Søg
Den 11. oktober 2025 træder en ny Projektbekendtgørelse i kraft. Projektbekendtgørelsen for etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg ændres med henblik på at implementere det såkaldte efficiency first princip, der stammer fra EU’s energieffektivitetsdirektiv fra 2023.
Hvad betyder det?
Ved projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg, eller omfattende renovering af eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis fjernvarmesystemet, som det kollektive varmeforsyningsanlæg er eller skal tilknyttes, opfylder kriterierne for at være effektivt på det tidspunkt, hvor anlægget idriftsættes eller fortsætter driften efter omfattende renovering.
Konkret betyder det, at i perioden frem til 31/12 2027 så forudsætter kommunal godkendelse i udgangspunkt, at fjernvarmesystemet anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. overskudsvarme, 75 pct. kraftvarme, eller at fjernvarmesystemet har en samlet andel af vedvarende energi, overskudsvarme eller kraftvarme på mindst 50 pct.
Herefter skærpes kravene trinvist fra 1/1 2028, 1/1 2035 osv. frem mod 1/1 2050, hvor et fjernvarmesystem kun kan godkendes, hvis det udelukkende anvender vedvarende energi, udelukkende overskudsvarme eller udelukkende en kombination af vedvarende energi og overskudsvarme.
Projektbekendtgørelsen – se bekendtgørelsens §§ 7 – 9
Den 10. oktober 2025 indgik regeringen og hovedparten af oppositionen en bred politisk aftale, der skal understøtte rammevilkår, der kan muliggøre en markedsdrevet firedobling af elproduktionen fra solenergi og landvind frem mod 2030. Markedsforhold, som prisen på strøm og omkostningerne ved etablering og drift, vil derfor sammen med lokal opbakning og kommunal planlægning fortsat være afgørende for omfanget af udbygningen.
Aftalens indhold er opdelt i tre emner:
Regeringen offentliggjorde i forbindelse med åbningen af folketingsåret den 7. oktober 2025 deres lovprogram for den kommende folketingsperiode. Regeringens lovprogram indeholder en del initiativer inden for energi og den grønne omstilling. Der skal sættes et nyt klimamål for 2035, fortsættes udbygningen af havvind samt sikres bedre rammer for mere natur og større biodiversitet.
Høringen omfattede følgende bekendtgørelser:
De fire førstnævnte bekendtgørelser implementerer alle bestemmelser i EU’s drikkevandsdirektiv, og alle regelændringerne forventes at træde i kraft den 1/12 2025.
Hvad betyder det?
Der er tale om en flerhed af ændringer, hvoraf nogle blot skriver ind i reglerne, hvad der i forvejen gælder i henhold til praksis. Generelt handler det om skærpede regler om risikovurdering og styring i forbindelse med reparationsarbejde, præciseringer vedr. forsigtighedsprincippet og ikke-forringelsesprincippet, der skal gælde både ved foranstaltninger til sikring af drikkevandskvaliteten og i forbindelse med foranstaltninger til indvinding af havvand samt et antal mere detaljerede ændringer i analysebekendtgørelsen.
Læs høringsbrevet, der indeholder en overordnet beskrivelse af de foreslåede ændringer.
Bekendtgørelse nr. 1138 af 18. september 2025 om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder trådte i kraft den 11. oktober 2025.
Bekendtgørelsen indeholder regler for visse store virksomheder om obligatoriske energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn, regler for godkendelse af enheder, der udfører energisyn og klimasyn, samt delegation af myndighedsopgaver til ikke-offentlige institutioner på området.
Et energiledelsessystem er en sammenhængende og systematisk planlægning, der indebærer, at der fastsættes mål, etableres overvågning af det faktiske energiforbrug, klarlægges hvilke foranstaltninger der træffes samt måling af fremskridt med henblik på at øge energieffektiviteten.
