Close search

Hjem › Prioritering af nettilslutninger – nye principper, ny regulering og nye spørgsmål

Prioritering af nettilslutninger

– nye principper, ny regulering og nye spørgsmål
16. oktober 2026

Det er almindelig kendt, at det danske elnet er presset, og at udbygningen ikke har kunnet følge med det stadigt stigende antal ønsker om nettilslutning. Resultatet er en lang kø af projekter, der venter længe på at blive nettilsluttet.

Den manglende netkapacitet rammer bredt. På produktionssiden gælder det nettilslutning af vindmøller og solceller, og på forbrugssiden gælder det batterier, ladeinfrastruktur, elektrificeringsprojekter i industrien og fjernvarmen, samt datacentre, PtX og CO2-fangstanlæg.

I denne artikel ser vi nærmere på baggrunden for det pressede elnet, den nye danske regulering af nettilslutninger, de nye prioriterings- og afvisningsregler, samt de spørgsmål og udfordringer, som den nye regulering rejser for projekter, transaktioner og finansiering.

I Gorrissen Federspiel oplever vi en stor efterspørgsel efter rådgivning om de nye regler, praktikken i de nye processer og hvordan et udviklingsprojekt tilrettelægges så fremdriften bedst muligt sikres frem mod indgåelse af en nettilslutningsaftale. Vi rådgiver gerne om disse spørgsmål og står klar til at hjælpe med at navigere i det nye regelsæt.

Har du et projekt, som har – eller planlægger at indgive – en anmodning om nettilslutning, så ræk gerne ud til Gorrissen Federspiels afdeling for Energi og Infrastruktur.

Udgangspunktet i Danmark

I dansk regulering har man som netkunde tidligere haft et egentligt juridisk krav på at blive tilsluttet det kollektive elnet. I praksis har dette krav imidlertid været udfordret, idet et projekt på den ene side ikke kunne afvises, men der kunne på den anden side gå mange – og et stadigt stigende antal – år før navnlig store anlæg rent faktisk blev nettilsluttet.

Det har udfordret det traditionelle først-til-mølle-princip, hvor projekter i store træk blev tilsluttet nettet i den rækkefølge anmodningerne blev rejst i, og princippet har vist sig uhensigtsmæssigt af flere grunde.

For det første omfatter anmodningerne om nettilslutning i dag så store kapaciteter, at de realistisk set ikke alle vil kunne imødekommes, hvilket skaber et politisk behov for at kunne prioritere.

For det andet er der brug for, at Energinet og netselskaberne planlægger efter andre kriterier end netkundernes behov, som ofte ændrer sig over tid og generelt er så dynamiske, at de ikke er velegnede som planlægningsmål for etablering af infrastruktur.

Den europæiske udvikling

I henhold til Elmarkedsdirektivets artikel 6, stk. 1 skal der være lige tredjepartsadgang til de europæiske elnet. Adgangen er dog ikke absolut, idet artikel 6, stk. 2 under visse betingelser giver mulighed for at afvise anmodninger om nettilslutning.

Den udvikling vi har set i Danmark, har kunnet konstateres i de fleste – hvis ikke alle – europæiske lande, herunder også i Norden, hvor der er et tilsvarende pres på elnettets kapacitet.

I lyset heraf udgav EU Kommissionen i december 2025 en vejledning, hvis grundlæggende budskab var, at ansøgninger om nettilslutning ikke nødvendigvis skal tildeles kapacitet baseret på først-til-mølle-princippet. Andre principper kan også anvendes, når de lever op til kravene til objektivitet, transparens og ikke-diskrimination.

Der har været iværksat mange initiativer blandt medlemslandene til at håndtere presset på elnettet. Det har handlet om at sortere umodne projekter fra i nettilslutningskøerne, prioritere nettilslutning i udvalgte områder, øge effektiviteten i anvendelsen af det kollektive elnet, øge transparensen omkring ledig kapacitet i nettet samt give incitamenter til det, der bredt kan beskrives som ”netvenlighed”.

