Ved udgangen af april blev generalforsamlingssæsonen 2025 officielt afsluttet for selskaber med kalenderåret som regnskabsår.
Afviklingen bød på få ændringer i forhold til sidste år.
Ca. 74% af både C25- og Large Cap-selskaberne valgte at afholde en traditionel fysisk generalforsamling – samme niveau som i 2024. Tre selskaber gennemførte en hybrid generalforsamling, og i alt syv Large Cap-selskaber– herunder Svitzer, som var ny på listen og formentlig er afnoteret før næste sæson – afholdt en virtuel generalforsamling.
Danske Bank var fortsat ene om at tilbyde mulighed for liveindlæg under den virtuelle afvikling. De øvrige selskaber fastholdt løsningen med skriftlig kommunikation via chat, mens et enkelt selskab tilbød muligheden for på forhånd at få optaget et indlæg, der blev afspillet under generalforsamlingen.
Der er dog en bevægelse i tilgængeligheden af webcast. I 2024 transmitterede 16 C25-selskaber åbent generalforsamlingen på hjemmesiden, mod kun 12 i 2025. I alt 11 selskaber valgte i stedet at transmittere generalforsamlingen ved webcast på aktionærportalen, således at kun aktionærer kunne følge generalforsamlingen – næsten en fordobling fra året før (6 selskaber i 2024).
Enkelte selskaber – såsom DFDS og Novo Nordisk – valgte desuden at supplere den formelle generalforsamling med særskilte aktionærmøder, hvor investorer og aktionærer havde mulighed for at stille spørgsmål til ledelsen i en mere uformel ramme, ligesom andre valgte at byde på en forfriskning i forbindelse med generalforsamlingen med mulighed for at møde repræsentanter for ledelsen. Tiltaget har blandt andet været fremhævet positivt af Dansk Aktionærforening og af institutionelle investorer, herunder ATP, der har opfordret til større tilgængelighed og dialog mellem selskaber og deres ejere.
Flere større selskaber oplevede i år fysiske demonstrationer i forbindelse med deres generalforsamlinger – et relativt nyt fænomen i dansk sammenhæng. Blandt andet A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og Pandora blev mødt af protester relateret til konflikten i Israel/Palæstina, arbejdsforhold og dyrevelfærd. Disse demonstrationer forløb dog i god ro og orden og uden for selve generalforsamlingen.
Inde i mødesalene var aktiviteten til gengæld afdæmpet. Antallet af aktionærindlæg på C25-generalforsamlingerne faldt med ca. 20% i forhold til 2024. Indlæggene var koncentreret hos få selskaber: særligt A.P. Møller-Mærsk, men også NKT, DSV og DFDS havde en del aktivitet. Hos de fleste andre selskaber var der kun få indlæg – eller slet ingen. Bortset fra A.P. Møller-Mærsk havde de virtuelle generalforsamlinger generelt lav aktivitet.
Der blev også fremsat færre aktionærforslag end sidste år: I alt fem forslag blandt C25-selskaberne i 2025 – mod syv i 2024 – om alt fra fusion, overenskomster på byggepladser, menneskerettigheds-due diligence, forbud mod transport af våben til Israel/Gaza, samt kvartalsvise udbytter. Ingen af forslagene blev vedtaget.
Antallet af egentlige afstemninger forblev lavt. Kun ét C25-selskab – Danske Bank – gennemførte en afstemning i 2025. Niveauet svarer til 2024.
2025 markerer andet år med krav om, at de største børsnoterede selskaber skal vælge en revisor til bæredygtighedsrapporteringen. Alle C25-selskaber havde derfor igen i år valg af bæredygtighedsrevisor på dagsordenen. I alle tilfælde blev revisor også valgt som bæredygtighedsrevisor – og i 21 ud af 23 tilfælde blev valget af revisor og bæredygtighedsrevisor samlet under ét dagsordenspunkt.
For øvrige selskaber er det værd at være opmærksom på, at Omnibusdirektivet indebærer en udskydelse af forpligtelsen til at vælge bæredygtighedsrevisor for visse mindre børsnoterede selskaber og SMV’er (se nærmere nedenfor).
Med afslutningen af generalforsamlingssæsonen for de fleste begynder forberedelserne frem mod 2026. Der er derfor en række forhold – både ny regulering og praktiske temaer – som bør tænkes ind allerede nu, herunder:
• Kønsbalanceloven: Visse større børsnoterede selskaber er omfattet af den ny kønsbalancelov, der pålægger dem at sikre, at mindst 40 % af bestyrelsens medlemmer tilhører det underrepræsenterede køn senest den 30. juni 2026 – både blandt generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte. Hvis målet ikke nås, skal selskabet bl.a. justere sin udvælgelsesproces og redegøre herfor i indkaldelsen til generalforsamlingen. Vi anbefaler, at selskaber allerede nu vurderer, om de er omfattet, og om deres måltal og nomineringsprocesser er tilstrækkelige – herunder for medarbejderrepræsentanter. Læs mere i vores nyhedsbrev her.
• Omnibuspakken og bæredygtighedsrevisor: Omnibusforenklingspakken er et initiativ fra EU Kommissionen, der skal lette de administrative byrder for selskaberne ved at forenkle lovgivningen på bæredygtighedsområdet – herunder direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD), direktivet om due diligence for virksomheder i forhold til bæredygtighed (CSDDD), EU’s taksonomiforordning og forordningen om mekanismen for kulstofgrænsetilpasning (CBAM).
Det såkaldte stop-the-clock-forslag trådte i kraft den 16. april 2025 og indebærer, at CSRD-rapporteringskravene, herunder også kravet om valg af bæredygtighedsrevisor, udskydes med op til to år for visse små og mellemstore børsnoterede virksomheder og SMV’er. Et bredt dansk politisk flertal har tilsluttet sig forslaget, og implementering i dansk ret forventes inden årets udgang. Erhvervsstyrelsen har bekræftet, at de berørte virksomheder kan stoppe forberedelserne og afvente implementeringen (se nærmere her). Udkastet til lovforslaget, som implementerer stop-the-clock, er sendt i høring med høringsfrist den 27. juni 2025. Lovforslaget indeholder en overgangsordning, der giver virksomheder mulighed for at afregistrere bæredygtighedsrevisor uden særskilt generalforsamlingsbeslutning, hvis de ikke længere er omfattet af rapporteringskravene (se nærmere her).
Øvrige forslag i Omnibuspakken – herunder ændring af anvendelsesområde og tekniske krav – er fortsat under forhandling i EU og ventes først afklaret senere på året. Vi følger udviklingen tæt.
• Listing Act og Markedsmisbrugsforordningen: Den 8. oktober 2024 vedtog Rådet for Den Europæiske Union den såkaldte EU Listing Act. Pakken medfører væsentlige ændringer til blandt andet prospektforordningen og markedsmisbrugsforordningen (MAR), hvoraf flere allerede er trådt i kraft (se nærmere i vores nyhedsbrev her).
Med Listing Act forhøjes blandt andet tærsklen for, hvornår der skal udarbejdes prospekt, hvilket muliggør større kapitalforhøjelser uden prospekt. I relation til MAR har den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) den 7. maj 2025 offentliggjort de endelige tekniske standarder til brug for ændringerne til MAR. Standarderne præciserer blandt andet, hvornår selskaber er forpligtet til at offentliggøre intern viden i langstrakte processer, og hvornår det kan være vildledende at udskyde offentliggørelsen.
Standarderne vil danne grundlag for kommende delegerede retsakter, som skal supplere de relevante bestemmelser i MAR. De forventes at træde i kraft den 5. juni 2026, og Kommissionens endelige vedtagelse af den delegerede retsakt ventes senest i juli 2026.
• Amerikansk modstand mod DE&I: Nye præsidentielle “Executive Orders” i USA øger presset mod DE&I-politikker (Diversity, Equity & Inclusion – dvs. politikker for mangfoldighed, ligestilling og inklusion). Vi anbefaler selskaber med væsentlig amerikansk eksponering at foretage en juridisk gennemgang af DE&I-politikker og rapportering (eventuelt med bistand fra amerikansk juridisk rådgiver) og overveje justering af sprog/kommunikation for at overholde relevante krav.
• Skadesløsholdelse: En ny vejledning om skadesløsholdelsesordning forventes fra Erhvervsstyrelsen inden den næste generalforsamlingssæson. 16 C25-selskaber har nu vedtaget en skadesløsholdelsesordning for ledelsesmedlemmer, og samtlige af disse har opdateret deres ordninger efter Erhvervsstyrelsens udtalelse om skadesløsholdelse af 13. april 2023. Halvdelen har derudover forankret ordningen både i vedtægterne og i vederlagspolitikken. Selskaber, der overvejer at implementere en ny ordning (eller justere den eksisterende), bør afvente styrelsens kommende vejledning.
• Proxy advisor-høringer: Både Glass Lewis og ISS forventes at gennemføre offentlige høringer i løbet af sommeren 2025 med henblik på opdatering af deres stemmepolitikker for 2026. Vi følger udviklingen og udsender et særskilt nyhedsbrev med opsamling og perspektivering af de vigtigste ændringer.
• Generalforsamlingsseminar til oktober 2025: Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Vi afholder vores årlige generalforsamlingsseminar torsdag den 2. oktober 2025, hvor vi bl.a. sætter fokus på erfaringerne fra sæsonen 2025, proxy advisors’ stemmeanbefalinger, kommende lovændringer m.m. Seminaret er ’by invitation only’ – ræk ud til os, hvis du har lyst til at deltage.
Vi håber, at dette nyhedsbrev giver et overblik over sæsonen 2025 og hjælper med forberedelserne til det, der venter. Har I spørgsmål, står vi som altid klar til at hjælpe.
Med venlig hilsen
Generalforsamlingsgruppen
Gorrissen Federspiel