbeløb mod tidligere ledelse i Roskilde Bank
• Bistod life science-klient med succesfuldt forsvar mod tocifret milliardkrav vedrørende oplysninger i det sekundære børsmarked
• Bistod transportklient med succesfuldt forlig af krav på trecifret millionbeløb i kølvandet på COVID-19-pandemien.
Gorrissen Federspiel 2012 -
Partner, Gorrissen Federspiel siden 2023
Mannheimer Swartling, Stockholm 2019
Stockholm Chamber of Commerce Diploma Course for international arbitrators 2024
AVT Business School 2021
Prince2 certificeret 2021
Advokat 2015
Cand.jur., Aarhus Universitet 2012
LL.M. i Competition Law, King's College London 2011
Engelsk, Svensk
Søren Henriksen er ratet som 'Next Generation Partner' i Legal 500 EMEA, 2025. Han er desuden rangeret i Band 4 i Chambers & Partners Europe/Global, 2026.
Collective Litigation in Europe: Law and Practice – Denmark chapter, Juris Publishing, 2025
”Legal Privilege Disputes in International Arbitration in Denmark: A Practical Introduction”, Stockholm Arbitration Yearbook published by Kluwer Arbitration, 2025
”Class Actions Law Review”, 3rd and 4th edition, Denmark Chapter
”Corporate Acquisitions and Mergers”, Volume 1, Denmark chapter, Wolters Kluwer, Law & Business, Januar 2014 (medforfatter)
”Overvæltning af konkurrencestridige overpriser i et erstatningsretligt perspektiv”, Ugeskrift for Retsvæsen nr. 25, 22. juni 2013
Voldgiftsforeningen
Young Arbitrators Copenhagen
Copenhagen Dispute Circle