Flere gange om året er der rig mulighed for at møde os rundt omkring i landet, når vi deltager i karrieremesser og afholder studiebesøg på vores kontorer i København og Aarhus.
På karrieremesserne stiller vi med et stærkt hold af jurastuderende, advokatfuldmægtige, advokater og HR-konsulenter, der alle er parate til at svare på spørgsmål og fortælle om arbejdslivet og karrieremulighederne hos Gorrissen Federspiel. Vi deltager årligt i jobmesser og karrieredage på universiteter i hele landet. Du kan altid holde dig orienteret på vores sociale medier, hvor vi løbende gør opmærksom på vores deltagelse.
Flere gange årligt inviteres der indenfor til studiebesøg på vores kontorer i København og Aarhus. Studiebesøgene afholdes oftest i samarbejde med en studenterorganisation, som du kender fra studiet. Studiebesøgene giver dig mulighed for at møde nogle af vores medarbejdere, og du vil typisk få mulighed for at tale med både stud.jur.er, advokatfuldmægtige og advokater, der alle kan fortælle om deres hverdag. Et studiebesøg kan handle om et juridisk område som eksempelvis bæredygtige transformationer, om arbejdet som kurator hos Gorrissen Federspiel eller om internationale karrieremuligheder hos Gorrissen Federspiel. Emnet skifter fra gang til gang, og du får altid mulighed for at stille spørgsmål til vores oplægsholdere.
På vores sociale medier kan du holde dig opdateret om kommende arrangementer, studiebesøg, jobmesser og lignende, hvor vi deltager. Vi anbefaler dig at holde dig opdateret, hvis du har lyst til at møde os. Her kan du også se, når vi får ledige stillinger i Aarhus og København. Hold øje med vores sociale medier, hvor vi annoncerer datoer for nye studiebesøg.
Vi giver dig mulighed for et sundt og balanceret arbejdsliv med en række fordele, der giver fleksibilitet i hverdagen
Vi mener det, når vi siger, at fællesskab og samarbejde er noget af det, der binder os sammen i en travl hverdag og er med til at sikre, at vi kan levere vore absolut bedste.
Hvis du har internationale drømme, så er du kommet til det rette sted. Hos Gorrissen Federspiel sender vi ofte vores medarbejdere ud i verden for at dygtiggøre sig og komme hjem med ny viden.