Den danske udvikling

I Danmark er der taget flere initiativer, der ultimativt har til formål, at gøre det muligt at nettilslutte efter politisk valgte prioriteringskategorier, at sikre at nettilslutningsprocesserne fremmer modne projekter og at nettet samlet set kan udnyttes bedre og mere effektivt.

Prioritering mellem nettilslutninger

Muligheden for at prioritere mellem forskellige kategorier af nettilslutningsanmodninger trådte i kraft den 12. oktober 2026 med en ændring af elforsyningslovens § 24 i henhold til hvilken klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at ”fastsætte regler om kollektive elforsyningsvirksomheders prioritering af anmodninger om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet, herunder om netvenlighed […] og om afslag på anmodninger om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.”

Da lovændringen alene indeholder en hjemmelsbestemmelse, har interessen samlet sig om lovens forarbejder og i særdeleshed om klima-, energi- og forsyningsministerens udnyttelse af hjemmelen. Det er sket ved Bekendtgørelse nr. 892 af 9. oktober 2026 om prioritering af kapacitet og afslag ved kapacitetsbegrænsninger i det kollektive elforsyningsnet, som blev offentliggjort den 15. oktober 2026 og træder i kraft den 19. oktober 2026.

Bekendtgørelsen etablerer, på baggrund af den politiske aftale og lovforarbejderne til ændringen i elforsyningsloven, fire prioriteringskategorier for anmodninger om nettilslutning:

Kategori 1 Beskyttede behov og samfundskritiske funktioner:

  • Husholdninger (inkl. husstandsbatterier, solceller og ladestandere)
  • Mindre erhverv med samlet forbrug på højst 3 MW (dog ikke batterier og datacentre)
  • Samfundskritiske funktioner, herunder datacentre der er knyttet til samfundskritiske funktioner
  • Offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur til tung transport

Organisk vækst i ovennævnte, som Energinet og netselskaberne løbende skal reservere kapacitet til.

Kategori 2 Kategori der rummer alt det der ikke er i kategori 1, 3 eller 4:

  • Vedvarende energi
  • Elektrificering af industri, transport og fjernvarme
  • Visse samplacerede batterier, hvor batterikapaciteten ikke er større end den øvrige produktions- eller forbrugskapacitet
  • PtX
  • CO2-fangst/lagring
Kategori 3 Batterier og andre energilageranlæg:

  • Stand-alone-batterier
  • Samplacerede batterier og andre energilageranlæg hvor kapaciteten er større end den øvrige produktions- eller forbrugskapacitet
Kategori 4 Datacentre. Bortset fra datacentre, der er knyttet til kritiske samfundsfunktioner

 

Det er Energinet og netselskaberne der henfører hver anmodning om nettilslutning til de fire kategorier. Der vil ikke være tale om formelle afgørelser, og henføringen til en bestemt kategori kan ikke påklages til Forsyningstilsynet, selv om indplaceringen i en kategori kan have betydelig indflydelse på, om et projekt i praksis kan realiseres.

Der knytter sig potentielt vanskelige afgrænsninger til i hvert fald fire forhold.

