Søg Close search

HjemEU’s afskovningsforordning bliver – måske – udsat med 12 måneder

EU’s afskovningsforordning bliver – måske – udsat med 12 måneder

15. november 2024

Efter en hektisk afstemningsproces i Europa-Parlamentet den 14. november 2024 er det uklart, om anvendelsesdatoen for EU’s skovrydningsforordning (“EUDR”) vil blive udskudt med 12 måneder.

Parlamentets godkendelse var ledsaget af supplerende ændringsforslag til EUDR, og det er således nu op til fornyede trilogforhandlinger at skabe endelig enighed om forordningens ikrafttrædelsestidspunkt og eventuelle andre ændringer. Hvis der opnås enighed om udskydelsen, vil EUDR finde anvendelse fra den 30. december 2025 og ikke fra den 30. december 2024 som oprindeligt planlagt.

EUDR kræver, at virksomheder, der sælger visse typer af produkter lavet af kvæg, kakao, kaffe, palmeolie, gummi, soja eller træ, sikrer, at de pågældende produkter ikke bidrager til skovforringelse. Virksomhederne skal udføre due diligence og skal dokumentere denne proces ved en due diligence erklæring.

EUDR’s anvendelsesområde er vidtrækkende, og vi anbefaler, at virksomheder nøje analyserer, i hvilket omfang deres produkter (herunder emballage) er omfattet af EUDR, og forberede relevante compliancetiltag.

Læs mere her

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt