Regeringen har gennemført høring over forslag til; lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO2, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurdering, lov om vandløb og lov om skov. Lovforslagets formål er at implementere tiltag til fremme af projekter for CO2-fangst, -rørtransport og -lagring og har følgende hovedelementer:
Forventet ikrafttrædelse den 1. marts 2026.
— ✦ —
Regeringen har ligeledes gennemført høring over lovforslag om ”Grøn genanvendelse af undergrunden”
Lovforslaget indebærer, at der fastsættes specifikke regler om godkendelse, genanvendelse og afvikling af anlæg etableret i henhold til undergrundsloven. Lovforslaget indebærer, at tilladelsesordningen for transitrørledninger på dansk kontinentalsokkelområde og søterritorie udvides til at omfatte eksisterende og nye transitrørledninger til transport af enhver type af luftarter og væsker, f.eks. brint og CO2.
Forventet ikrafttrædelse den 1. juli 2026
— ✦ —
Regeringen gennemfører p.t. høring over forslag til Lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Lovforslaget indebærer, at der fastsættes bødestraf for de selskaber, der ikke lever op til deres forpligtelser om at informere EU-Kommissionen, om hvordan de agter at opfylde deres bidrag til EU’s mål for CO2-injektionskapacitet senest i 2030.
Høringer løber frem til den 10. december 2025.
Se høringsbrev.
Forventet ikrafttrædelse den 30. juni 2026.
— ✦ —
Energistyrelsen gennemfører p.t. høring over udkast til vejledning om indhold af ansøgning om tilladelse til lagring af CO2 på dansk område.
Vejledningen skal understøtte indehavere af tilladelse til efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2, som i henhold til undergrundslovens § 23 d, stk. 2, ønsker at udarbejde en ansøgning om lagringstilladelse efter gennemførelse af det nødvendige efterforskningsprogram.
Høringer løber frem til den 10. januar 2026.
Se høringsbrev.
Regeringen gennemfører høring over udkast til ændring af Lov om gasforsyning (gennemførelse af EU’s brint- og gasmarkedspakke).
Baggrunden for lovforslaget er implementering af EU’s brint- og gasmarkedspakke. Brint- og gasmarkedspakken har til formål at fremme udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser, herunder brint på europæisk niveau, styrke forsyningssikkerheden i Europa og bidrage til at fremme et velfungerende indre marked for gas og brint.
Lovforslaget er omfattende og indeholder følgende hovedelementer:
Høringer løber frem til den 14. december 2025.
Se høringsbrev.
Forventet ikrafttrædelse den 5. august 2026.
Den 20. november 2025 publicerede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vilkårene for statsligt udbud af to nye havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø i Kattegat.
Vilkårene er væsentligt anderledes – og set fra bydernes side mere attraktive – end de vilkår, der var gældende i det tidligere udbud, hvor der ikke indkom nogen bud.
Det er Energistyrelsen, der står for udbuddene af de tre havvindmølleparker med budfrist i henholdsvis foråret 2026 for havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og i Kattegat ved Hesselø og efteråret 2028 for havvindmølleparken Nordsøen Syd.
Læs mere på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside: Udbud af tre danske havvindmølleparker åbner
Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret, og den 1. januar 2026 træder Forsyningstilsynets nye gebyrsatser i kraft. Gebyrerne skal dække Forsyningstilsynets omkostninger til drift og opgavevaretagelse. Gebyrerne betales af de forsyningsvirksomheder og kommuner, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med i henhold til:
De nye bekendtgørelserne skal fra 1. januar 2026 ophæve og afløse de gældende bekendtgørelser om gebyrfinansiering på de fem lovområder vedr. el, gas, varme, miljøbeskyttelse (affald) og lov om Forsyningstilsynet. Der udstedes endvidere en ny bekendtgørelse vedr. CO2-fangstaktiviteter på baggrund af lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Der indsættes endvidere en bestemmelse i bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om gasforsyning vedr. betaling for Forsyningstilsynets udgifter ved myndighedsbehandling i forhold til etablering af en brintinfrastruktur.
Ændringerne for de enkelte forsyningsområder, og baggrunden for de enkelte ændringer er beskrevet i høringsbrevet.
Lovforslaget har baggrund i “Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025” af 10. oktober 2025, hvor det er aftalt at fremme opsætningen af solceller på offentlige bygninger. Se den politiske aftale her: Aftale om udbygningen af sol og vind på land 2025.
Det indebærer, at kravet om selskabsudskillelse af solcelleanlæg og tilhørende batterianlæg til egetforbrug for kommuner og regioner og kravet om individuel kommunal modregning af besparelser fra solcelleanlæg og tilhørende batterianlæg til egetforbrug fjernes.
Med lovforslaget foreslås en regelforenkling, så kommuner og regioner fremover vil kunne varetage produktion, forbrug og lagring af elektricitet fra solcelleanlæg på egne bygninger og samplacerede batterier uden krav om selskabsudskillelse og uden at skulle indberette og modregne økonomiske besparelser herfra. Kommuner og regioner vil herefter også kunne spare elafgift af deres direkte egetforbrug fra sådanne anlæg.
Det forventes, at lovændringen vil træde i kraft den 1. maj 2026.
I dag foregår screeninger af nettilslutningsprojekter hos Energinet ud fra et først til mølle-princip. Det betyder, at de netkunder, som har henvendt sig først, også er dem, der står først i køen til at blive screenet af Energinet.
Energinet offentliggjorde den 27. november 2025 en ny model for prioritering af netkunder.
Hensigten med den nye model er at skabe en hurtigere vej frem mod nettilslutning for de projekter, som er længst fremme, passer bedst til elnettet, og som derfor reelt har størst betydning for den grønne omstilling.
Til forskel fra i dag kommer en netkunde med den nye prioriteringsmodel kun ind i køen til screening af sit projekt, hvis projektet lever op til nogle minimumskrav for modenhed. Der kræves dokumentation for, at projektet som minimum har mulighed for at erhverve de arealer, hvor anlægget skal etableres. Der kræves derudover en tidsplan for projektet, hvor netkunden skal gøre rede for estimeret tidsforbrug til at opnå for eksempel lokalplans- og miljøtilladelser.
Hvis netkundens projekt lever op til minimumskrav for modenhed, kommer projektet ind i køen til screening. Projektets prioritering afhænger af, hvor godt projektet udnytter det eksisterende net, og om der er vedtaget et lokalplansforslag, og projekter, der kræver mindre udbygning af elnettet, prioriteres over projekter, der kræver mere udbygning.
Energinet gennemfører en høring, hvor aktørerne kan komme med input til den nye model indtil 1. januar 2026.
Den nye prioriteringsmodel påtænkes implementeret 1. februar 2026.
Via dette link kan der hentes en mere fyldestgørende beskrivelse af de påtænkte nye regler, ligesom der kan ske tilmelding til et webinar, der holdes den 11. december 2025, hvor Energinet vil redegøre for deres nye prioriteringsmodel.