Ny EU-dom om onlinemarkedspladsers “brug” af varemærker

Amazon brugte måske selv Louboutins varemærke, da eksterne sælgere anvendte sko med rød sål i deres markedsføring på Amazons hjemmeside. Årsagen var, at både Amazons egne reklamer og de eksterne sælgeres reklamer præsenteredes ensartet. Brugerne af Amazon kunne derfor have svært ved at adskille reklamerne fra hinanden.

Imens vi andre havde travlt med de sidste juleindkøb, afsagde EU-Domstolen den 22. december 2022 en ny, spændende dom i de forenede sager C-148/21 og C-184/21 om fortolkningen af onlinemarkedspladsers “brug” af varemærker i varemærkeforordningens (forordning 2017/1001) forstand.

Sagerne vedrørte præjudicielle spørgsmål fra en domstol i Luxembourg og en belgisk domstol. Ved begge domstole havde den franske designer, Christian Louboutin, anlagt sag imod onlinemarkedspladsen Amazon. Louboutin er særligt kendt for sit design af højhælede sko med deres karakteristiske røde ydersål, der nyder varemærkeretlig beskyttelse.

Efter varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, kræver det samtykke at bruge en andens EU-varemærke, hvis man bruger et tegn, der er identisk med varemærket og de ydelser, som EU-varemærket er registreret for.

Hovedtvisten i begge sager var, at der på Amazons hjemmeside regelmæssigt var salgsannoncer for sko med røde såler. Louboutin mente, at disse reklamer krænkede enerettighederne til deres varemærke. På Amazons hjemmeside var der to typer af reklamer: den første type var reklamer for varer, som Amazon selv udbød direkte i eget navn og for egen regning. Den anden type var reklamer for varer, hvor Amazon stillede sin onlinemarkedsplads til rådighed for eksterne sælgere.

For den læser, som allerede har et kendskab til onlinemarkedspladsers brug af varemærker, der lyder denne situation måske bekendt – og med god grund. Domstolen har allerede taget stilling til et lignende spørgsmål i sag C-324/09 (L’Oréal m.fl.). I denne sag var det onlinemarkedspladsen eBay, der var i EU-Domstolens søgelys. På eBays hjemmeside havde eksterne sælgere brugt L’Oréals varemærke i deres markedsføring på onlinemarkedspladsen. Et af spørgsmålene i sagen var, om eBay gjorde “brug” af dette varemærke ved de eksterne sælgeres markedsføring. EU-Domstolen kom frem til, at eBay ikke foretog “brug” af varemærket, selvom markedsføringen fandt sted på deres hjemmeside. Årsagen var, at brugen af varemærket ikke skete som led i eBays egen kommercielle kommunikation. Selvom eBay leverede en tjenesteydelse, der gjorde det muligt for deres egne kunder at vise varemærket, betød det ikke, at eBay selv gjorde “brug” af varemærket.

Måden hvorpå sagen mellem Louboutin og Amazon adskiller sig fra denne sag er, at Amazon også selv reklamerede på sin hjemmeside. Amazons egne reklamer og de eksterne sælgeres reklamer præsenteredes ensartet, samtidig og begge med Amazons eget logo. Derudover tilbød Amazon de eksterne sælgere yderligere tjenester i forbindelse med markedsføringen af deres varer, der bestod i at yde dem støtte ved præsentationen af deres annoncer, oplagring samt forsendelse af varer, der blev udbudt på Amazon.

På grund af denne forskel forelagde de to retter præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. Hovedspørgsmålet i sagerne var, om Amazon kunne anses for at gøre “brug” af Louboutins varemærke i varemærkeforordningens forstand, når eksterne sælgere uden Louboutins samtykke udbød salgsannoncer med varer, der var identiske med Louboutins varemærke, når Amazon selv lavede ensartede reklamer. I besvarelsen af dette spørgsmål var brugernes opfattelse af Amazon og deres egen reklamation, også et element, som EU-Domstolen skulle tage stilling til.

