Søg
Et flertal på Christiansborg – alle partier på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige – indgik den 6. december 2019 en aftale om en klimalov. Den pågældende aftale blev udmøntet i et lovforslag, som blev fremsat i Folketinget den 26. februar 2020. På grund af COVID-19 har lovgivningsprocessen i Folketinget trukket ud, men den 18. juni 2020 blev Danmarks første klimalov med bindende klimamål vedtaget. Dette nyhedsbrev omhandler implikationerne heraf.
Klimaloven indebærer, at Danmarks klimamålsætninger lovfastsættes. Loven indeholder to bindende klimamål med forskellig tidshorisont. På kortere sigt skal Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 (ekskl. international skibs- og luftfart). Dette mål suppleres af et langsigtet nationalt mål om klimaneutralitet senest i 2050 – og af Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.
Derudover indeholder loven en mekanisme, som indebærer, at den til enhver tid siddende regering hvert femte år er forpligtet til at foreslå et klimadelmål med et tiårigt perspektiv. Det foreslåede klimamål skal efterfølgende forhandles med Folketingets partier. Målet om en 70 %-reduktion i 2030, som er fastsat ved lovens vedtagelse, fremgår direkte af lovens § 1, mens delmålet for 2035 vil blive fastsat i 2025 og så fremdeles.
For at sikre handling frem mod 2030 skal der i 2020, efter at Klimarådet – et rådgivende ekspertorgan, der bl.a. skal yde Klima-, Energi- og Forsyningsministeren rådgivning om klimaindsatsen – har afgivet anbefaling om et delmål for 2025, fastsættes et indikativt delmål for 2025 i forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan.
Klimarådets rapport med titlen ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark”, som blev offentliggjort den 9. marts 2020, indeholder en anbefaling om, at delmålet for reduktionen i 2025 skal ligge på mellem 50 og 54 pct.
For at sikre en progressiv udvikling i klimamålsætningen fastsættes det ved lov, at en ændret klimamålsætning ikke må være mindre ambitiøs end den senest fastsatte målsætning. Dette afspejler Parisaftalens princip om ”no backsliding”. De løbende justeringer af klimadelmålene vil blive indarbejdet i klimaloven gennem ændringer hertil.
Den til enhver tid siddende regering skal mindst hvert femte år, og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv indeholdende konkrete initiativer. Klimaindhandlingsplanen vil indeholde sektorstrategier og indikatorer for væsentlige sektorer som landbrug, transport, energi, byggeri og industri.
Klimaloven fastlægger et systematisk årshjul, som skal bidrage til en løbende monitorering og opfølgning på klimaindsatsen og klimamålene.
Hvert år i februar skal Klimarådet afgive sine anbefalinger og give sin vurdering af, om rådet mener, at regeringen er på rette kurs. Denne vurdering foretages på baggrund af den redegørelse, som ministeren har fremlagt året forinden, jf. nedenfor. Klimarådet skal desuden vurdere, om ministeren efter deres opfattelse bør gribe til aktiv handling og fremlægge supplerende initiativer. Med andre ord om handlepligten, som omtales nedenfor, bør indtræde.
Årligt i september – forud for finanslovsprocessen – skal Klima-, Energi- og Forsyningsministeren fremlægge et klimaprogram for Folketinget. Klimaprogrammet skal bl.a. indeholde (i) en status på opfyldelsen af de nationale klimamål og ministerens vurdering af om målene/delmålene kan nås, (ii) en redegørelse over planlagte klimatiltag og virkemidler med effekt på kort og lang sigt samt forventet effekt heraf, (iii) en redegørelse for Klimarådets anbefalinger og ministerens stillingstagen til, om disse bliver fulgt, og (iv) en status på forskning og udvikling af nye klimatiltag.
Såfremt Klima-, Energi- og Forsyningsministeren ikke kan anskueliggøre, at klimalovens målsætninger om 70 pct. reduktion i 2030, klimaneutralitet i 2050 eller de fastsatte delmål nås, er ministeren forpligtet til at fremlægge supplerende initiativer med reduktionseffekt på kortere og længere sigt, der sikrer opfyldelsen af de fastsatte mål. Klima-, Energi- og Forsyningsministeren er således pålagt en handlepligt, hvis der er en risiko for, at de fastsatte mål ikke kan opfyldes med de konkrete initiativer, som fremgår af den til enhver tid gældende klimahandlingsplan.
Hvert år i december skal ministeren i en årlig redegørelse til Folketinget fremlægge effekterne af regeringens klimaindsats. Folketinget kan her give deres vurdering af, om de indsatser ministeren foreslår, er tilstrækkelige til at nå klimalovens mål, og om handlepligten efterleves. Et flertal i Folketinget kan kræve flere indsatser end dem ministeren foreslår iværksat. I yderste konsekvens kan et flertal i Folketinget udtrykke mistillid til ministeren.
Klimaprogrammet vil, sammen med den årlige redegørelse til Folketinget om effekterne af regeringens klimapolitik, erstatte den nuværende klimapolitiske redegørelse.
Klimalovens klimamål er alle relateret til Danmarks drivhusgasudledninger. Loven fastslår derfor, at reduktionerne skal ske på dansk grund. Dermed er f.eks. køb af CO2-kvoter ikke en vej til at nå målene.
70-procents-målet vil blive opgjort som et gennemsnitsmål over tre år – for perioden 2029-2031 – for at minimere udsving i enkeltår.
Skulle der i slutningen af 2020’erne mangle nogle få procent i at nå 70 procents-målsætningen i 2030, så har partierne bag aftalen om klimaloven dog indført en sidste udvejsklausul. Her kan partierne mødes igen og finde andre løsninger – eksempelvis CO2-kvoter – hvis det er nødvendigt for at nå målet.
Klimaloven indebærer, at Danmarks klimamålsætninger – på såvel kortere som længere sigt – lovfastsættes. Tilsvarende gælder for princippet om no backsliding. Dette centrale princip sikrer, at et nyt delmål ikke kan være mindre ambitiøst end den senest fastsatte målsætning. Af lovforslaget, som var i høring, fremgik dette princip alene af lovbemærkninger, men blev indarbejdet i selve lovteksten forud for fremsættelsen i Folketinget, og er dermed bindende.
Forhandlingerne mellem Folketingets partier om det indikative delmål for 2025 og den første klimahandlingsplan pågår og forventes afsluttet senest i 3. kvartal 2020. Afklaringen af hvilke konkrete initiativer, som skal bidrage til realiseringen af de konkrete målsætninger, udestår derfor fortsat (dette gælder ikke for affaldsområdet, hvor et politisk flertal blev enige den 16. juni 2020). Dele af regeringens udspil til en klimahandlingsplan er dog offentliggjort, herunder forslaget om to energiøer – en i Nordsøen på 2 GW med plads til mindst 10 GW på sigt og en i Østersøen på 2 GW.
Den politiske aftale om klimaloven er tilgængelig her.
Klimaloven er tilgængelig her.