Søg Close search

Webinar om markedsføring, sport og rettigheder

21. maj 2024Online

En sommer spækket med sportsbegivenheder står for døren, og i år endda med endnu flere store events end sædvanligt.

Mange virksomheder ønsker at deltage i den folkefest, som sådanne store begivenheder medfører. Det kan være igennem egentlig markedsføring, som direkte angiver eller relaterer sig til begivenhederne, hold eller atleter. I andre tilfælde er forbindelsen mere indirekte. Der kan være tale om både klassiske reklamer, præmiekonkurrencer og øvrige markedsføringsaktiviteter, men også andre typer af kommunikation.

Går sådanne tiltag for tæt på, kan det være i strid med rettigheder til sportsbegivenhederne, holdene eller atleterne. I de senere år har vi set en intensivering i håndhævelsen af sådanne rettigheder. Dette sker ikke mindst af hensyn til beskyttelsen af de officielle betalende sponsorer, men også for at beskytte renommé.

Dette har samtidig affødt en række domme, der fungerer som retningslinjer for, hvornår markedsføring og kommunikation i tilknytning til sportsbegivenheder kan anses for legitim meddeltagelse i stemningen, og hvornår det går så tæt på, at der sker ulovlig brug af de relaterede rettigheder.

Gorrissen Federspiel inviterer inden sommerens store sportsbegivenheder til et webinar om markedsføring i forbindelse med sådanne arrangementer. Her vil vi stille skarpt på reglerne og de juridiske faldgruber, der følger med, når virksomheder direkte eller indirekte refererer til sportsbegivenheder, hold eller atleter i deres kommunikation. Vi vil også komme med praktiske råd og vejledning til, hvordan det undgås at handle i strid med reglerne.

Webinaret vil blive afholdt af Managing Counsel Jesper Madsen, der til daglig bistår klienter med problemstillinger af enhver slags inden for immaterialret og markedsføringsret.

Tid og sted

Tirsdag den 21. maj kl. 10:00 – 11:00 via Teams. Der bliver sendt link til Teams fredag den 17. maj 2024.

Tilmelding

Det er gratis at deltage i webinaret. Tilmelding kan ske via linket nedenfor senest den 20. maj 2024. Du vil modtage et Teams-link en time før arrangementets begyndelse.

Skulle du have spørgsmål til arrangementet eller brug for yderligere oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte Mia Klüwer Nielsen, mkni@gorrissenfederspiel.com.

Tilmelding

Tilmelding | Webinar om markedsføring, sport og rettigheder

Tirsdag den 21. maj 2024 kl. 10:00 med deltagelse online.

Gorrissen Federspiel vil i forbindelse med din kommunikation samt interaktion med os indsamle dine personoplysninger. Du kan læse mere om, hvordan Gorrissen Federspiel behandler dine personoplysninger samt om dine rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger i Gorrissen Federspiel's persondata- og cookie-politik.

Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles Privatlivspolitik samt Servicevilkår gælder.

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt