Med afsæt i den brede politiske aftale ”Politisk forståelse om en akutplan for elnettet” af 29. juni 2026 har Klima-, Energi og Forsyningsministeren stillet et lovforslag (L23) der implementerer dele af den politiske aftale. Lovforslaget indebærer at først-til-mølle princippet for prioritering af nettilslutningsanmodninger erstattes af en politisk prioritering, hvor nettilslutningsanmodningerne placeres i fire prioriteringskategorier og derudover giver lovforslaget Energinet og netselskaberne mulighed for at afvise visse anmodninger om nettilslutning.
Lovforslaget er både betydningsfuldt for den fremtidige udvikling af el-nettet i Danmark, den bredere samfunds- og erhvervsudvikling og er teknisk komplekst, hvilket afspejles i at ministeriet – da forslaget var i høring i sommerperioden – modtog intet mindre end 77 eksterne høringssvar.
Lovforslaget etablerer fire kategorier for nettilslutninger, der i brede træk kan beskrives som følger:
Kategori 1 omfatter nettilslutninger, som Energinet og netselskaberne løbende skal tage stilling til (mens større nettilslutninger i kategori 2 – 4 samles i en ny proces, hvor Energinet mindst to gange om året skal vurdere den regionale kapacitet i nettet og tage stilling til hvor stor en del af nettilslutningsanmodningerne der kan imødekommes).
Kategori 1 omfatter organisk vækst i det eksisterende elforbrug, husholdninger, mindre erhverv, opladning af tung trafik samt samfundskritiske funktioner (forsvar, beredskab, sundhed etc.) samt datacentre, der er nødvendige for de samfundskritiske funktioner.
Kategori 2 er en opsamlingskategori, der indeholder alle nettilslutninger der ikke er placeret i kategori 1, 3 eller 4. I kategorien indgår eksempelvis solcelleanlæg, vindmøller, visse samplacerede batterier, PtX, CO2-fangst, elektrificering af industri og fjernvarme. Kategorien kan dermed blive særdeles omfattende.
Kategori 3 omfatter stand-alone og visse samplacerede batterier
Kategori 4 omfatter visse store energiforbrugere, herunder datacentre
Et vigtigt nyt begreb, der introduceres i lovforslaget, er ”netvenlighed”. Det er et komplekst begreb, der dækker over flere ting: nettilslutningsvilkår med begrænset netadgang, afbrydelighed, mulighed for at forskyde forbrug/produktion i tid, geografisk placering, det enkelte anlægs’ belastningsprofil samt tekniske egenskaber.
Inden for hver af kategorierne 2 – 4 ovenfor vil netvenligheden være afgørende for prioriteringen mellem de enkelte projekter i kategorien. Særligt for den store opsamlingskategori, kategori 2, vil netvenligheden have stor betydning.
Lovforslaget giver mulighed for at Energinet og netselskaberne, kan afvise at nettilslutte anlæg i kategori 3 (batterier) og 4 (datacentre), hvis der er kapacitetsbegrænsninger og hvis anmodningen ikke kan imødekommes uden at fortrænge højere prioriterede nettilslutningsprojekter. Muligheden for at give afslag er en nyskabelse i Danmark, men er en mulighed under EU El-direktivet, som nu implementeres.
Lovforslaget, som fremsat, indeholder ikke konkrete beskrivelser af de fire kategorier eller afvisningsmuligheden, men lovforslaget giver Klima, Energi- og Forsyningsministeren hjemmel til at udstede bekendtgørelser herom.
Lovforslaget som fremsat: Lovforslag nr. L 23, Folketinget 2025-26 (2. samling), Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi (Prioritering af kapacitet i elnettet og hensigtsmæssig tilslutning til elnettet m.v.)
Lovforslaget blev førstebehandlet den 3. september 2026, hvorefter det overgik til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets fortsatte behandling.
Lovforslaget forventes vedtaget så det kan træde i kraft den 12. oktober 2026
I tilknytning til lovforslaget har Energistyrelsen udsendt 6 udkast til bekendtgørelser, der er i offentlig høring frem til 22. september 2026. I udkast til ”Bekendtgørelse om prioritering af kapacitet og afslag ved kapacitetsbegrænsninger i det kollektive elforsyningsnet” fastlægges de ovenfor anførte kategorier. Det forudsættes, at bekendtgørelserne træder i kraft samtidig med lovforslaget den 12. oktober.
De seks udkast kan findes her: Høringsdetaljer – Høringsportalen
Energinet udmeldte den 27. maj 2026 en ny model for større nettilslutninger, som stiller skærpede krav til modenhed (eksempelvis ved at projekter skal demonstrere modenheden gennem opfyldelse af krav ved tre såkaldte ”modenheds-gates” og ved at skulle indbetale et depositum), projektfremdrift og netvenlighed.
Forsyningstilsynet indledte af egen drift i juni 2026 en tilsynssag mod Energinet og den udmeldte model med henblik på at undersøge, hvorvidt Energinet kan bringe modellens prioriteringskriterier og modenhedskrav i anvendelse, uden Forsyningstilsynets forudgående godkendelse efter elforsyningsloven.
Forsyningstilsynet traf den 1. september 2026 afgørelse om at meddele Energinet et påbud om, at Energinet skal undlade at anvende de udmeldte prioriteringskriterier og modenhedskrav. Energinet skal i løbet af 6 måneder udarbejde og anmelde en metode til Forsyningstilsynets godkendelse. Forsyningstilsynet vil herefter vurdere, om metoden lever op til principper om ikke-diskrimination, transparens, rimelighed og objektivitet.
Find Forsyningstilsynets afgørelse her
Energinet har efterfølgende oplyst, at Forsyningstilsynets afgørelse tages til efterretning, og at Energinet vil arbejde parallelt i to spor: For det første vil Energinet udvikle og fremsende de krævede metoder med henblik på at opnå Forsyningstilsynets godkendelse og for det andet vil Energinet arbejde videre med at sagsbehandle anmodninger om nettilslutning på grundlag af deres eksisterende modenhedsmodel.
Særligt for så vidt angår prioriteringskriterierne, som Energinet udviklede i foråret, så vil den nye lovgivning på området, hvis den vedtages og træder i kraft som planlagt, erstatte Energinets prioriteringskriterier hvorfor den praktiske konsekvens af Forsyningstilsynets afgørelse formentlig på dette punkt bliver begrænset.
I konsekvens af det øgede pres på elnettets kapacitet har Energinet arbejdet med nyt produkt der tilbyder permanent begrænset netadgang til forbrugere tilkoblet distributionsnettet, et såkaldt ”TSO-DSO-BNA produkt”.
Bag det lidt kryptiske navn gemmer sig muligheden for at tilbyde et afbrydelighedsprodukt til forbrugsanlæg tilsluttet på 10 kV eller derover i distributionsnettet. Det indebærer, at Energinet vil kunne udnytte fleksibiliteten i form af den allerede aftalte afbrydelighed i forhold til begrænsninger i distributionsnettene, til at afhjælpe lokale flaskehalse i transmissionsnettet og i snitfladen mellem transmissionsnettet og distributionsnettet.
Aftaler om permanent begrænset netadgang vil gøre det muligt for Energinet at indregne denne fleksibilitet i netdimensioneringen og derved reducere behovet for infrastrukturinvesteringer samtidig med at det eksisterende transmissionsnet udnyttes mere effektivitet.
På den baggrund vil Energinet tilbyde, at en systembruger, der forsynes på 10 kV og derover fra et distributionsnet, og som har indgået en aftale med den lokale netvirksomhed om afbrydelighed for hele eller en del af sit forbrug, også kan tilvælge at blive afbrydelig i forhold til transmissionsnettet.
Den lokale netvirksomheds eksisterende adgang til at afbryde netkunden påvirkes ikke af Energinet’s metode, og netop fordi der er tale om forbrugere, der allerede har installeret det tekniske udstyr der er nødvendigt for at håndtere afbrydeligheden, vil det nye produkt kunne driftsimplementeres relativt hurtigt.
Et anlæg tilsluttet på TSO-DSO-BNA vilkår vil kunne deltage i regulerkraftmarkedet og levere systemydelser, som andre anlæg tilsluttet på BNA vilkår.
Afbrydeligheden ift. transmissionsnettet modsvares af lavere løbende tariffer til Energinet. Den konkrete tarifbesparelse er ikke meldt ud endnu.
Der vil kunne ske afbrydelse af en netkunde, når der er utilstrækkelig netkapacitet til rådighed, og denne kan afhjælpes ved at reducere den afbrydelige netkundes forbrug. Dette gælder, uanset
Der er ingen øvre grænser for hvor ofte eller hvor længe en netkunde kan afbrydes.
Netkunden bærer det fulde økonomiske ansvar og den fulde økonomiske risiko for begrænsninger og eventuel udkobling. Det økonomiske ansvar omfatter blandt andet driftstab, produktionstab, afledte tab i systembrugerens virksomhed, ubalanceomkostninger, manglende rådighed samt manglende eller begrænset mulighed for at levere systemydelser.
En netkunde, der vælger permanent TSO DSO-BNA må således indrette sig på de driftsmæssige og økonomiske konsekvenser gennem eksempelvis backup løsninger eller mulighed for tidsmæssig forskydning af forbruget.
Læs mere her: Høring af metodeanmeldelse: permanent begrænset netadgang i forhold til transmissionsnettet for forbrug i distributionsnettet
Energinet holder workshop (se link ovenfor) den 21. september 2026 om metodeanmeldelsen, og den skriftlige høring er åben indtil den 29. september 2026. Energinet opfordrer til at høringssvar indsendes løbende.
Den 4. august 2026 kunne Klima, Energi og Forsyningsministeren offentliggøre, at det bliver Vattenfall, der skal bygge både Nordsøen Midt og Hesselø Havvindmøllepark, som kommer til at kunne levere mindst 1,8 GW grøn strøm.
Havvindparkerne blev udbudt med mulighed for statsstøtte i form af en såkaldt dobbeltsidet kapacitetsbaseret CfD (Contract for Difference). I stedet for at yde støtten til energiproducenten som et tillæg til markedsprisen, garanterer staten ved CfD’en en mindstepris på den elektricitet som potentielt kan produceres. Betalingen knytter sig til produktionskapaciteten og ikke til den konkret producerede strøm, således at vindmøllerne reagerer på markedssignaler og eksempelvis ikke har interesse i at producere når prisen er negativ.
Vattenfall har vundet udbuddene med de laveste priser blandt de indkomne bud på henholdsvis 504 kr. per MWh for Nordsøen Midt og 542 kr. per MWh for Hesselø.
Det vurderes af mange – ikke mindst på baggrund af at der ikke indkom bud sidste gang Danmark udbød havvind – positivt, at der indkom to bud på Nordsøen Midt Havvindmøllepark og fem bud på Hesselø Havvindmøllepark, så der har været reel konkurrenceudsættelse.
Udbuddet af det netop overståede udbud af havvind samt det annoncerede udbud af havvind i området Nordsøen Syd er genstand for sagsanlæg mod den danske stat. Det er sagsøgerens opfattelse, at statsstøtten til havvind er konkurrenceforvridende, da tilsvarende støtte ikke gives til vindmøller på land.
Den 12. august 2026 trådte de første krav efter EU’s emballageforordning (forordning (EU) 2025/40 af 19. december 2024) i kraft.
Forordningen regulerer emballage i hele dens livscyklus og skal sikre mindre unødvendig emballage, øget genbrug og genanvendelse samt harmoniserede regler på tværs af EU. Forordningen pålægger nye forpligtelser for såvel virksomheder, der fremstiller emballage, som virksomheder, der tilgængeliggør emballerede produkter på EU’s indre marked.
Forordningen har direkte virkning i alle medlemsstater, herunder Danmark. Blandt de hovedelementer, som nu finder anvendelse, kan nævnes:
Emballageforordningen indeholder en række yderligere krav, som indfases frem mod 2030 (med visse frister frem til 2040), herunder diverse mærkningskrav, krav om genanvendt indhold, emballageminimering og skærpede krav til genanvendelighed.
Tidligere på året blev forslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven, emballagebekendtgørelsen og pantbekendtgørelsen sendt i offentlig høring med henblik på at indføre supplerende bestemmelser til forordningen. Hverken lovforslaget eller bekendtgørelsesændringerne er endnu trådt i kraft. Med lovforslaget gives miljøministeren de nødvendige bemyndigelseshjemler til at fastsætte nærmere regler om gennemførelse af forordningen i Danmark. Udkastene til bekendtgørelserne har karakter af konkret udmøntning, der implementerer forordningens krav og tilpasser de eksisterende regler, så de supplerer forordningen. Bekendtgørelserne forventes desuden revideret løbende i takt med, at forordningens senere krav finder anvendelse.
Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af emballageforordningen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) offentliggjorde den 31. august 2026 en ny vejledning om beskyttelse af habitatdirektivets bilag IV-arter (strengt beskyttede dyre- og plantearter) ved VE-projekter på land. Formålet med vejledningen er at give klar og praksisnær vejledning om forståelsen og anvendelsen af artsbeskyttelsesreglerne i miljøvurderingssager om vedvarende energiprojekter på land, herunder navnlig i relation til håndteringen af flagermus.
Vejledningen indeholder ikke nye regler, men fungerer som en trin-for-trin guide til anvendelsen af de gældende regler, herunder bl.a. habitatbekendtgørelsen, artsfredningsbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven, og henvender sig til opstillere, bygherrer, rådgivere og myndigheder.
Energistyrelsen forventes desuden at offentliggøre en ny vejledning rettet mod havvindmølleprojekter i løbet af 2026.
Læs vejledningen her: Vejledning om beskyttelse af habitatdirektivets bilag IV-arter ved VE-projekter på land