Den 18. sanktionspakke fra EU mod Rusland trådte i kraft den 19. juli 2025. Pakken er omfattende og indeholder forskellige restriktioner mod Ruslands energi-, bank- og militærsektorer samt handel med EU. Pakken indeholder også tiltag for at forhindre Putins skyggeflåde i at omgå EU’s sanktioner.
Derudover indeholder pakken restriktioner, der skal beskytte medlemsstaterne mod investeringsvoldgiftssager under bilaterale investeringsaftaler. Den indfører også nye sanktioner mod Belarus, herunder et totalt forbud mod transaktioner med visse belarussiske kreditinstitutter og deres datterselskaber. Endvidere indføres der et importforbud mod våben fra Belarus.