ESMA har besluttet at forlænge den midlertidig nedsatte indberetningsgrænse for korte nettopositioner fra 0,2% til 0,1% af den udstedte aktiekapital i et selskab optaget til handel på et EU reguleret marked, herunder Nasdaq Copenhagen. Den midlertidigt nedsatte grænse for indberetninger til Finanstilsynet vil i medfør heraf fortsat gælde fra den 18. september 2020 og tre måneder frem. Beslutningen forlænger myndighedernes mulighed for at føre øget tilsyn med udviklingen i de finansielle markeder, da COVID-19 fortsat viser at have en negativ påvirkning af markederne i EU.
Du kan læse mere om ESMA’s beslutning samt konsekvenserne heraf i vores engelske nyhedsbrev her.