Søg
Mange virksomheder er i gang med at forberede deres første CSRD-rapportering. Et væsentligt element i rapporteringskravene omhandler virksomhedernes politikker om ESG-relaterede forhold, som i tillæg til de miljø- og klimarelaterede forhold, blandt andet dækker anti-korruption, betalingsbetingelser og menneskerettigheder.
CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive), der er implementeret i blandt andet den danske årsregnskabslov, introducerer omfattende krav til virksomheders rapportering om bæredygtighed i bred forstand.
For virksomheder i regnskabsklasse (stor) C, bliver 2025 det første regnskabsår, der skal dækkes af CSRD-rapportering og de omfattede virksomheder bør forberede sig på rapporteringen i god tid.
Bæredygtighedsrapporteringen skal udarbejdes i overensstemmelse med European Sustainability Reporting Standards (ESRS) og skal være baseret på en dobbelt væsentlighedsvurdering, hvori virksomheden forholder sig til
ESRS-standarderne stiller på en række områder krav om, at virksomhederne skal oplyse om deres ESG-relaterede politikker og procedurer.
De politikker og procedurer, som ifølge ESRS kan være relevante, falder ind under følgende overordnede emner:
Hvor mange virksomheder allerede har godt fat i arbejdet med de klimarelaterede forhold, må arbejdet med sociale forhold og virksomhedsadfærd, herunder rapportering, forventes at fylde forholdsmæssigt mere i de kommende år.
I relation til virksomhedsadfærd skal man være særligt opmærksom på, at der heri blandt andet også ligger politikker relateret til anti-korruption, bestikkelse og betalingsvilkår, og for så vidt angår sociale forhold, vil det for mange virksomheder være relevant at have en menneskerettighedspolitik, der forholder sig til menneskerettigheder i virksomhedens værdikæde – det vil sige uden for virksomhedens egen organisation og medarbejdere.
Anti-korruption og bestikkelse er allerede dækket af lovgivning, og for så vidt angår menneskerettigheder, vil der inden for de kommende år træde lovgivning i kraft, der fastsætter krav til virksomheders arbejde med menneskerettigheder[1].
Formålet med de nye bæredygtighedsrapporteringskrav er at skabe mere transparens om virksomheders bæredygtighedsforhold.
Kravene i CSRD-direktivet er imidlertid i høj grad opbygget som ”nudging” af virksomhederne, hvor det i mange tilfælde kræves forklaret, om – og hvis relevant, hvorfor ikke – en virksomhed har de i ESRS-standarderne omtalte politikker og procedurer.
Nedskrevne politikker og procedurer er et kendt værktøj i virksomheders arbejde med compliance i bred forstand, både som internt arbejdsredskab og som et effektivt eksternt kommunikationsmiddel, også til myndigheder på de områder, hvor ESG forhold flyder sammen med lovkrav.
At have gennemtænkte og veldokumenterede politikker og procedurer på de for virksomheden centrale områder, er derfor både relevant i forhold til selve bæredygtighedsrapporteringen, men også generelt for at understøtte virksomhedens arbejde med ESG-relaterede emner og styrke virksomhedens profil over for medarbejdere, kunder, investorer og andre interessenter.
ESG-forhold bliver desuden et stadig større fokusområde i forbindelse med M&A og IPO processer, hvor relevante politikker og procedurer ofte danner udgangspunktet for den due diligence, der foretages.
I Gorrissen Federspiel rådgiver vi virksomheder om bæredygtighed, herunder gældende lovgivning om anti-korruption og menneskerettigheder, og vi kan hjælpe med at udvikle og udarbejde de politikker og procedurer, der er relevante for jeres virksomhed, så I bliver godt forberedte – både til jeres bæredygtighedsrapportering og til nye og kommende lovkrav.
[1] Herunder Corporate Sustainability Due Diligence Direktivet (CSDDD) og Tvangsarbejdeforordningen, ligesom også mange danske virksomheder vil være direkte eller indirekte omfattet af udenlandsk lovgivning, f.eks. Modern Slavery Act.