Søg
Sø- og Handelsretten afsagde den 1. juli 2022 kendelse i sagen BS-9188/2022-SHR mellem NEEDIT DENMARK (“Needit”) ApS og ooono A/S (“ooono”).
Sagen angik, hvorvidt ooonos salg og markedsføring af elektroniske parkeringsskiver under betegnelsen “PARK NO 1” udgjorde en krænkelse af Needits registrerede EU-varemærke, “ParkOne”. I bekræftende fald angik sagen yderligere, hvorvidt der var grundlag for at nedlægge et midlertidigt forbud og påbud.
Sø- og Handelsretten fastslog, at ooono ved markedsføring og salg af de elektroniske parkeringsskiver krænkede Needits EU-registrerede varemærke.
Sø- og Handelsretten lagde indledningsvist til grund, at Needit ikke havde fortabt sin varemærkerettighed på baggrund af manglende ibrugtagning. Årsagen hertil var, at Needit havde markedsført og solgt elektronisk parkeringsskiver under navnet “ParkOne” i blandt andet Danmark og Sverige i de seneste 5 år.
Med hensyn til ordmærkernes ensartethed kom Sø- og Handelsretten frem til, at der forelå en betydelig grad af visuel og fonetisk lighed. Sø- og Handelsretten lagde særligt vægt på, at “ParkOne” og “Park NO 1” anvendes som betegnelser for samme type produkt, og at “Park” i begge mærker udtales på samme måde, og at tallet “1” i begge mærker udtales på engelsk “one”. Sø- og Handelsretten fandt det på den baggrund sandsynliggjort, at ooono krænkede Needits EU-registrerede varemærke.
På den baggrund fandt Sø- og Handelsretten det sandsynliggjort, at betingelserne for at meddele forbud efter retsplejelovens § 413, nr. 2 og 3 var opfyldte.
Østre Landsret afsagde den 11. juli 2022 dom i sag BS-19068/2020-OLR anlagt af Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S (“Orkla”) mod Estrella ApS og Intersnack Knabber-Gebäck GmbH & Co. KG (til sammen betegnet “Intersnack”) og Ankenævnet for Patenter og Varemærker (“Ankenævnet”). Sagen vedrørte Ankenævnets afslag på varemærkeregistrering af Orklas tredimensionelle varemærke gengivet i form af et billede af en chips, som markedsføres under navnet, “KiMs Snack Chips”.
Sagen var rejst for Ankenævnet efter indsigelse fra Intersnack vedrørende Orklas varemærke, angående mangel på væsentlige kendetegn.
Ankenævnet afslog registreringen af det tredimensionelle mærke, fordi mærket ifølge Ankenævnet alene besad væsentlige kendetegn i form af rillerne på chipsene. Ankenævnet fandt, at eftersom rillerne havde en teknisk funktion, der fulgte af varens karakter, var mærket udelukket fra registrering i henhold til § 2, stk. 2, i dagældende varemærkelov (nugældende § 14, stk. 1, nr. 1).
Østre Landsret fandt, at mærkets væsentlige kendetegn ikke blot bestod i rillerne, men tillige mærkets firkantede form. Rillerne var stadig af teknisk funktion, men der var ikke tilstrækkeligt bevismateriale til at tilsidesætte Ankenævnets vurdering, hvorefter den firkantede form var uden teknisk funktion. Ankenævnet havde ikke i sin afgørelse taget stilling til Intersnacks indsigelser om, at den firkantede form følger af varens egen karakter eller deres indsigelse om manglende særpræg.
På den baggrund ændrede Østre Landsret derfor Sø- og Handelsrettens dom, hvor Ankenævnet blev frifundet, ved at hjemvise sagen til Ankenævnet til fornyet prøvelse. Hjemvisningen var begrundet i, at Ankenævnet skulle prøve indsigelserne fra Intersnack, som hverken Ankenævnet eller Patent- og Varemærkestyrelsen havde taget stilling til i den administrative sag.
Sø- og Handelsretten afsagde den 12. juli 2022 kendelse i sagen BS-49398/2021-SHR mellem Jacob Jensen Design A/S (“Jacob Jensen Design”) og Timothy Jacob Jensen Studios A/S (“Timothy Jacob Jensen”).
Den nuværende ejer af Timothy Jacob Jensen, der bærer samme navn som virksomheden, havde i perioden fra 2013 til 2018 været direktør og ansvarshavende chefdesigner i modpartens virksomhed, Jacob Jensen Design. Timothy Jacob Jensen påstod, at han havde medvirket til at designe lydsystemet, JACOB JENSEN S7. Det primære spørgsmål i sagen var, om Timothy Jacob Jensen var berettiget til at gengive billeder af lydsystemet på sin nye virksomheds hjemmeside.
