Søg
Det er næppe gået nogens næse forbi, at de endelige ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme fortsat lader vente på sig. Opkrævningen af dækningsafgift fra og med 2022 er således sket – og vil en rum tid endnu fortsat ske – på et foreløbigt grundlag frem til udsendelse af de første nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme, som forventes udsendt i 2025.
Med de foreløbige 2023-vurderinger står det klart, at overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem forventeligt indebærer voldsomme stigninger i og efterreguleringer af dækningsafgift for mange erhvervsejendomme.
Skatteministeren har derfor fremsat et lovforslag, som tilsigter at afbøde virkningerne heraf. Lovforslaget er fremsat med henblik på at udmønte dele af den politiske aftale ”Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger”.
Lovforslaget lægger op til, at dækningsafgiften af en erhvervsejendom årligt ikke kan stige med mere end 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift for det aktuelle år. På den måde sikres det, at større stigninger i dækningsafgiften indfases over tid. Ordningen sigter mod at beskytte mod pludselige, markante stigninger i dækningsafgiften.
| Dækningsafgift opkræves af cirka 1/3 af landets kommuner. | Dækningsafgift opkræves for ejendomme, som anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller i lignende øjemed. | Dækningsafgiften opgøres som en promille af grundværdien, og størrelsen af dækningsafgiftspromillen varierer mellem de enkelte kommuner. |
Samtidig foreslås det, at stigningsbegrænsningen skal tillægges bagudrettet virkning fra og med den 1. januar 2022, så virkningerne, herunder efterreguleringerne, af overgangen til de nye vurderinger, i betydelig grad vil blive reduceret.
Når stigningen i dækningsafgiften er fuldt indfaset, vil stigningsbegrænsningen kunne indtræde på ny, hvis dækningsafgiften stiger voldsomt. Stigningsbegrænsningen vil således blive genaktiveret, hvis dækningsafgiften udgør mere end dækningsafgiften i det nærmeste forudgående år tillagt af 10 pct. af den fulde dækningsafgift for året.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2025, så stigningsbegrænsningsordningen er på plads inden den endelige 2021-vurdering forventeligt udsendes i løbet af 2025.
Lovforslaget vil forventeligt få betydning for både udlejere og lejere af dækningsafgiftspligtige ejendomme, da dækningsafgiften i langt de fleste lejeforhold vil påvirke den samlede lejebetaling.
Det er derfor relevant allerede nu at overveje, hvordan man som udlejer eller lejer er stillet, når den endelige dækningsafgift beregnes i forlængelse af udsendelsen af de endelige vurderinger.
Begge parter bør overveje mulighederne for at efterregulere lejebetalingerne på baggrund af ændringer i dækningsafgiften tilbage til 1. januar 2022, idet de løbende lejebetalinger fra 1. januar 2022 typisk er sket uden hensyntagen hertil.
Det er endvidere typisk relevant at overveje, om man – indtil den endelige 2021-vurdering foreligger – bør anmode om at fastlåse dækningsafgiften i intervallet mellem den opkrævede dækningsafgift for skatteåret 2023 og den foreløbigt beregnede dækningsafgift for kalenderåret.
Ovennævnte regelændring aktualiseres naturligvis i de løbende aftaleforhold, men bør også være et fokuspunkt, hvor et lejemål ophører, før de endelige ejendomsskatter er kendt, herunder lejeforhold, som var i kraft i perioden efter 1. januar 2022, men allerede er ophørt.
Det er de færreste lejekontrakter, som er rustet til at håndtere de problemstillinger, som er introduceret med ejendomsskatteloven og forsinkelsen med de endelige ejendomsvurderinger. For at undgå tvister og utilsigtede konsekvenser af reguleringen bør det overvejes at skabe klarhed over konsekvenserne af reglerne for det enkelte aftaleforhold.
Gorrissen Federspiel har et hold eksperter i erhvervslejeret, som er klar til at hjælpe med netop denne problemstilling.