Søg
Coronavirus har allerede haft stor indvirkning globalt på borgere og virksomheder, og mange danske virksomheder mærker lige nu i stigende omfang konsekvenser af coronavirus og de tiltag, der er gjort – både i Danmark og globalt – for at håndtere sygdommen og reducere smitterisikoen/-udviklingen.
For at afbøde de negative økonomiske konsekvenser har regeringen lanceret en række hjælpepakker til danske virksomheder.
De vigtigste hovedpunkter i hjælpepakkerne er, at de største virksomheder får udskudt deres momsbetalinger, ligesom fristen for betalinger af a-skat og arbejdsmarkedsbidrag forlænges. Ligeledes vil regeringen inddrage de små og mellemstore virksomheder i denne udskydelse. Derudover foreslår regeringen at udskyde fristen for betaling af B-skat, hvilket især vil gavne selvstændigt erhvervsdrivende.
Regeringen har herudover præsenteret flere nye initiativer, der skal give en håndsrækning til erhvervslivet. Regeringen lægger bl.a. op til, at sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode suspenderes, så virksomhederne får refusion fra dag ét, i det tilfælde hvor medarbejderne må sendes hjem eller i karantæne som følge af coronavirus.
Regeringen har også lanceret to nye garantiordninger, der er målrettet de danske virksomheder, ligesom ordningen med arbejdsfordeling bliver gjort mere fleksibel, så virksomheder kan sætte medarbejdere ned i tid for en midlertidig periode, så virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig situationen og dermed undgå afskedigelser af medarbejdere.
Med samme formål har regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale om lønrefusion til private arbejdsgivere, der indebærer, at virksomheder som udgangspunkt har mulighed for at få lønkompensation for op til 90 pct. af medarbejdernes løn.
Derudover har erhvervsministeren besluttet at give pengeinstitutter bedre mulighed for at låne penge ud. Det sker konkret ved frigivelse af den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer (groft sagt penge, som bankerne er pålagt at lægge til side til dårlige tider), hvilket giver pengeinstitutterne mere spillerum til at modstå tab uden at skulle indskrænke deres udlån.
Hjælpepakkerne og de øvrige regeringstiltag er møntet på at give virksomhederne mulighed for at have tilstrækkelig likviditet til at kunne betale sine løbende kreditorer, som for eksempel husleje, leverandører og lønninger, og dermed forsøge at afbøde virksomhedernes umiddelbare likviditetsmæssige og økonomiske vanskeligheder som følge af coronavirus.
I en krise som denne, der har ramt os pludseligt, og som rammer virksomhederne direkte på omsætningen, er det for det første vigtigt, at ledelsen fokuserer på virksomhedens budget- og likviditetsstyring. Det er vigtigt, at ledelsen vurderer, om der kan foretages ændringer, der kan medvirke til at sikre likviditet og dermed driften på både kort og lang sigt. Det kan i den forbindelse være meget relevant at gå i direkte dialog med sine kreditorer, og ikke mindst med banken, for at finde en løsning, eventuelt om udskydelse af betalinger eller lignende.
I forhold til banken bør man endvidere gennemgå sine bank- og kreditaftaler for at sikre sig, at man ikke i den nuværende situation risikere at overtræde vilkårene, herunder eventelle særlige vilkår om finansielle nøgletal (covenants), eller på anden måde misligholde sine låneaftaler.
Tilsvarende bør øvrige kontrakter gennemgås, herunder i forhold til eventuelle konsekvenser af manglende opfyldelse, hvis der er risiko for, at en eller flere kontrakter ikke kan opfyldes. I sådanne situationer bør virksomhedens ledelse i almindelighed agere proaktivt og indlede dialog/forhandling med de relevante kontraktparter om alternative løsningsmodeller.
Herudover bør det afdækkes, om virksomheden har mulighed for anvende regeringens hjælpepakker og øvrige tiltag, og hvad det konkret betyder for den enkelte virksomhed, således at disse muligheder anvendes bedst muligt.
Står de økonomiske vanskeligheder klart og kan de ikke umiddelbart afhjælpes, findes der en række nyttige værktøjer til at sikre en effektiv og hensigtsmæssig håndtering og videreførelse af en økonomisk kriseramt virksomhed, som ultimativt kan føre til en rekonstruktion eller anden økonomisk restrukturering af virksomheden. Det vil i en sådan situation være afgørende, at ledelsen har fokus på sine betalingsstrømme, og sørger for, at der ikke sker forfordeling af en eller flere kreditorer, uden at dette sker i overensstemmelse med de gældende regler.
Fra tidligere økonomiske kriser ved vi, at der skal ageres hurtigt og navigeres i et omskifteligt marked, hvor forudsætningerne og rammerne kan ændres på et øjeblik. Der skal samarbejdes målrettet og intensivt med involvering af alle virksomhedens relevante stakeholders, herunder bank- og kreditinstitutter, offentlige myndigheder, leverandører, fagforeninger og brancheorganisationer m.v.