  1. Kategorisering af datacentre: Datacentre er i udgangspunktet placeret i kategori 4, men de datacentre, der leverer ydelser der understøtter kritiske samfundsfunktioner, er i kategori 1. I bekendtgørelsen beskrives det, at der skal lægges vægt på det konkrete datacenters funktion og betydning for varetagelsen af den samfundskritiske funktion. Datacentret skal have en ”nær og væsentlig” tilknytning til og være nødvendig for opretholdelsen af den samfundskritiske funktions. Det er Energinets og netselskabernes beslutning, om datacentrets betydning for den pågældende samfundskritiske funktion er så nær og væsentlig, at de skal placeres i kategori 1. Det er en beslutning, der i praksis ligger endog meget fjernt fra disse selskabers sædvanlige ansvarsområder og ekspertise, og man kan med rette stille spørgsmålstegn ved om det er rimeligt at placere dette ansvar hos de kollektive elforsyningsselskaber.
  2. Kategorisering af batterier og energilagring: Der kan være usikkerhed knyttet til kategoriseringen af batterier og andre energilageranlæg (for eksempel i fjernvarmesektoren), der efter bekendtgørelsen kan placeres i enten kategori 2 eller kategori 3 afhængigt af det tekniske set-up.
  3. Ændret anvendelse af eksisterende nettilslutning: Et tredje usikkerhedsmoment knytter sig til, hvornår en ændret anvendelse af en eksisterende nettilslutning kan tillades under en eksisterende nettilslutningsaftale, og hvornår den ændrede anvendelse betragtes som en ny anmodning om nettilslutning, der dermed skal behandles efter de nye regler, og indplaceres i en af de fire prioriteringskategorier.
  4. Projektafgrænsning ved fælles tilslutningspunkt: Energinet og netselskaberne får kompetence til at beslutte, om en nettilslutningsanmodning, der omfatter flere anlæg eller flere aktiviteter, der anmoder om samme nettilslutningspunkt, skal behandles som ét eller flere selvstændige projekter. Her vil vurderingen vanskeliggøres af, at der i et samplaceret projekt kan indgå delprojekter, der skal placeres i forskellige prioriteringskategorier.

Ved siden af prioriteringen får Energinet og netselskaberne, som noget nyt, mulighed for at afvise anmodninger om nettilslutninger, hvis der ikke er kapacitet til rådighed. Denne mulighed er alene til stede for nettilslutningsanmodninger, der placeres i kategori 3 og 4, og alene hvis anlæggene ikke er ”netvenlige” – mere herom nedenfor i afsnittet Effektivitet og ”netvenlighed”.

En afgørelse om afvisning kan indbringes for Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet skal derudover påse, at betingelserne for at give afslag anvendes konsekvent, ligesom Forsyningstilsynet påser, at de særlige regler om oplysningspligt i forbindelse med afslag efterleves af Energinet og netselskaberne.

Processer for nettilslutning

Der er to processuelle nyskabelser.

Modenhedsporte

For det første har Energinet introduceret en proces hvor et nettilslutningsprojekt skal leve op til specifikke krav defineret i tre såkaldte ”modenhedsporte”:

  1. opfyldelsen af kravene i modenhedsport 1 giver adgang til at indgå i Energinets screeningsproces
  2. opfyldelsen af kravene i modenhedsport 2 giver adgang til at indgå i Energinets modningsproces
  3. opfyldelsen af kravene i modenhedsport 3 betyder, at projektet er fuldt afklaret og dermed klar til at underskrive en nettilslutningsaftale.

De processuelle krav gælder ikke for tilslutninger til distributionsnettet, men de enkelte netselskaber følger i princippet samme målsætning om fremdrift: at nettilslutningsprojekter skal screenes, modnes og gøres klar til underskrift af en nettilslutningsaftale.

Regionale puljer

Den anden ændring gælder for alle nettilslutningsanmodninger til transmissionsnettet, samt for alle større nettilslutningsanmodninger til distributionsnettet hvor der efterspørges kapacitet på over 3 MW samt for alle anmodninger om nettilslutning af batterier (i kategori 3) og datacentre (i kategori 4).

Disse nettilslutningsanmodninger behandles ikke løbende, men i regionale puljer, hvor Energinet i en samlet proces vurderer mulighederne for at tildele kapacitet til de enkelte projekter. Siden Energinet satte større nettilslutninger i bero i marts 2026, er der ophobet en betydelig mængde sager om nettilslutning – efter sigende afventer over 1.500 individuelle projekter Energinets analyse af kapacitetssituationen.

