Søg
Ny lov, der trådte i kraft 1/7 2025, giver mulighed for særskilte ejendomsrettigheder til solcelleanlæg på erhvervsbygninger. Loven indfører en ny § 15 i VE-loven – en særregel, der under nærmere betingelser gør det muligt at holde solcelleanlæg på erhvervsbygninger uden for ejendomspantet.
Hvad betyder det?
Den nye bestemmelse gør det muligt for solcelleejere (eksempelvis sælgere der måtte have ejendomsforbehold i solcellerne) at bevare rettigheder over et solcelleanlæg, der er installeret på erhvervsbygninger og som er tilsluttet det kollektive elnet.
Betingelser for at bevare rettigheder over installerede solcelleanlæg
Begrænsninger
Ændringen gælder kun, hvis ejeren af solcelleanlægget ikke er den samme som ejeren af bygningen, hvilket betyder, at den ikke åbner mulighed for særskilt finansiering for bygningsejeren.
Hvorfor er det relevant?
Ændringen vil gøre det muligt for udlejere eller tredjepartsleverandører at sikre deres investeringer i solcelleanlæg. Dermed skabes bedre forudsætninger for udbredelse af solceller på erhvervsbygninger.
Ny lov, der trådte i kraft 1/7 2025, vil forkorte høringsperioden for miljøkonsekvensvurderinger. Loven har til formål at fremme hurtigere udbygning af vedvarende energi og tilhørende infrastruktur. Loven vedrører bl.a. VE-loven, VVM-loven, vejloven og jernbaneloven.
Hvad betyder det?
En af de mest markante ændringer er forkortelsen af den offentlige høringsperiode for miljøkonsekvensvurderinger (VVM) fra mindst 8 uger til mindst 30 dage.
Vigtigt at bemærke
VVM-direktivets krav om, at offentligheden gives “tilstrækkelig tid” til at komme med bemærkninger, gælder fortsat. Den nye 30-dages frist er derfor en minimumsperiode, og myndighederne vil kunne fastsætte en længere høringsperiode afhængigt af projektets kompleksitet, omfang, placering i ferieperioder mv.
Derudover indeholder loven ændringer, der skal gøre det lettere at etablere adgangsforhold og ledningsanlæg til VE-projekter via offentlige veje og jernbanearealer.
Loven etablerer hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyns- og screeningsopgaver og af omkostninger forbundet med etablering og vedligehold af erstatningsnatur og sikrer overholdelse af EU-direktiver om naturbeskyttelse for repoweringprojekter.
Lov om forsyning med teknisk vand, der trådte i kraft 1/7 2025, er et direkte resultat af den politiske PtX-aftale fra marts 2022, hvor et bredt flertal pegede på behovet for at fremme brint og grønne brændstoffer.
Loven har til formål at skabe klare rammevilkår for forsyning med teknisk vand, der ikke falder ind under det gældende økonomiske regelsæt for drikke- og spildevandsforsyning.
Hvad er teknisk vand?
Teknisk vand er ikke egnet som drikkevand, men kan bruges til industrielle processer. Det kan f.eks. bestå af renset spildevand, forurenet grundvand eller afsaltet havvand.
Ved at give mulighed for brug af teknisk vand i stedet for grundvand, bidrager loven til en mere bæredygtig forvaltning af Danmarks vandressourcer.
Hvad indeholder loven?
Perspektiv
Loven understøtter etablering af storskala grøn industri, hvor adgang til alternative vandkilder kan være afgørende – både økonomisk og miljømæssigt.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal træde i kraft den 1/1 2026 og har til formål, at skabe bedre rammer for ekspropriationer og rettighedserhvervelser, der er nødvendige for at øge kapaciteten i eltransmissions- og distributionsnettet.
Hvad indeholder lovforslaget?
Lovforslaget ligestiller Energinets mulighed for ekspropriation af arealer til eltransmissionsanlæg med ekspropriation til andre offentlige infrastrukturprojekter som veje og jernbaner, hvilket forventes at forkorte processen markant.
Ekspropriationshjemlen for eltransmissions- og distributionsanlæg flyttes fra Erhvervsministeriet til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Dermed samles kompetencer og skaber bedre koordinering omkring elnetudbygningen.