Sø- og Handelsretten lagde ubestridt til grund, at der forelå en krænkelse af EF-designregistreringen, som Jacob Jensen Design fik registreret i februar 2021. Derudover havde Timothy Jacob Jensen ikke godtgjort, at han havde medvirket til at designe lydsystemet. Af samme årsag vurderede Sø- og Handelsretten, at gengivelsen på hjemmesiden krænkede det registrerede EU-varemærke, “Jacob Jensen”, som Jacob Jensen Design var indehaver af gennem sit moderselkab. Gengivelsen var således i strid med varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 3.
Derudover tog Sø- og Handelsretten stilling til, hvorvidt Timothy Jacob Jensen havde ret til at omtale en række udmærkelser og priser på sin hjemmeside. Sø- og Handelsretten fandt, at omtalen var uberettiget og vildledende, idet udmærkelserne og priserne var tildelt virksomheden Jacob Jensen Design. Uanset at nogle af priserne var tildelt i perioden for Timothy Jacob Jensens ansættelse som chefdesigner hos Jacob Jensen Design, var han ikke berettiget til at omtale dem på sin hjemmeside, da disse priser ikke var tildelt ham. Adfærden var således egnet til at få gennemsnitsforbrugeren til at tro, at priserne var tildelt Timothy Jacob Jensen, hvilket ikke var tilfældet.
Efter en samlet vurdering meddelte retten Timothy Jacob Jensen et forbud mod at gengive og omtale “JACOB JENSEN S7” samt en række andre forbud.
Retten afsagde den 13. juli 2022 dom i sagen T-251/21 mellem Tigercat International Inc. (“Tigercat”) og EUIPO. Tvisten angik en ansøgning om registrering af et EU-varemærke for ordet “Tigercat” i Nice-kvalifikationsklassen 7, der omfatter maskiner, værktøjsmaskiner og motorer.
I 2013 gjorde Caterpillar Inc. (“Caterpillar”) indsigelse mod varemærkets registrering, idet selskabet havde registreret ordmærket “Cat” i 2010. Indsigelsen skete på baggrund af varemærkeforordningens artikel 8(1)(b), om risiko for forveksling i offentlighedens bevidsthed mellem varemærkerne.
I vurderingen heraf, lagde Retten særligt vægt på, at begge varemærker primært henvendte sig til erhvervsdrivende inden for maskine- og motorbranchen. Derudover vurderede retten, at ordet “cat” for begge varemærker udgjorde den dominerende del af ordet, og at der forelå såvel visuel som fonetisk lighed mellem de to ordmærker. Efter en samlet vurdering kom Retten frem til, at det ikke kunne udelukkes, at der selv for forbrugere med stort branchekendskab, var en tilstrækkelig risiko for forveksling mellem de to varemærker.
På den baggrund tog Retten Caterpillars registreringsindsigelse til følge, da der var risiko for forveksling mellem de to ordmærker.
Den 14. juli 2022 afsagde EU-Domstolen dom i sag C-159/20 mellem Europa-Kommissionen og Danmark. Sagen angik, hvorvidt Danmark havde handlet i strid med EU-retten ved at anvende betegnelsen “feta” for ost, der blev fremstillet i Danmark med henblik på eksport til tredjelande.
Siden 2002 har betegnelsen “feta” været registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse, hvilket betyder, at alene oste med oprindelse i et afgrænset geografisk område i Grækenland kan markedsføres under betegnelsen “feta”.
Oprindelsesbetegnelsen reguleres af forordning nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, der beskytter betegnelserne som en intellektuel ejendomsret. Danmark havde fortolket forordningen på en sådan måde, at det fortsat var lovligt at anvende betegnelsen “feta”, når osten blev eksporteret til tredjelande.
EU-Domstolen afviste den danske fortolkning og lagde vægt på, at EU-retlige bestemmelser ikke alene fortolkes efter deres ordlyd, men også efter den sammenhæng hvori de indgår. Den danske anvendelse af betegnelsen “feta” udgjorde således en krænkelse af denne intellektuelle ejendomsret inden for EU, uanset at eksporten var sket til tredjelande.
Europa-Kommissionen havde også påstået, at Danmark ved samme handling også havde overtrådt loyalitetsprincippet i EU-traktatens artikel 4, stk. 3. Europa-Kommissionen fik ikke medhold i denne påstand og EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at en sådan krænkelse ville forudsætte, at Danmark havde udøvet adfærd, der direkte svækkede Unionen, hvilket ikke var tilfældet i sagen.
Dommen har således fastslået, at oprindelsesbetegnelser nyder beskyttelse som intellektuel ejendomsret, hvorfor enhver kommerciel anvendelse af sammenlignelige produkter, der ikke er omfattet af oprindelsesbetegnelsen og snylter på dens renommé, udgør en krænkelse af oprindelsesbetegnelsen.