Søg
Sø- og Handelsretten afsagde den 6. januar 2023 dom i sag BS-25766/2021-SHR mellem FUJIFILM Diosynth Biotechnologies Denmark ApS, BIOGEN A/S og Samsung Bioepis NL B.V. og Ankenævnet for Patenter og Varemærker (“APV”).
Sagen omhandlede, hvorvidt det var berettiget, at APV i sin kendelse af 5. maj 2021 om registrering af en brugsmodel undlod at inddrage spørgsmålet om dobbeltbeskyttelse, herunder om en sådan manglende inddragelse kunne medføre afgørelsens ugyldighed.
Sø- og Handelsretten vendte sig i den forbindelse mod spørgsmålet om, hvorvidt det lå uden for patentmyndighedens kompetence at påse, at en brugsmodel, konkret BM 038, allerede var beskyttet ved BM 030. Det følger af brugsmodellovens § 19, stk. 1, at patentmyndigheden ex officio skal påse, hvorvidt ansøgningen opfylder de i lovens §§ 1-4, 16 og 18 fastsatte betingelser. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at formålet med at begrænse prøvelsen til disse fastsatte betingelser er at sikre en hurtig og billig behandling af brugsmodelansøgninger. En mere dybdegående prøvelse forefindes i brugsmodellovens § 19, stk. 2, hvorefter Patent- og Varemærkestyrelsen efter anmodning fra og betaling af ansøgeren tillige undersøger, hvorvidt betingelserne om, at frembringelsen skal være ny og adskille sig tydeligt fra det allerede kendte, er opfyldt.
Sø- og Handelsretten fastslog med afsæt i brugsmodellovens § 19, stk. 1, og formålet bag bestemmelsen, at patentmyndighedernes formelle prøvelse skal sikre en hurtig og billig registrering, og at patentmyndigheden ikke er forpligtet til at påse et eventuelt spørgsmål om dobbeltbeskyttelse, når der foretages en prøvelse efter brugsmodellovens § 19, stk. 1.
Sø- og Handelsretten fandt derfor APV’s udelukkelse af at inddrage spørgsmålet om dobbeltbeskyttelse i sin kendelse berettiget.
Sø- og Handelsretten afsagde den 31. januar 2023 kendelse i sag BS-31825/2022-SHR mellem Biogen International GmbH og BIOGEN (DENMARK) A/S (“Biogen”) mod SANDOZ A/S (“Sandoz”) i en sag om retsstridig anvendelse af et patenteret dosisregime til behandling af multipel sklerose (“Stridspatentet”).
Sagen omhandlede, hvorvidt Biogen kunne nedlægge midlertidigt forbud og påbud overfor Sandoz på baggrund af en påstået patentkrænkelse. Sandoz bestred imidlertid patentrettighedernes gyldighed, som følge af mangel på tilstrækkelig beskrivelse, nyhed og opfindelseshøjde.
Sandoz gjorde navnlig gældende, at der ved stridspatentet var tale om en udvalgsopfindelse på baggrund af Biogens tidligere studier i rette dosismængde af det aktive stof dimethylfumarat. Ved en udvalgsopfindelse forstås en formålsbestemt eller individualiseret udvælgelse af et element eller delmængde, som ikke følger udtrykkeligt inden for en større kendt mængde eller et interval. Sandoz anfægtede i den forbindelse gyldigheden, som følge af, at det patenterede dosisregime var udtryk for et arbitrært valg og ikke begrundet i en formålsbestemt udvælgelse på baggrund af en anden teknisk lære.
Sø- og Handelsretten fandt ikke, at Sandoz på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at patentkravene til Biogens patentret ikke var opfyldt og afviste, at der forelå en udvalgsopfindelse. Det var på baggrund af, at retten ikke anså de tidligere studier for at udgøre en kendt teknik, som indeholdt et relevant interval, idet der ud af forsøget kun kunne udledes én effektiv dosis af det aktive stof ved et af dosisregimerne i studiet. Der var herefter ikke grundlag for at betvivle Stridspatentets gyldighed. På baggrund heraf kunne der mod Biogens sikkerhedsstillelse nedlægges midlertidigt forbud og påbud.
