Ny bekendtgørelse om indberetning af AML/CTF data

Finanstilsynet har for nyligt udstedt en ny bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende virksomhedernes karakteristika og risici for at blive brugt til hvidvask eller terrorfinansiering til Finanstilsynet. Oplysningerne skal bruges til styrkelse af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed på hvidvaskområdet, således at Finanstilsynet i fremtiden kan foretage tilsyn på baggrund af mere præcise og datadrevne risikovurderinger med henblik på at prioritere indsatsen på et bedre grundlag. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2021 og pålægger virksomheder at foretage den første indberetning senest 12. maj 2021.

Finanstilsynet har for nyligt offentliggjort bekendtgørelse nr. 1557 af 2. november 2020 om indberetning af oplysninger til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven. (”Bekendtgørelsen”). Den nye Bekendtgørelse har hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 380 af 2. april 2020 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (”Hvidvaskloven”) og udstedes som led i den politiske aftale fra 19. september 2018 om styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terror finansiering. Bekendtgørelsen gælder for mange af de virksomheder og personer, som er omfattet af Hvidvaskloven herunder både danske virksomheder og udenlandske virksomheders filialer, distributører og agenter, som udøver virksomhed i Danmark. Det er særligt de finansielle virksomheder og øvrige finansielle udbydere, der er omfattet af Hvidvaskloven, som også er omfattet af bekendtgørelsen. Det vil sige, at mens blandt andet banker og valutavekslingsvirksomheder er omfattet, er eksempelvis revisorer og ejendomsmæglere undtaget.

Personer og virksomheder skal i henhold til Bekendtgørelsen indrapportere en række oplysninger til Finanstilsynet. Disse oplysninger skal give Finanstilsynet et indblik i de risici og foranstaltninger, som virksomheder og personer har i forbindelse med forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Oplysningerne skal indgå i et databaseret system hos Finanstilsynet, som tilsynet kan analysere på. Dette skal således give tilsynet en bedre mulighed for at udarbejde risikovurderinger for de enkelte typer virksomheder og personer, og derved kunne tilrettelægge et bedre og prioriteret tilsyn på hvidvaskområdet på et datadrevent grundlag.

Oplysninger og indberetningsmetode til Finanstilsynet

Bekendtgørelsen stiller krav om hvilke oplysninger og hvilken dokumentation, som virksomheder og personer skal medtage i indberetningen til Finanstilsynet. Indberetningen skal i alle tilfælde ske under hensyntagen til den enkelte virksomheds eller persons forhold, herunder forretningsmodel, kundesammensætning og udbud af finansielle tjenesteydelser og produkter. Helt konkret indeholder Bekendtgørelsen 26 parametre, som virksomhederne skal rapportere på. Parametrene udgør følgende:

