Søg
EU-Domstolen har den 2. marts 2023 afsagt dom i en sag (C-268/21), som kan få betydning for de nationale domstole i EU. Dommen tager stilling til spørgsmål rejst i en sag, der verserer for den svenske højesteret, og som omhandler spørgsmålet om, hvorvidt nationale domstole er forpligtede til at inddrage reglerne i databeskyttelsesforordningen, når der træffes afgørelse om såkaldte editionsbegæringer i forbindelse med civile retssager.
Sagen angår et civilretligt krav fra en svensk bygningsentreprenør, Fastec, mod dennes kunde, Nycander, om betaling af udestående fakturaer for udført byggearbejde. Arbejdet blev udført af Fastecs ansatte, hvis tilstedeværelse på byggepladsen af skattemæssige årsager blev registreret i et personaleregister. Nycander anmodede om at få udleveret personalefortegnelsen som bevis for det faktisk udførte arbejde. Fastec modsatte sig imidlertid udleveringen med den begrundelse, at udlevering ville være i strid med databeskyttelsesforordningen. Den svenske højesteret valgte herefter at forelægge sagen præjudicielt for EU-Domstolen.
EU-Domstolen skulle herefter tage stilling til, om reglerne i databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på spørgsmål om edition vedrørende et personaleregister, der indeholder personoplysninger om tredjemænd, og som hovedsageligt er indsamlet med et afgrænset og konkret formål; skattehensyn. Domstolen skulle endvidere tage stilling til, om en national retsinstans ved vurderingen af spørgsmålet om edition af et dokument, der indeholder personoplysninger, skal tage hensyn til berørte datasubjekters interesser, og i bekræftende fald hvordan.
EU-Domstolen konkluderede, at databeskyttelsesforordningen må fortolkes således, at reglerne også inden for rammerne af en civilretlig procedure finder anvendelse på afgørelsen om eventuel edition af data indeholdt i det omhandlede register.
EU-Domstolen konkluderede endvidere, at en national retsinstans, når denne skal tage stilling til spørgsmålet om edition, er forpligtet til at tage hensyn til berørte datasubjekters interesser. Domstolen præciserede videre, at hensynet til datasubjekters interesser i hver enkelt sag skal afvejes overfor omstændighederne i den pågældende sag samt hvilken type procedure, der er tale om. EU-Domstolene understregede afslutningsvist, at de nationale domstole tillige skal inddrage de krav, der følger af proportionalitetsprincippet, samt navnlig de krav, der følger af princippet om dataminimering.
I civile retssager underlagt dansk ret reguleres spørgsmålet om edition som udgangspunkt af retsplejelovens §§ 298-300.
Ifølge retsplejelovens § 298 kan retten efter begæring fra en part pålægge modparten at fremlægge dokumenter, som er undergivet dennes rådighed, og som er af betydning for sagen, såfremt det må antages, at oplysningerne ikke kan fremskaffes på anden måde. Det følger videre af retsplejelovens § 299, at også tredjemand kan pålægges en editionspligt. De danske domstole er i vidt omfang tillagt et skøn med hensyn til, om en editionsbegæring skal imødekommes.
EU-Domstolens afgørelse i sag C-268/21 vil dermed forventeligt få betydning for de danske domstoles anvendelse af reglerne om edition. Domstolene vil således skulle inddrage de ovenfor nævnte GDPR-hensyn, når der træffes afgørelser om editionsanmodninger. Det bliver interessant at erfare, hvordan og i hvilket omfang afgørelsen vil influere på domstolenes praksis vedrørende editionsbegæringer.
EU-Domstolens afgørelse kan læses her.