Generalforsamlingssæsonen 2026 er nu officielt afsluttet for selskaber med kalenderåret som regnskabsår.
Formatet for afviklingen af generalforsamlingerne bød igen i år på relativt få ændringer i forhold til de foregående år. Fysiske generalforsamlinger er fortsat det foretrukne format blandt de større børsnoterede selskaber. I alt valgte 29 Large Cap-selskaber (78 %) og 18 C25-selskaber (75 %) at afholde en traditionel fysisk generalforsamling (omtrent samme niveau som i 2025).
De alternative formater fastholdt stort set samme udbredelse som i de foregående år. Tre selskaber afholdt en hybrid generalforsamling (AL Sydbank, Novo Nordisk og Zealand Pharma), mens fem Large Cap-selskaber valgte et fuldt virtuelt format (A.P. Møller – Mærsk, Danske Bank, Royal Unibrew, D/S Norden og Netcompany). Antallet af hybride generalforsamlinger er uændret i forhold til de seneste år, mens antallet af virtuelle generalforsamlinger er faldet fra syv Large Cap-selskaber i 2025 til fem i 2026 (alene pga. ændring af Large Caps sammensætning).
Danske Bank var fortsat ene om at tilbyde aktionærerne mulighed for liveindlæg under den virtuelle generalforsamling. De øvrige selskaber med virtuelle generalforsamlinger fastholdt løsninger med skriftlig kommunikation.
Webcast er efterhånden blevet standard blandt de største børsnoterede selskaber. I 2026 tilbød 34 af 36 Large Cap-selskaber (94 %) webcast af generalforsamlingen. Heraf valgte 22 selskaber (65 %) at transmittere åbent via hjemmesiden, mens 12 selskaber (35 %) gjorde webcasten tilgængelig via aktionærportalen. Kun to selskaber tilbød ikke webcast.
Flere selskaber oplevede igen i år interesse fra aktivistiske aktionærer. Der blev fremsat i alt ti aktionærforslag blandt Large Cap-selskaberne – en fordobling sammenlignet med 2025. Forslagene spændte bredt fra krav om øget rapportering om menneskerettigheds-due diligence og ESG-hensyn i ledelsesbeslutninger til forslag vedrørende klimarelaterede investeringer, generalforsamlingsformat og selskabernes compliance-systemer.
Både A.P. Møller – Mærsk og Danske Bank havde fire aktionærforslag på dagsordenen. Derudover blev der fremsat aktionærforslag hos Novonesis og ChemoMetec. Ingen af forslagene opnåede den nødvendige opbakning til vedtagelse.
Aktionærinvolvering steg en smule sammenlignet med sidste år. Der blev registreret i alt 95 spørgsmål og indlæg på tværs af Large Cap-selskabernes generalforsamlinger mod 82 året før, svarende til en mindre stigning på 8%. Aktiviteten var fortsat koncentreret hos et mindre antal selskaber, mens mange generalforsamlinger forløb med begrænset eller ingen debat.
Antallet af egentlige afstemninger forblev lavt. Kun to selskaber – Danske Bank og Bavarian Nordic – gennemførte egentlige afstemninger i 2026 (om aktionærforslag).
2026 blev samtidig det første år, hvor EU’s Omnibus-forenklingstiltag fik konkret betydning for flere selskaber.
Anvendelsesområdet for CSRD er blevet indsnævret betydeligt, således at rapporteringskravene fremover alene omfatter virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en nettoomsætning på over EUR 450 mio. Som følge heraf er en række virksomheder, der hidtil var omfattet af reglerne, ikke længere underlagt kravene om bæredygtighedsrapportering – og fik derfor mulighed for at afregistrere bæredygtighedsrevisor og ikke foretage nyt valg.
Selskaber, der fortsat er omfattet af reglerne, har i vidt omfang fastholdt praksis med at vælge den finansielle revisor som bæredygtighedsrevisor.
I løbet af året offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en ny vejledning om kønsbalancereglerne. Vejledningen præciserer blandt andet reglernes anvendelsesområde, håndteringen af mindre bestyrelser og betydningen af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ved opgørelsen af kønsbalancen.
Fristen for at opnå en ligelig kønsfordeling blandt henholdsvis generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer udløber den 30. juni 2026. For selskaber, der ikke forventer at opfylde måltallet ved fristens udløb, kan reglerne få direkte betydning for kommende bestyrelsesvalg, herunder i form af krav til udvælgelsesproces (kriterier og dokumentationskrav) og særlige oplysningskrav i generalforsamlingsindkaldelse og andet valgmateriale.
Læs mere i vores nyhedsbrev her.
Fra 1. januar 2027 vil Region Hovedstaden og Region Sjælland blive sammenlagt til Region Østdanmark. Syv Large Cap-selskaber gennemførte i årets løb vedtægtsændringer som følge af den kommende sammenlægning. Fire selskaber erstattede henvisningen til Region Hovedstaden med Storkøbenhavn, mens tre selskaber overgik til den nye betegnelse Region Østdanmark.
Med afslutningen af generalforsamlingssæsonen begynder forberedelserne frem mod sæsonen 2027. Der er derfor en række forhold – både ny regulering og praktiske temaer – som bør tænkes ind allerede nu, herunder:
Vi vender tilbage med opdateringer om de væsentligste udviklinger frem mod generalforsamlings-sæsonen 2027. Har I spørgsmål, står vi som altid klar til at hjælpe.
Med venlig hilsen
Generalforsamlingsgruppen
Gorrissen Federspiel