Kendelsen er den 10. februar 2023 kæret til Østre Landsret.
Sø- og Handelsretten afsagde den 28. februar 2023 kendelse i sag BS-12527/2022-SHR anlagt af Novartis AG, Novartis Pharma AG samt NORVATIS HEALTHCARE A/S (“Novartis”) og Zentiva Denmark ApS (“Zentiva”).
Omdrejningspunktet var, hvorvidt der kunne nedlægges midlertidigt forbud og påbud overfor Zentiva, som følge af en påstået krænkelse af Norvatis’ patentrettighed til lægemidlet fingolimod til behandling af multipel sklerose (“Stridspatentet”). Det skulle derfor afgøres, hvorvidt Zentiva på tilstrækkelig vis svækkede Stridspatentets gyldighedsformodning, hvorefter patentretten bortfaldt.
Samlet fandt Sø- og Handelsretten, at Stridspatentet indeholdt en tilstrækkelig beskrivelse, således at den relevante fagmand kunne udøve opfindelsen på baggrund af patentbeskrivelsen. Retten delte sig dog vedrørende spørgsmålet om Stridspatentets opfindelseshøjde med udspring i, hvorvidt den nærmeste kendte teknik udgjorde en præsentation fremlagt af Norvatis den 21. juni 2005 eller en pressemeddelelse af 6. april 2006, begge omkring de kliniske forsøg af lægemidlets effektivitet i behandlingen af multipel sklerose.
Flertallet fandt, at gyldighedsformodningen for opfindelseshøjden bestod. Det begrundede flertallet ved det tidsmæssige aspekt i, at det var pressemeddelelsen af 6. april 2006, som måtte anses for nærmest kendte teknik, idet den inkluderede data fra i alt 18 måneder af det kliniske studie, fremfor præsentationens seks måneder. Herefter blev kravet om opfindelseshøjde anset for nået, da udtalelser fra fagfolk blev taget til indtægt for, at fagmanden ud fra den kendte teknik på prioritetstidspunktet ikke kunne vide, at den patenterede daglige dosis ville være effektiv. En anden tolkning blev dog også fremlagt af flertallet, hvorefter der kunne bestå en formodning hos fagmanden for, at denne dosis ville være effektiv. Retten fandt dog ikke, at Zentiva havde formået at svække gyldighedsformodningen gennem en sådan tolkning af resultaterne.
Der kunne derfor nedlægges midlertidigt forbud og påbud overfor Zentiva, angående sidstnævntes kommercielle anvendelse af lægemidlet Fingolimod “Zentiva”.
Den dissentierende dommer lagde modsat til grund, at det var præsentationen af 21. juni 2005, som måtte anses for nærmest kendte teknik. Det blev begrundet i det dosisplateau i forsøget, som blev påvist ved præsentationen; hvorved der bestod en formodning hos fagmanden for, at der kunne være en lavere dosis med effektiv virkning. Dette blev ifølge dissensen blandt andet støttet af det faktum, at der mellem Norvatis og USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed havde været drøftelser om forsøg med lavere daglig dosis, end hvad fulgte af de indledende forsøg, som præsenteret i præsentationen af 21. juni 2005. Dette gav således fagmanden anledning til at undersøge en lavere dosis af fingolimod, som indeholdt i Stridspatentet, med en antagelse om, at dette med rimelighed ville indebære en effektiv behandling af multipel sklerose. Derfor savnede stridspatentet opfindelseshøjde, hvorfor det ifølge den dissentierende dommer burde erklæres ugyldigt.
Kendelsen er den 10. marts 2023 kæret til Østre Landsret.