Denne regionale puljeproces gennemføres første gang i oktober 2026, og gennemføres på baggrund af bekendtgørelsen, der træder i kraft den 19. oktober 2026. Energinet har oplyst, at de forventer at have den første regionale puljeproces afsluttet i november.

Det er et krav efter bekendtgørelsen at processen gennemføres mindst to gange om året, og forventningen er at næste regionale puljeproces vil ske i april 2027.

Effektivitet og ”netvenlighed”

Det er et udtalt politisk ønske, at der ikke kun skabes plads i nettet gennem udbygninger af den fysiske infrastruktur. Det skal også ske gennem øget effektivitet i elnettet – sagt på anden måde, skal der skabes mulighed for at kapaciteten i elnettet kan anvendes bedre og med en højere udnyttelsesgrad.

Et centralt element heri er begrebet ”netvenlighed”, der introduceres i elforsyningslovens § 24, og som skal gøre det muligt for Energinet og netselskaberne at prioritere nettilslutning af anlæg, der bedst kan understøtte en høj udnyttelse af nettet.

I den politiske forståelse om en akutplan for elnettet fra juni 2026 blev der udtrykt en politisk ambition om, at der i en prioriteringsmodel for nettilslutninger bør indgå elementer vedrørende klimaeffekt og samfundsøkonomi. Dette vurderes dog aktuelt ikke muligt at gennemføre, men der skal arbejdes videre med det.

I forlængelse af denne konstatering beskrives netvenligheden gennem fire kriterier, der skal tillægges vægt ved prioritering af nettilslutningsprojekter: 1) om projektet kan acceptere at blive nettilsluttet på afbrydelige vilkår, 2) projektets belastningsprofil og geografi, 3) fleksibiliteten i forbrug og produktion, samt 4) øvrige tekniske og driftsmæssige egenskaber.

Disse kriterier blev beskrevet i ministeriets udkast til bekendtgørelse, og ministeriet lagde til grund, at Energinet og netselskaberne kunne administrere netvenlighedsbegrebet direkte på baggrund af de fire kriterier, som beskrevet i bekendtgørelsen.

Dette synspunkt blev ikke delt af Forsyningstilsynet, der i sit høringssvar gav udtryk for at netvenlighedsbegrebet kun kunne anvendes af Energinet og netselskaberne på baggrund af detaljerede – og på forhånd anmeldte og godkendte – metoder.

Det betyder, at netvenlighed i praksis, når de nye regler i bekendtgørelsen træder i kraft den 19. oktober 2026, vil blive reduceret til en vurdering af om det pågældende projekt vil kunne acceptere at blive tilsluttet med en nettilslutningsaftale med begrænset netadgang (afbrydelige vilkår). Det skyldes, at netop vilkårene for nettilslutning med begrænset netadgang er baseret på metoder godkendt af Forsyningstilsynet, og at de dermed vil kunne anvendes allerede nu.

Der er et stort behov for, at Energinet og netselskaberne udvikler metoder der kan tilføje både flere nuancer til begrebet netvenlighed og gøre nettilslutningerne med begrænset netadgang mere praktisk anvendelige. Eksempelvis er der et stort behov for nettilslutningsaftaler med begrænset netadgang, hvor risikoen for at blive afbrudt er defineret eller afgrænset på en måde, så projektet ikke står med en ukendt risiko.

Næste skridt

Når man ser på den politiske ambition, som den er udtrykt i den politiske aftale, er arbejdet med at prioritere nettilslutningerne kun ét blandt flere elementer, som man fra politisk side ønsker at udvikle.

Hurtigere etablering af transmissionsinfrastruktur

Den 5. oktober 2026 har regeringen udsendt publikationen ”Et Danmark med hurtigere udbygning af elnettet og med større lokale hensyn”. Fokus er på at skabe mulighed for at Energinet hurtigere kan gennemføre transmissionsprojekter – her handler det således ikke om prioritering af kapacitet eller bedre udnyttelse af det eksisterende net, men om den fysiske netudbygning. Regeringen præsenterer fem initiativer om hurtigere miljøprocesser, hurtigere planprocesser, smidigere adgang til arealer, mindre synligt elnet og bedre vilkår for naboer til elnettet.

