Søg
Højesteret afsagde den 22. marts 2023 dom i sag BS-50856/2020-HJR mellem Anne Black ApS (“Anne Black”) og Salling Group A/S samt Ronald A/S (“Salling Group m.fl.”). Retsopgøret startede for syv år siden, da Anne Black delte et facebookopslag, hvor hun anklagede Salling Group for at kopiere hendes produkter.
Sagen handlede om, hvorvidt Anne Blacks keramik var beskyttet mod efterligning i henhold til ophavsretsloven og markedsføringsloven, og i bekræftende fald, om Salling Group m.fl. havde krænket Anne Blacks rettigheder ved at markedsføre lignende produkter.
I perioden 2013 til 2014 udviklede keramikeren Anne Black tre keramiske produkter: en hængepotte, en vase og en lågkrukke. I 2016 begyndte Salling Group at markedsføre og sælge lignende versioner af disse produkter i deres Netto-butikker som “spotvarer”.
I overensstemmelse med Østre Landsrets afgørelse af 11. juni 2020 fandt Højesteret, at alle Anne Blacks produkter nød beskyttelse efter markedsføringsloven, mens alene hængepotten nød beskyttelse efter ophavsretsloven. Med hensyn til krænkelsesspørgsmålet konstaterede Højesteret, at de tre produkter fra Salling Group m.fl. var så nærgående efterligninger af Anne Blacks designs, at der for hængepottens vedkommende forelå en krænkelse af ophavsretsloven, og at der for så vidt angik de øvrige produkter, forelå en krænkelse af markedsføringsloven.
Højesteret lagde i sagen vægt på, at de produkter, som Salling Group m.fl. havde markedsført og solgt, havde samme designmæssige udtryk som Anne Blacks tre design. Hertil påpegede Højesteret, at der var stor sandsynlighed for, at forbrugeren ville forveksle produkterne med hinanden. Endelig fastsatte Højesteret erstatningen skønsmæssigt til 1 mio. kr.
Sø- og Handelsretten afsagde den 31. marts dom i sag BS-31417/2022-SHR mellem Morten Rathke’s Tegnestue v/Morten Rathke (“Rathke”) og Grønagergård Savværk A/S (“Grønagergård”).
Sagens handlede om, hvorvidt Grønagergårds markedsføring og salg af en shelter krænkede Rathkes rettigheder efter ophavsretsloven og/eller markedsføringsloven.
I 2008 havde Rathke anmodet Favrskov Kommune om finansiering til opstilling af to sheltere i Præstegårdsskoven i Røgen. Ansøgningen blev bevilliget, og shelterne blev indviet i sommeren 2011. Rathke-shelteren var karakteriseret ved et dobbeltkrummet tag, der løftede sig ved indgangen og afvandede ud mod siderne. Shelterhuset var placeret ovenpå en omkransende platform.
Omkring 9 km fra Præstegårdsskoven ligger Grønagergård Savværk, der i 2019 begyndte at fremstille deres såkaldte Norwin-sheltere. Skønsmanden i sagen udtalte, at de to sheltere havde flere lighedspunkter, men at designene ligeledes på flere punkter fremstod forskelligartede. Af ligheder blev fremhævet den dobbeltkrumme tagkonstruktion og udformningen på den omkransende platform. Skønsmanden fremhævede særligt shelternes højde og indgangens udformning som væsentligt forskellige.
Det var i sagen ubestridt, at Rathke-shelteren er ophavsretligt beskyttet som bygningskunst efter ophavsretslovens § 1. Sø- og Handelsretten kom derimod frem til, at shelteren ikke var beskyttet efter markedsføringsloven, idet Rathke ikke havde intentionen om at bringe shelteren i omsætningen.
I tråd med skønsmandens udtalelse, fandt Sø- og Handelsretten, at der forelå flere ligheder mellem de to sheltere. Efter en samlet vurdering kom Sø- og Handelsretten dog frem til, at helhedsindtrykket af Norwin-shelteren var forskelligt fra Rathke-shelteren i en sådan grad, at der ikke forelå nogen krænkelse af sidstnævntes ophavsret. Sø- og Handelsretten lagde herved særligt vægt på højdeforskellen og forskellene på indgangene til de to sheltere.
Dommen er anket til Vestre Landsret den 14. april 2023.
Højesteret afsagde den 17. maj 2023 dom i sagen BS-24506/2022-HJR mellem den ansvarshavende chefredaktør på Berlingske (“Berlingske”) og Billedhuggeren Edvard Eriksens Arvinger I/S (“arvingerne”).
Billedhuggeren Edvard Eriksen skabte skulpturen af Den Lille Havfrue i 1913. Edvard Eriksen gik bort i januar 1959, og derfor er skulpturen stadig ophavsretligt beskyttet.
Den 18. maj 2019 offentliggjorde Berlingske en tegning, der forestillede Den Lille Havfrue med et zombielignende ansigt. Tegningen blev udgivet i forbindelse med en artikel, der handlede om debatkulturen under den aktuelle valgkamp i 2019. Senere, den 22. april 2020, bragte Berlingske en artikel, hvor der blev anvendt et fotografi af Den Lille Havfrue iført et mundbind. Artiklen omtalte et forskningsprojekt, der undersøgte sammenhængen mellem frygt for coronasmitte og politisk observans.
Spørgsmålet i sagen var, om Berlingske havde krænket arvingernes ophavsret til Den Lille Havfrue ved at offentliggøre tegningen og fotografiet. Højesteret skulle b.la. vurdere, om tegningen og fotografiet udgjorde selvstændige værker, eller om disse var parodier eller karikaturer, der ikke krænkede ophavsretten.
Højesteret fastslog indledningsvis, at der gælder et parodiprincip i dansk ophavsret, baseret på en dansk og fællesnordisk tradition, støttet af forarbejderne til ophavsretsloven og retspraksis, og at parodiprincippet skal fortolkes EU-konformt. Endvidere understregede Højesteret, at parodier kan betragtes som selvstændige værker, selv når de er meget nærgående og retter sig mod originalværket.
Hvad angik tegningen fastslog Højesteret, at denne tydeligt refererede til Den Lille Havfrue og navnlig til den nationale symbolværdi, der knytter sig til skulpturen. Ikke desto mindre fastholdt Højesteret, at tegningen tydeligt fremstod som en karikaturtegning, der b.la. med sine forskellige elementer havde et formål, der var helt fremmed for det originale værk. Med hensyn til fotografiet fastslog Højesteret, at dette indgik som led i pressens almindelige debatskabende dækning af et emne af samfundsmæssig interesse samt at brugen af værket ikke indebar nogen urimelig skade for arvingerne.
Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at hverken tegningen eller fotografiet af Den Lille Havfrue krænkede arvingernes ophavsret. Da både tegningen og fotografiet indgik som led i Berlingskes redaktionelle arbejde, frifandt Højesteret ligeledes Berlingske for overtrædelse af markedsføringslovens § 3 om god markedføringsskik. Højesteret underkendte dermed Østre Landsret afgørelse, hvori Berlingske blev dømt til at betale 300.000 kroner i erstatning til arvingerne.
Den 1. juni vedtog Folketinget et forslag til ændring af lov om ophavsret. Lovforslaget har til formål at implementere den resterende del af DSM-direktivet, der ikke blev implementeret ved lov nr. 2607 af 28. december 2021. Forslaget indeholder bestemmelser, som sigter mod at modernisere ophavsretten set i lyset af udviklingen af digitale teknologier og især adgangen til at tilgå ophavsretligt beskyttet materiale via internettet.
Lovforslaget søger at forbedre kunsternes position vedrørende aftaler, der indgås med producenter og streamingtjenester. I loven indføres en ny § 11 b, der er særligt relevant ift. nye AI-modeller, der bruger beskyttede værker som træningsdata. Efter bestemmelsens stk. 2, er det tilladt at foretage tekst- og datamining medmindre rettighedshaveren aktivt har frabedt sig denne brug.
Samtidig indeholder forslaget en udvidet adgang for biblioteker og museer samt andre institutioner til at benytte materiale fra deres samlinger, såsom plakater, bøger og tidsskrifter, som ikke længere kan købes. Med lovforslaget sikres den danske aftalelicensmodel, hvilket betyder, at det bliver lettere at opnå tilladelser til masseudnyttelse af beskyttet materiale, hvor flere rettighedshavere er involveret.
Loven trådte i kraft den 7. juni 2023.