Arbejdsglæde og trivsel er afgørende for, at Gorrissen Federspiel fortsat kan være et af landets førende advokatkontorer. Derfor tilbyder vi attraktive ansættelsesvilkår, en række personalegoder og mange sociale aktiviteter, der bidrager til en sund og balanceret hverdag.
Vores medarbejdere værdsætter en hverdag, hvor de kan balancere arbejdsliv og privatliv. Det kan være en udfordring, når man har høje ambitioner for begge, og derfor har vi skabt gode rammer for et fleksibelt arbejdsliv hos Gorrissen Federspiel.
Vores medarbejdere har mulighed for at tilrettelægge deres hverdag, så den passer til deres liv. Vi har ikke en ”one-size-fits-all”-løsning, fordi vi alle har forskellige behov.
Hos Gorrissen Federspiel er vores uddannelses- og udviklingsstrategi baseret på, at det afgørende fundament for vores virksomhed er viden og dyb faglig kompetence på alle områder i forretningen, såvel hos juristerne som i supportfunktionerne.
Vi kalder det ”The GF Knowledge Journey” – en udviklingsrejse, der stiller krav til den faglige nysgerrighed, men samtidig giver mulighed for fortsat udvikling og fordybelse uden at miste overblikket.
Det er vigtigt, at man som medarbejder oplever, at man løbende kan have en dialog om trivsel, udvikling og karriere. Derfor bliver alle medarbejdere ved ansættelsen tilknyttet en counsellor, som de kan have fortrolige drøftelser med.
I forbindelse med barsel afholdes der check-ins før, under og efter orlov med henblik på forventningsafstemning af ønsker og behov.
I samarbejde med AVT Business School har vi udviklet vores egen efteruddannelse i ledelse målrettet erfarne advokater og afdelingsledere. Uddannelsen bliver tilbudt alle afdelingsledere og advokater med mindst fire års erfaring. Målsætningen med efteruddannelsen er, at medarbejderne skal opleve, at de får ledere tættere på, der er tilgængelige i forhold til at understøtte den enkeltes udvikling, karriere og trivsel.
Vi anerkender, at der er et ønske om og behov for stor fleksibilitet i hverdagen for at balancere arbejdsliv og privatliv. Vores medarbejdere har mulighed for at tilrettelægge arbejdet således, at der er plads til at gå tidligt for at hente børn, tage ud og løbe en tur eller lignende for senere at koble op igen hjemmefra. Vi tilbyder også alle medarbejdere muligheden for at arbejde hjemmefra.
Hos Gorrissen Federspiel tilbydes der forskellige muligheder for at arbejde på deltid. Vi har ikke en standardløsning, men ønsker at indrette os efter de individuelle behov, der måtte være alt efter den enkelte medarbejders livssituation.
Der er flere veje til et godt og spændende arbejdsliv. Hos Gorrissen Federspiel er det muligt, alt afhængigt af livssituation, at tilrettelægge ens karriere og karrierevej i et tempo, der passer bedst til den enkelte medarbejder.
Vi har et stærkt sammenhold, og det bliver blandt andet styrket gennem sociale aktiviteter, hvor vores medarbejdere kan mødes på tværs af huset. Hvis du er til fysiske aktiviteter, kan du deltage i yoga på tagterrassen, en frisk tur med vores løbeklub eller den ugentlige træning med fodboldholdet. Der er også mulighed for at spille e-sport, hoppe i cykeltøjet og få et afbræk i naturen eller måske tage en eftermiddagskamp på badmintonbanen.
Desuden har vi flere festlige sociale aktiviteter. Vores jule- og sommerfester byder på underholdning, musik og god mad, og til den ugentlige fredagsvin samles vi og ønsker hinanden god weekend. Når solen skinner åbner vi desuden op for tagterrassen i København, hvor frokosten eller fredagsvinen kan nydes i den friske luft. I december inviteres medarbejdere og deres familier til juletræsfest med æbleskiver og gløgg.
Alle medarbejdere har ud over de fem ugers ferie, som ferieloven tilskriver, ret til, fem feriefridage med løn. Der er mulighed for at afholde op til 10 dages ferie på forskud.
Efter et års ansættelse tilbyder vi kvindelige ansatte fuld løn i fire uger før terminsdato og 24 uger efter fødslen. Fædre, medmødre, sociale forældre og adoptanter har mulighed for at afholde orlov med fuld løn op til 24 uger i perioden fra fødslen til udgangen af 52. uge efter fødslen.
Gorrissen Federspiel har en obligatorisk pensionsordning gennem PFA for fastansatte medarbejdere og tilbyder pensionsrådgivning hos den tilknyttede pensionsrådgiver. Gorrissen Federspiel tildeler desuden en bonus efter endt forældreorlov svarende til det pensionsbidrag, der ville være blevet indbetalt, hvis medarbejderen modtog løn i orlovsperioden. Denne bonus indbetales direkte til pensionsopsparingen.
Alle medarbejdere har en sundhedsforsikring gennem PFA.
Hos Gorrissen Federspiel er vores uddannelses- og udviklingsstrategi baseret på, at det afgørende fundament for vores virksomhed er viden og dyb faglig kompetence på alle områder i forretningen, såvel hos juristerne som i supportfunktionerne.
For at sikre vedligeholdelse af vores høje faglighed lægger vi vægt på:
Vi kalder det ”GF Knowledge Journey” – en udviklingsrejse, der stiller krav til den faglige nysgerrighed, men samtidig giver mulighed for fortsat udvikling og fordybelse uden at miste overblikket.
Det er som stud.jur. muligt at modtage et rejselegat, hvis man ønsker at studere et semester i udlandet. Øvrige medarbejdere har desuden mulighed for at søge orlov og legat til efteruddannelse.
Vi tilbyder vores medarbejdere en række rabataftaler på blandt andet bøger, restauranter, tøj, sko, møbler, madordninger samt meget andet.
Vi har desuden morgenmad-, frokost- og aftensmadsordning, takeaway, renseriordning og andre tilbud, som gør hverdagen lettere for vores medarbejdere.
Vi tilbyder konkurrencedygtig løn til alle medarbejdere og en bonusordning for alle jurister samt afdelingsledere.
Hvis du har internationale drømme, så er du kommet til det rette sted. Hos Gorrissen Federspiel sender vi ofte vores medarbejdere ud i verden for at dygtiggøre sig og komme hjem med ny viden.
Vi mener det, når vi siger, at fællesskab og samarbejde er noget af det, der binder os sammen i en travl hverdag og er med til at sikre, at vi kan levere vore absolut bedste.
Gorrissen Federspiel rådgiver virksomheder, fonde og offentlige myndigheder inden for alle grene af erhvervsjuraen.