Vurderingen af, om Amazon “brugte” Louboutins varemærke gik blandt andet på, om en almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom bruger af Amazon ville skabe en forbindelse mellem Amazons tjenesteydelser og Louboutins varemærke. Hertil om denne bruger ville kunne tro, at det var Amazon, der i eget navn og for egen regning markedsførte Louboutins varemærke.

I denne vurdering fremhævede EU-Domstolen indledningsvist EU-lovgivningen på dette område, hvorefter annoncer skal præsenteres på en måde, der gør det nemt for en bruger at adskille tilbud, der dels stammer fra onlinemarkedspladsen selv, dels stammer fra eksterne sælgere, der er aktive på onlinemarkedspladsen. EU-Domstolen vurderede, at den førnævnte markedsføring på Amazon (at Amazons egne reklamer samt de eksterne sælgeres reklamer blev præsenteret ensartet, samtidigt og med Amazons logo) gjorde det vanskeligt for brugerne at foretage en klar sondring mellem reklamerne. EU-Domstolen vurderede, at denne ensartede præsentation kunne skabe en forbindelse i brugernes øjne mellem Louboutins varemærke og de tjenesteydelser, der leveredes af Amazon.

Derudover spillede det en rolle, at Amazon tilbød de eksterne sælgere tjenesteydelser i form af behandling af brugernes spørgsmål vedrørende varer eller oplagring, forsendelse og administrationen af returnering af varer. Disse aspekter kunne ligeledes give en bruger det indtryk, at varerne markedsførtes i Amazons navn og for dennes regning. Derved kunne der skabes en forbindelse i brugernes øjne mellem Amazons tjenesteydelser og Louboutins varemærker, der fremgik af de eksterne sælgeres varer og i deres annoncer.

På baggrund af ovenstående kom EU-Domstolen frem til, at Amazon godt kunne anses for at gøre “brug” af Louboutins varemærke i varemærkeforordningens forstand, når eksterne sælgere uden Louboutins samtykke udbød salgsannoncer med varer, der var identiske med Louboutins varemærke. Årsagen var, at Amazon selv lavede ensartede reklamer og tilbød de eksterne sælgere yderligere tjenester i forbindelse med blandt andet oplagring og forsendelse af deres varer.

Da dommen er en besvarelse af et præjudicielt spørgsmål, er det selvfølgelig op til de nationale domstole i sidste ende at vurdere, om Amazon reelt gør “brug” af Louboutins varemærke i varemærkeforordningens forstand.

Udover dommens præjudikatsværdi i forhold til fortolkningen af ordet “brug” i varemærkeforordningens forstand, er dommen yderligere bemærkelsesværdig, idet EU-Domstolen gik imod Generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse. Generaladvokaten mente nemlig ikke, at Amazon gjorde “brug” af Louboutins varemærke i nærværende sag. Generaladvokat Szpunar foretog samme vurdering som EU-Domstolen, men hans analyse indeholdt også et element, som EU-Domstolen ikke nævnte i sin dom. I vurderingen af Amazons og de eksterne sælgeres ensartede reklamering fremhævede Generaladvokat Szpunar, at der på salgsannoncerne altid var angivet, om varerne blev solgt af eksterne sælgere eller direkte af Amazon. Derudover lagde han vægt på, at Amazon også er kendt for sin markedspladsaktivitet. Han mente derfor, at tilstedeværelsen af Amazons logo lige så godt kunne signalere over for forbrugeren, at varen blev solgt af eksterne sælgere. Han mente derfor ikke, at ensartetheden mellem reklamerne kunne føre til, at en internetbruger ville opfatte de eksterne sælgeres brug af Louboutins varemærker, som en del af Amazons egen kommercielle kommunikation.

EU-Domstolen har med denne afgørelse øget kompleksiteten af, hvornår man kan sige, at onlinemarkedspladser gør “brug” af et varemærke i varemærkeforordningens forstand.

Hvis I måtte have spørgsmål til dommen eller generaladvokatens udtalelse, må I endelig tage kontakt til os.