De fem initiativer skal nu drøftes politisk med oppositionen, og tidshorisonten for initiativerne er ukendt.

Tidssvarende regulering af batterier

Hidtil har man i Danmark ikke haft særlige regler for nettilslutning af batterier. De er blevet behandlet både som forbrug og som produktion, men der er et behov for at batterierne i forhold til nettilslutningsvilkår, nettilslutningsaftaler og behandling i driften af elnettet behandles som en særskilt kategori, så der kan blive taget højde for de muligheder som teknologien åbner op for.

Øgede muligheder for samplacering

Samplacering er i dag underlagt relativt restriktive regler med begrænsede muligheder for etablering af interne net, direkte linjer og øvrige former for ”bag-måleren” løsninger. Samplacering kan potentielt rumme løsninger, der mindsker belastningen af det kollektive net og dermed muliggør et samlet effektivitetsløft. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der åbnes op for flere sådanne løsninger.

Alle tre behov: hurtigere etablering af transmissionsinfrastruktur, tidssvarende regulering af batterier, herunder fjernvarmens muligheder for energilagring, og øgede muligheder for samplacering, er indeholdt i de politiske ambitioner i den politiske aftale af 1. oktober 2026 om akutplan for elnettet.

Vurdering

Gorrissen Federspiels klienter har mærket nettilslutningsproblemerne meget direkte:

  • Projekter, der fortsat venter på deres nettilslutning og samtidig mangler oplysninger om muligheder og tidshorisont for tilslutningen
  • Transaktioner, hvor usikkerhed om nettilslutningsmuligheder og -vilkår gør det vanskeligt for parterne at nå til enighed
  • Finansiering, hvor pengeinstitutter m.v. skal vurdere investeringsrisici i en situation, hvor der i en periode har været flere spørgsmål end svar.

Energipolitikken i Danmark hviler traditionelt på brede politiske forlig, hvilket har været positivt for den regulatoriske stabilitet og har skabt attraktive vilkår for investering i energiløsninger.

Med loven og bekendtgørelsen på plads har vi nu et klarere billede af den fremtidige håndtering af nettilslutningsanmodninger, men der udestår fortsat væsentlige afklaringer omkring prioriteringskategorierne samt udviklingen af netvenlighedsbegrebet.

Som beskrevet er netvenlighedsbegrebet i første omgang reduceret til at handle om, hvorvidt et projekt kan acceptere en nettilslutningsaftale med begrænset netadgang (de såkaldte BNA-aftaler).

Dette er problematisk af flere grunde: For det første er de nuværende BNA-aftaler uden afgrænsning af risikoen. Der er intet loft over, hvor mange gange eller i hvor lang tid Energinet eller netselskaberne kan reducere eller afbryde kapaciteten. Der er behov for at udvikle langt mere specifikke og nuancerede BNA-aftaler, så der kan opnås en bedre balance mellem den besparelse, en netkunde kan opnå, og den risiko for afbrud, som netkunden skal påtage sig.

For det andet er netselskaberne allerede nu bekymrede for, om deres distributionsnet overhovedet kan håndtere et potentielt meget betydeligt antal nettilslutninger på BNA-aftaler, når BNA-aftaler er udset til at spille en så stor fremtidig rolle. Det må have endog meget høj prioritet at afklare, om den løsning, der peges på, i praksis kan implementeres.

Vi følger udviklingen tæt og er på vegne af vores klienter i tæt dialog med både Energinet og netselskaberne om såvel implementeringen af de nye regler som om hvordan de anvendes i praksis, således at vores klienter sikres de bedste muligheder for at skabe fremdrift i både projekter og transaktioner.