1. Virksomhedens vurdering af dens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering på referencedato. Vurderingen skal afgives på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget lav risiko, og 10 er meget høj risiko.
2. Antal forretningssteder i Danmark på referencedatoen.
3. Hvilke produkttyper virksomheden udbød på referencedatoen.
4. Omsætning i referenceperioden (i tusind kr.). Omsætning skal defineres på samme måde som i virksomhedens årsrapport.
5. Antal kundeforhold i referenceperioden, opgjort som:
   1. antal etablerede forretningsforbindelser på referencedatoen og,
   2. antal kunder, som virksomheden har udført enkeltstående transaktioner for i referenceperioden.
6. Antal kundeforhold knyttet til udlandet, herunder juridiske personer uden fast driftssted eller lignende tilstedeværelse i Danmark, herboende fysiske personer med udenlandsk statsborgerskab og fysiske personer med bopæl i udlandet, opgjort for hver enkelt jurisdiktion i referenceperioden.
7. Antal erhvervskunder på referencedatoen, der er knyttet til brancher, som den indberetningspligtige har klassificeret som højrisikobrancher.
8. Antal kundeforhold i referenceperioden, hvor virksomheden har tilbudt kunden produkter i form af formuepleje, som virksomheden har angivet at udbyde under nr. 3.
9. Antal kundeforhold, der er oprettet i referenceperioden.
10. Antal kundeforhold, der er oprettet i referenceperioden uden kundens fysiske fremmøde.
11. Antal kundeforhold, der er etableret i referenceperioden via tredjepart.
12. Antal kundeforhold i referenceperioden, hvor den indberetningspligtige har kategoriseret kunden som højrisikokunde.
13. Antal korrespondentbankforbindelser på referencedatoen opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
14. Antal kundetransaktioner i referenceperioden.
15. Antal kundetransaktioner i referenceperioden fra Danmark til andre jurisdiktioner opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
16. Volumen af kundetransaktioner i referenceperioden (i tusind kr.) fra Danmark til andre jurisdiktioner opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
17. Antal kundetransaktioner i referenceperioden til Danmark fra andre jurisdiktioner opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
18. Volumen af kundetransaktioner i referenceperioden (i tusind kr.) til Danmark fra andre jurisdiktioner opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
19. Antal kundetransaktioner i referenceperioden, hvor virksomheden har modtaget kontanter.
20. Samlet beløb af modtagne kontanter i referenceperioden (i tusind kr.).
21. Antal kundeforhold i referenceperioden tilknyttet en politisk eksponeret person, en nærtstående til en politisk eksponeret person eller en nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person opgjort for hver enkelt jurisdiktion.
22. Antal underretninger til Hvidvasksekretariatet i referenceperioden.
23. Antal kundeforhold i referenceperioden, som er knyttet til tidligere underretninger til Hvidvasksekretariatet.
24. Antal forretningsforbindelser, der er blevet lukket i referenceperioden på baggrund af mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.
25. Antal kunder, der inden kundeforhold blev etableret, blev afvist i referenceperioden på grund af risiko for hvidvask eller terrorfinansiering.
26. Antal interne whistleblowermeddelelser i referenceperioden, der drejer sig om hvidvask eller terrorfinansiering.

Finanstilsynet har sammen med Bekendtgørelsen udarbejdet en teknisk anvisning, der indeholder vejledning til virksomhederne om, hvad der skal indberettes, herunder hvordan de enkelte parametre skal opgøres. Den tekniske anvisning angiver således, hvordan virksomheder skal opgøre deres iboende risiko på en skala fra 1 til 10. Derudover er der vejledning til, hvordan virksomheden skal opgøre omsætning, kundeforhold, kundetransaktioner, underretninger til Hvidvasksekretariatet, osv. I tilknytning til indberetningen er der derudover udarbejdet en separat matrix, hvor virksomheder skal afkrydse samtlige produkter, som virksomheden udbyder – enten direkte eller indirekte som agent for en tredjepart, uanset om der aktuelt er kunder, der modtager eller benytter de pågældende produkter.

Endvidere har Finanstilsynet sammen med Bekendtgørelsen offentliggjort EBAs liste over jurisdiktioner, idet – som det er anført i den tekniske anvisning – en stat kan være opdelt i flere jurisdiktioner.

Selve indberetningen kan kun ske gennem FIONA, der er Nationalbankens og Finanstilsynets fælles indberetningssystem.

Tidspunktet for indberetning

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2021 og alle, som er omfattet af Bekendtgørelsen, skal foretage den første indberetning senest den 12. maj 2021 for referenceperioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021.

Herefter vil frekvensen af indberetninger afhænge af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 eller stk. 2. Virksomheder omfattet af stk. 1, skal indberette kvartalvis med frist den 11. februar, 12, maj, 11. august og 11. november.

Virksomheder omfattet af stk. 2, skal alene indberette oplysninger en gang årligt med frist den 11. februar. Første indberetning for virksomheder omfattet af stk. 2, vil dog ligeledes være for perioden 1. januar 2021 til 31. marts 2021 med frist den 12. maj 2021. Næste indberetning vil herefter være 11. februar 2022 for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021.

Manglende indberetning af påkrævede oplysninger eller overtrædelse af Bekendtgørelsen i øvrigt straffes med bøde.

Næste skridt

Såfremt virksomheder er omfattet af Bekendtgørelsen, vil vi anbefale, at virksomheden allerede nu begynder at danne sig et overblik over parametrene, og hvordan virksomheden bedst opgør disse i henhold til Bekendtgørelsen og den tekniske anvisning. Eftersom indberetningen kun kan foretages gennem FIONA bør virksomheder derudover sikre sig, at de har adgang og kendskab til systemet.