Søg Close search

HjemNyhederOphavsret | Q3 2022

Ophavsret | Q3 2022

Hvem har ophavsretten til sangen “Nede Mette”?

Sø- og Handelsretten afsagde den 16. august 2022 dom i sagen BS-27932/2019-SHR mellem personerne, ”RK” og ”BI”, som begge var en del af pladeselskabet Flex Music.

Sagen handlede om sangen, “Nede Mette”, som inden for ganske kort tid blev et stort hit og i dag har over 36 mio. afspilninger på Spotify. Sangen blev oprindeligt produceret i to versioner i 2012 af producenten RK og forsangeren Henrik Blak, men blev først udgivet i 2016 af BI. RK mente på den baggrund, at han var berettiget til minimum 33,33 % af ophavsrettighederne og KODA-indtægterne til musikværket.

Vedrørende ophavsretten til sangen vurderede retten indledningsvist, at 2012-versionen af sangen levede op til kravene for at være et ophavsretligt beskyttet værk, da sangen havde opnået værkshøjde, der defineres som et gennemarbejdet værk både melodisk, tekstligt og karaktermæssigt. Ved den nye 2016-version var der således tale om en bearbejdning af det oprindelige værk, jf. ophavsretslovens § 4. Sø- og Handelsretten lagde herved særligt vægt på skønsmandens udtalelse, hvorefter det var hævet over enhver tvivl, at den nye 2016-version ikke kunne være skabt uden et indgående kendskab til 2012-udgaverne.

Sø- og Handelsretten kom frem til, at BI ved 2016-versionen krænkede RKs ophavsret til 2012-udgaverne. Der var imidlertid ikke nedlagt påstand om erstatning efter ophavsretslovens § 83, selvom RK måtte have et økonomisk krav herom. Sø- og Handelsretten skulle derfor alene tage stilling til ophavsretskrænkelsen. Imidlertid kunne ophavsretskrænkelsen ikke føre til, at RKs påstande, der tilsigtede at fastslå en procentuel andel af ophavsrettighederne til 2016-udgaven og KODA-indtægterne til værket, blev taget til følge.

Læs hele dommen

EU-retten tillægger ikke TV-selskaber eneret til at tillade eller forbyde viderespredning pr. kabel

EU-Domstolen besvarede den 8. september 2022 en præjudiciel forelæggelse indgivet af den øverste domstol i Portugal i relation til sag C-716/20 mellem den tyske TV-kanal, RTL Television GmbH (“RTL”), og det portugisiske selskab, Grupo Pestana S.G.P.S. (“Pestana”), der driver hotelvirksomhed.

Sagen opstod som følge af, at RTL rejste krav over for Pestana om betaling af licens for tilrådighedsstillelse for almenheden af flere af RTL’s kanaler på hotelværelser, der drives af selskaber i Pestana-koncernen.

Den præjudicielle forelæggelse for EU-Domstolen angik fortolkningen af Satellit- og Kabeldirektivet, herunder hvorvidt direktivet tillægger TV-selskaber eneret til at tillade eller forbyde viderespredning pr. kabel. Derudover angik den præjudicielle forelæggelse, hvordan begrebet “viderespredning pr. kabel” skulle forstås i relation til den konkrete sag.

EU-Domstolen fandt, at radio- og TV-selskaber ikke ifølge Satellit- og Kabeldirektivet tillægges eneret til at tillade eller forbyde viderespredning pr. kabel. Begrundelsen var blandt andet, at direktivet alene hjemler en eneret mellem indehavere af ophavsret og beslægtede rettigheder, på den ene side, og “kabeldistributører”, på den anden side.

I forlængelse heraf fastslog EU-Domstolen, at virksomheder, såsom hoteller, ikke er omfattet af begreberne “viderespredning pr. kabel” og “kabeldistributør” som omhandlet i Satellit- og Kabeldirektivet.

Læs hele dommen

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt