Søg
Folketinget har den 24. juni 2021 vedtaget Lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven gennemfører for første gang en sammenhængende beskyttelse af whistleblowere i dansk ret. Loven forpligter både private og offentlige arbejdsgivere med mere end 50 ansatte til at etablere en intern whistleblowerordning. Loven træder i kraft den 17. december 2021. Alle private arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte og alle offentlige arbejdsgivere skal derfor have etableret en intern whistleblowerordning inden denne dato. For private arbejdsgivere med mellem 50-249 ansatte gælder kravet først fra den 17. december 2023.
Den 14. april 2021 fremsatte Justitsministeret forslag til Lov om beskyttelse af whistleblowere, som gennemfører regler om beskyttelse af personer, der indberetter eller offentliggør oplysninger om lovovertrædelser (”whistleblowere”).
Efter en række udsættelser under behandlingen i Folketinget blev den danske whistleblowerlov endeligt vedtaget den 24. juni 2021.
Loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (”whistleblowerdirektivet”).
Formålet med loven er at garantere bedre beskyttelse af whistleblowere ved at etablere sikre kanaler i både den offentlige og private sektor til indberetning af overtrædelser.
Den nye whistleblowerlov pålægger alle virksomheder i såvel den offentlige som den private sektor med 50 eller flere ansatte at etablere interne whistleblowerordninger, der skal kunne håndtere indberetninger om lovovertrædelser inden for lovens anvendelsesområde.
Loven træder i kraft den 17. december 2021. Private arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte og alle offentlige arbejdsgivere skal derfor etablere en intern whistleblowerordning senest den 17. december 2021. For private arbejdsgivere med mellem 50-249 ansatte gælder kravet først fra den 17. december 2023.
Loven finder anvendelse ved indberetninger om overtrædelser af EU-retten inden for en lang række specifikke områder, herunder offentlige udbud, finansielle tjenesteydelser, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse. Derudover finder loven anvendelse på indberetninger om ”alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold”. Loven finder således også anvendelse på alvorlige overtrædelser af dansk ret, hvorved den danske lov går videre end direktivet.
De pågældende whistleblowerordninger skal i henhold til loven alene stilles til rådighed for arbejdsgiverens ansatte, hvorimod det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, om ordningen tillige skal stilles til rådighed for andre personer omfattet af den beskyttede personkreds, eksempelvis personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter og leverandører.
En intern whistleblowerordning kan drives internt af virksomheden. Virksomheden er forpligtet til udpege en upartisk person eller afdeling i virksomheden til at modtage og håndtere indberetninger, eksempelvis en HR-medarbejder eller en compliance-medarbejder.
Whistleblowerordningen kan også drives med ekstern bistand fra en uafhængig tredjepart, eksempelvis af en ekstern indberetningsplatformsudbyder, en ekstern advokat eller en revisor.
Virksomheder i den private sektor med 50-249 ansatte har desuden mulighed for at etablere fælles whistleblowerordninger, der modtager og behandler indberetninger. Det er dog fortsat den enkelte virksomheds ansvar at give feedback til whistlebloweren og imødegå den indberettede overtrædelse.
Den endelige lov giver endvidere mulighed for, at koncernforbundne selskaber kan etablere koncernfælles whistleblowerordninger. Dette adskiller sig fra det oprindelige lovforslag, som ikke gav private arbejdsgivere med over 250 ansatte mulighed for at etablere fælles whistleblowerordninger. Ændringen er bl.a. sket på baggrund af kritik fra en række større danske virksomheder og interesseorganisationer. De pågældende virksomheder udtrykte blandt andet bekymring for, at forpligtelsen til at etablere whistleblowerordninger i hver enkelt juridisk enhed i en koncern ville skabe en dårligere beskyttelse af whistleblowere i koncerner.
På baggrund af dette er der nu indført en bestemmelse om, at koncernforbundne selskaber kan etablere fælles whistleblowerordninger. Loven indfører samtidig en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Justisministeren, efter inddragelse af Folketingets Retsudvalg, kan beslutte, at bestemmelsen ikke skal finde anvendelse. Det fremgår af forarbejderne, at bemyndigelsesbestemmelsen alene skal anvendes, hvis det er tilstrækkeligt klart, at koncernfælles whistleblowerordninger ikke kan etableres eller opretholdes inden for rammerne af whistleblowerdirektivet. Justitsministeriet vil i den forbindelse følge EU-Kommissionen og andre EU-landes fortolkning af whistleblowerdirektivet.
Arbejdsgiveren skal kunne fremvise dokumentation for overholdelsen af reglerne om interne ordninger og vil kunne straffes med bøde for manglende overholdelse heraf. Hvis ordningen udliciteres til en ekstern tredjepart, vil denne skulle sikre efterlevelsen af de gældende krav til ordningen.
De interne whistleblowerordninger skal overholde en række krav og procedurer, herunder:
Loven indeholder et forbud mod enhver form for repressalier over for whistleblowere, som foretager en indberetning via en intern eller ekstern whistleblowerordning, eksempelvis i form af suspension, afskedigelse, degradering eller undladt forfremmelse, nægtelse af uddannelsesaktiviteter, lødnedgang eller overførsel af opgaver.
Whistlebloweren opnår ligeledes ansvarsfrihed ved tilsidesættelse af tavshedspligt i forbindelse med en indberetning. Det er dog et krav, at whistlebloweren er blevet bekendt med oplysningerne om overtrædelsen i en arbejdsrelateret sammenhæng, og at whistlebloweren er i god tro om indberetningen.
Loven indfører endvidere en omvendt bevisbyrderegel, hvorefter arbejdsgiveren skal bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, såfremt en whistleblower har lidt en ulempe efter at have foretaget en indberetning.
Eftersom loven træder i kraft den 17. december 2021 for arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte, er det vigtigt, at disse virksomheder allerede nu tager skridt til at sikre overholdelse af de nye regler. I den forbindelse er det vigtigt at analysere, hvorvidt eventuelle eksisterende whistleblowerordninger lever op til de nye krav.
Vores Compliance & Sustaiability team hos Gorrissen Federspiel har stor erfaring med etablering af whistleblowerordninger og står til rådighed for ethvert spørgsmål relateret til den nye lovgivning.