Energisyn er en systematisk fremgangsmåde, der har til formål at afdække viden om den eksisterende energiforbrugsprofil for en bygning eller gruppe af bygninger, en industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg. På baggrund af energisynet skal man identificere og kvantificere omkostningseffektive energieffektiviseringstiltag.
Med bekendtgørelsen ændres i visse regler, herunder om opgørelsesmetoder, ansvarsfordeling og afgrænsningsområder, samt fastsættes nye muligheder for opfyldelse af bekendtgørelsens forpligtelser.
Perspektiv
Energiledelsessystemerne, energisynene og klimasynene skal fremme realiseringen af de energibesparelser, som er nødvendige for at opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til energieffektivitetsdirektivet
Greenhouse Gas Protocol sætter på flere måder standarden for grønne certifikater – deres brug og deres anvendelse. Det handler om certifikaternes tidsmæssige granularitet, geografisk udbredelse, samtidighed og kravet om additionalitet.
Samtidig med at udviklingen af grønne certifikater er med til at understøtte den grønne omstilling, er det væsentligt at have for øje, at kravene ikke bliver så strenge, at det i praksis sætter udviklingen af vind- og solprojekter i stå.
Det er vigtigt, at ændringerne implementeres i en form, der både giver tilstrækkelig tid for markedsaktørerne til at tilpasse deres forretning, samt at reglerne respekterer allerede indgåede kontrakter og forpligtelser.
Greenhouse Gas Protocol gennemfører her i efteråret en 60-dages offentlig høring af deres forslag til opdatering – og skærpelse – af deres såkaldte Scope 2 Guidance fra 2025.
Tilgå høringen og læs om ændringerne
Bemærk også, at der gennemføres et webinar den 27. oktober 2025, hvor høringsprocessen og de foreslåede ændringer præsenteres.
Energistyrelsen har udsendt bekendtgørelse nr. 1169 af 2. oktober 2025 om grundlæggende kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet.
Bekendtgørelsen har til formål at sikre grundlæggende kontraktmæssige rettigheder for slutkunder og, hvor disse nævnes eksplicit, slutbrugere ved levering af fjernkøling og levering af opvarmet vand til brug for bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
Der er tale om klassiske forbrugerbeskyttelsesregler såsom skriftlighed, krav om ydelsesbeskrivelse, forudgående varsling af ændringer, salgs- og betalingsmetoder samt klagemuligheder.
Opmærksomheden henledes på, at for kundeforhold, der er etableret inden bekendtgørelsens ikrafttrædelse, skal virksomhederne, der leverer varme- henholdsvis fjernkølingsydelsen, sikre, at slutkunder senest får en skriftlig kontrakt, når der sker væsentlige ændringer af det eksisterende aftalegrundlag eller såfremt slutkunden anmoder herom.
Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 11. oktober 2025, har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen og gennemfører dele af EU’s energieffektivitetsdirektiv.
I den forrige udgave af nyhedsbrevet blev den alvorlige strømafbrydelse i april 2025 i Spanien og Portugal nævnt.
ENTSO-E, den europæiske samarbejdsorganisation for eltransmissionsselskaberne i Europa, har den 3. oktober 2025 offentliggjort deres tekniske rapport om strømafbrydelsen.
Den tekniske rapport er en fact finding rapport som beskriver hele forløbet omkring strømafbrydelsen, fra de første ubalancer, hvordan det bredte sig til og hvordan systemet efterfølgende blev genoprettet og spanierne og portugiserne fik deres strøm tilbage.
Den tekniske rapport vil blive fulgt op af en endelig rapport i første kvartal 2026. Denne rapport vil indeholde en detaljeret beskrivelse af, hvordan problemet i elsystemet opstod og vil – hvilket også i et dansk perspektiv er af væsentlig interesse –samt anbefalinger til hvordan man i fremtiden kan reducere risikoen for, at tilsvarende strømafbrydelser opstår.
I takt med at vind og sol producerer en stadig større del af den strøm, der produceres i Europa vil der være fokus på, hvilke tekniske krav, der skal stilles til netop sol og vind, og den måde de tilsluttes nettet.