Lovforslaget gør det muligt at ekspropriere arealer til erstatningsnatur, så naturkompensationen kan etableres uden unødige forsinkelser.
Lovforslaget indeholder væsentlige forbedringer for ejere og naboer til de berørte anlæg, der skal mindske usikkerhed og give en mere smidig proces omkring både frivillige aftaler og ekspropriationer.
Forventede konsekvenser
Med ændringerne forventes det, at Energinet og netvirksomhederne hurtigere kan få adgang til nødvendige arealer og dermed accelerere udbygningen af elnettet. Samtidig styrkes retssikkerheden for borgere og naboer, som bliver berørt af projekterne, hvilket sikrer en bedre balance mellem effektivitet og hensyn til private rettigheder.
Den 21/5 2025 trådte bekendtgørelsen om kontaktpunkt, VE-tilladelsesproces og områder til fremme af VE i kraft.
Fremskyndelsesområder – hvad betyder det?
Et centralt element i bekendtgørelsen er muligheden for at udpege fremskyndelsesområder – geografiske områder, hvor myndighederne har vurderet, at VE-projekter kan realiseres med lavere miljøpåvirkning og færre konflikter. I disse områder gælder:
Hvilke områder kan udpeges som fremskyndelsesområder?
Både kommunerne og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan på eget initiativ eller efter opfordring fra en projektopstiller udpege områder som fremskyndelsesområder for vindmøller, solcelleanlæg samt tilhørende net- og infrastrukturprojekter. Bekendtgørelsen lægger vægt på, at områder med eksisterende infrastruktur, som f.eks. transportkorridorer, parkeringsarealer og kunstige vandområder, bør prioriteres. Derimod må områder inden for Natura 2000 ikke udpeges.
Læs Energistyrelses vejledning
Et andet væsentligt tiltag er etableringen af et officielt kontaktpunkt, som bliver én samlet indgang til information, vejledning og myndighedskoordinering for alle aktører i VE-tilladelsesprocessen.
Den 28. april 2025 oplevede den Iberiske Halvø en historisk og dramatisk hændelse: Elsystemet oplevede et totalt spændingsfald. Der opstod national strømafbrydelse i Portugal og Spanien, og det spanske elnet blev afkoblet fra det europæiske elnet.
Det danske elsystem med meget vedvarende energi ligner på nogen punkter elsystemet på den Iberiske Halvø og der er derfor i Danmark stor interesse for at afdække de underliggende årsager til strømafbrydelse.
En rapport fra en spanske regering peger på følgende:
Der opstod en sjælden kombination af spændingsustabilitet, pendlinger og en kædereaktion af frakoblede produktionsanlæg, der førte til et totalt systemkollaps. Selvom der var tilstrækkelig produktionskapacitet, manglede elsystemet værktøjer til at absorbere såkaldt reaktiv effekt til at stabilisere spændingsniveauerne.
Rapporten, der er foreløbig og vil blive fulgt op af en officiel europæiske rapport, konkluderer blandt andet:
Der kan potentielt blive stillet nye krav
Når hændelsesforløbet er endeligt afdækket vil der skulle tages stilling til, om der i Danmark skal ændres på de tekniske krav der stilles til netforbundne produktionsenheder.
Energinet offentliggjorde den 1. september at de sænker transmissionstarifferne og dermed elforbrugernes betaling fra de nuværende 13,5 øre pr kWh til 11,5 øre pr kWh.
Samtidig med fastlæggelsen af tarifniveauet for 2026, lægges der op til, at Energinet over de næste fire år skal sætte et overordnet loft over eltarifferne, så forbrugernes tarifbetaling vil ligge under 2025-niveauet og ikke overstige 12,5 øre pr kWh. – eller 11,5 øre/kWh, hvis Forsyningstilsynet godkender det.
Det væsentligste set med sektorens øjne er forudsigeligheden i tarifferne og dermed økonomien i mange energitunge projekter– eksempelvis når der skal tages investeringsbeslutninger om varmepumper, elkedler eller omstilling af industri osv.
Det hører med til billedet, at tarifnedsættelsen ikke direkte skyldes effektiviseringer, men finansieres ved at Energinet bruger af de opsparede såkaldte flaskehalsindtægter og dermed bruger af de midler der i udgangspunkt skulle være reserveret til fremtidige udbygninger.