Søg
Lovforslaget om de kommende danske whistleblowerregler blev i sidste uge sendt i høring. Lovforslaget vil blandt andet indebære, at alle danske virksomheder med 50 eller flere ansatte skal indføre interne whistleblowerordninger, som skal leve op til en række krav og procedurer. Også virksomheder med eksisterende whistleblowerordninger vil få behov for at analysere, om deres eksisterende ordning lever op til de nye krav. Dette nyhedsbrev giver en oversigt over de kommende regler og krav til whistleblowerordninger.
Den 24. februar 2021 sendte Justitsministeriet et udkast til lovforslag om beskyttelse af whistleblowere i høring. Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (”Whistleblowerdirektivet”). Lovforslaget gennemfører samtidig for første gang en sammenhængende beskyttelse af whistleblowere i dansk ret.
Whistleblowerdirektivet skal være implementeret i medlemslandene senest den 17. december 2021, dog senest den 17. december 2023 for så vidt angår juridiske enheder i den private sektor med 50-249 arbejdstagere. Lovforslaget lægger op til, at loven træder i kraft samtidig med implementeringsfristerne.
Formålet med whistleblowerdirektivet er at styrke håndhævelsen af EU-retten og EUs politikker inden for specifikke områder ved at fastsætte fælles minimumsstandarder, der beskytter personer, som indberetter overtrædelser af EU-retten.
Direktivet indebærer bl.a. en forpligtelse til at etablere interne og eksterne indberetningskanaler for indberetninger om overtrædelser af EU-retten (”whistleblowerordninger”). Alle juridiske enheder i den offentlige og private sektor med 50 eller flere arbejdstagere skal oprette interne whistleblowerordninger samt fastsætte procedurer for modtagelse og behandling af indberetninger. Derudover forpligtes medlemsstaterne til at etablere en eller flere uafhængige og selvstændige eksterne whistleblowerordninger, som tillige kan modtage og behandle indberetninger.
Direktivet indeholder ligeledes en beskyttelse af personer, som vælger at indberette overtrædelser af EU-retten (”whistleblowere”). Beskyttelsen omfatter et forbud mod enhver form for repressalier over for whistleblowere, såfremt en række betingelser er opfyldt, samt ansvarsfrihed ved tilsidesættelse af tavshedspligt i forbindelse med indberetninger. Ligeledes indfører direktivet en omvendt bevisbyrderegel, hvorefter den anden part pålægges at bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, såfremt en whistleblower har lidt en ulempe efter at have foretaget en indberetning.
Direktivet er et minimumsdirektiv og berører derfor ikke Danmarks adgang til at indføre eller opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for whistleblowere. Kun på enkelte områder indeholder Justitsministeriet lovforslag bestemmelser, som går videre end direktivets beskyttelse af whistleblowere. For virksomheder er den væsentligste udvidelse, at loven ikke blot finder anvendelse på overtrædelser af EU-retten, men også på alvorlige overtrædelser af dansk ret eller øvrige alvorlige forhold.
I lighed med direktivet pålægger lovforslaget alle arbejdsgivere i den offentlige og private sektor med 50 eller flere ansatte at oprette interne whistleblowerordninger, der skal kunne håndtere indberetninger om lovovertræder inden for lovens anvendelsesområde. De pågældende whistleblowerordninger skal alene stilles til rådighed for arbejdsgiverens arbejdstagere, hvorimod det er op til den enkelte enhed at vurdere, om ordningen tillige skal stilles til rådighed for andre personer omfattet af den beskyttede personkreds.
Justitsministeriet bemyndiges derudover til at kunne bestemme, at også arbejdsgivere med færre end 50 beskæftigede skal kunne forpligtes til at etablere interne ordninger. Det følger dog af lovforslaget, at bemyndigelsen kun skal bruges i særlige tilfælde. Kommuner med færre end 10.000 indbyggere pålægges ligeledes at etablere whistleblowerordninger, selvom direktivet giver mulighed for at undtage disse.
Lovforslaget udnytter direktivets mulighed for, at arbejdsgivere i den private sektor med 50-249 beskæftigede kan udarbejde fælles whistleblowerordninger. Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at direktivet ikke giver mulighed for, at større private virksomheder (dvs. med 250 eller flere ansatte) kan oprette fælles interne whistleblowerordninger. Dette indebærer ifølge lovforslaget den væsentlige konsekvens, at koncernforbundne selskaber med 250 eller flere ansatte skal oprette hver sin interne whistleblowerordning.
Ligeledes udnytter lovforslaget direktivets mulighed for, at en intern whistleblowerordning kan drives internt eller eksternt af en uafhængig tredjepart, eksempelvis af en ekstern indberetningsplatformsudbyder, en ekstern advokat eller en revisor. Såfremt ordningen drives internt, skal arbejdsgiveren udpege en eller flere upartiske personer til at modtage og håndtere indberetninger. Det følger af lovforslaget, at sådanne medarbejdere også kan varetage andre funktioner på arbejdspladsen, hvorfor der eksempelvis kan være tale om en HR-medarbejder eller en compliance-medarbejder.
De interne whistleblowerordninger skal overholde en række regler og procedurer, herunder:
Det følger af lovforslaget, at opfølgning på indberetninger eksempelvis kan omfatte sagsafslutning ved utilstrækkeligt bevismateriale, iværksættelse af en intern undersøgelse eller henvisning til en kompetent myndighed med henblik på videre efterforskning, for så vidt dette ikke vil berøre interne undersøgelser eller påvirke den berørte persons rettigheder. ”Feedback” defineres i lovforslagets stk. 1, nr. 13, som meddelelse til whistlebloweren af oplysninger om de påtænkte eller trufne tiltag som opfølgning og om begrundelsen for en sådan opfølgning. Kravet om, at der skal gives feedback til whistlebloweren, indebærer således, at whistlebloweren bl.a. skal modtage oplysninger om, hvilke tiltag der er iværksat eller påtænkes iværksat som opfølgning på indberetningen, og om begrundelsen for en sådan opfølgning. I de tilfælde, hvor whistleblowerenheden ikke har fastlagt den relevante opfølgning inden for tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen, skal whistlebloweren underrettes herom og om hvilken eventuel feedback, whistlebloweren kan forvente.
Derudover etableres der én ekstern whistleblowerordning, som placeres i Datatilsyntet. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at den eksterne whistleblowerordning vil kunne behandle anonyme indberetninger, herunder ved anonym tovejskommunikation. Lovforslaget pålægger derimod ikke arbejdsgivere i den offentlige og private sektor at etablere whistleblowerordninger, som kan behandle anonyme indberetninger.
Det følger endvidere af udkastet til lovforslag, at allerede eksisterende whistleblowerordninger i den offentlige og private sektor skal leve op til reglerne i forslaget.
Af udkastet til lovforslag fremgår, at loven finder anvendelse ved indberetninger om overtrædelser af EU-retten inden for en lang række specifikke områder, herunder offentlige udbud, finansielle tjenesteydelser, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse. Derudover finder loven anvendelse på indberetninger om ”alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold”. Lovforslaget finder således også anvendelse på alvorlige overtrædelser af dansk ret, hvilket udgør en bredere beskyttelse end efter direktivet.
Ifølge lovforslaget vil det afhænge af en konkret vurdering, om en indberetning udgør en alvorlig lovovertrædelser eller et alvorligt forhold i øvrigt. Imidlertid vil forhold, hvis afdækning er i offentlighedens interesse, samt oplysninger om strafbare forhold og grove eller gentagne overtrædelser af anden lovgivning være omfattet. Ligeledes vil grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper være omfattet. Derimod vil indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold som udgangspunkt falde uden for lovens anvendelsesområde, medmindre der er tale om en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold. Sidstnævnte omfatter ifølge lovforslaget seksuel chikane eller grov chikane. For så vidt angår indberetninger om overtrædelser af områder af EU-retten, som falder uden for direktivets anvendelsesområde, vil loven alene finde anvendelse, hvis overtrædelsen er af en vis grovhed.
Lovforslagets beskyttelsesområde svarer til direktivets, hvorefter loven ikke kun finder anvendelse på arbejdstagere, men på en bredere personkreds, herunder aktionærer, medlemmer af direktionen eller bestyrelsen, tidligere ansatte samt medarbejdere hos arbejdsgiverens kontrahenter og leverandører. Derudover omfatter loven også den indberettende persons formidlere (personer, som bistår med indberetningen) og tredjeparter med tilknytning til whistlebloweren, herunder whistleblowerens kollegaer eller slægtninge, samt juridiske enheder, som whistlebloweren er forbundet med i en arbejdsrelateret sammenhæng. Det er dog et krav, at den indberettende person er blevet bekendt med oplysninger om overtrædelser omfattet af lovens anvendelsesområde i en arbejdsrelateret sammenhæng. Derudover skal den indberettende person være i god tro om indberetningen.
Forslaget er på nuværende tidspunkt i høring, og det er således ikke givet, at forslaget bliver vedtaget i sin nuværende form. Gorrissen Federspiel følger forslaget og den igangværende høringsproces.
Læs udkastet til lovforslaget her.