Regeringsgrundlagets kapitel 7 præsenterer under overskriften ”Grøn, billig og sikker energi” regeringens mere konkret målrettede initiativer og prioriteter indenfor energiområdet, men væsentligt er også kapitel 14 om ”Et sikkert Danmark i et uafhængigt Europa” hvor regeringen understreger værdien af den grønne omstilling i forhold til den geo- og sikkerhedspolitiske situation.
Regeringens vision er, at Danmark er selvforsynende med grøn, billig og sikker energi, men sætter ingen konkret tidslinje op herfor.
Der præsenteres i regeringsgrundlaget følgende væsentlige initiativer:
Understøtte omstillingen væk fra boligopvarmning med gas/olie hvor målsætningen er at opvarmning med olie/gas skal være helt ophørt i 2035. I 2026 fremlægges en model for accelereret fjernvarmekonvertering ligesom regeringen vil yde støtte med et såkaldt strakstilskud til udfasning af gas- og oliefyr.
Anvise mulige konkrete tiltag til elektrificering af sektorer hvor elektrificering er afgørende for konkurrenceevne, grøn omstilling og øget energiuafhængighed.
Udarbejde en Energiinfrastrukturplan 2035, der skal sikre en effektiv udnyttelse af og udbygning af det kollektive net. På sigt skal der arbejdes med mere effektiv udnyttelse af nettet gennem samplacering af vedvarende energiproduktion og energitunge virksomheder, og reguleringen af elnettet skal understøtte at elnettet er klar til investeringer i batterier og fleksibelt forbrug.
Regeringen vil gennemføre en analyse af Energinets opgaveportefølje, for at sikre at Energinet har fokus på ”de mest centrale opgaver”, så der sikres maksimal udbygningshastighed og effektiv udnyttelse af nettet, ligesom det lovgivningsmæssige grundlag skal etableres for at Energinet kan planlægge og udbygge nettet proaktivt baseret på politiske behov og forventet efterspørgsel.
Foretage en ”offensiv udbygning” af havvind i Nordsøen og Østersøen i et tæt nordisk og europæisk samarbejde. Der skal udvikles løsninger, hvor der etableres på havvind på danske havarealer, men hvor omkostninger og risici bæres af de lande omkring Danmark hvor gevinsterne fra havvinden oppebæres.
Udfase brugen af importeret biomasse.
Gennemføre en akutplan for elnettet. Dette er et højt prioriteret initiativ, hvor regeringen har afholdt de første politiske forhandlinger på et såkaldt sættemøde den 19. juni 2026. Initiativet udspringer af den pressede situation med voksende kø for at blive nettilslutttet, og hvor Energinet allerede har taget flere initiativer til strammere prioritering og nye processer for nettilslutning. Fra regeringens side ønsker man at Energinet skal have mulighed for arbejde med en mere politisk orienteret prioritering af hvilke nettilslutninger der først skal etableres. Dette er et arbejde Gorrissen Federspiel følger meget tæt og løbende orienterer om.
Initiativer til at øge hastigheden i den administrative behandling af miljøgodkendelser og af Forsyningstilsynets metodegodkendelser.
Følge op på analysen om at muligheden for at kunne etablere små modulære atomreaktorer i årene fra 2040 og frem.
Læs regeringsgrundlaget her: Det politiske grundlag for firkløverregeringen – Statsministeriet
Digitaliseringsstyrelsen er i gang med at identificere virksomheder, som styrelsen vurderer, vil blive udpeget som kritiske enheder under CER-direktivet (Direktiv 2022/2557 om kritiske enheders modstandsdygtighed). Direktivet er i Danmark implementeret ved lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (lov nr. 1536 af 12. december 2023). En række virksomheder, der driver datacentre, har allerede modtaget henvendelse fra Digitaliseringsstyrelsen herom.
Udpegning som kritisk enhed indebærer en række væsentlige forpligtelser, og det er afgørende, at din virksomhed sikrer sig, at den faktisk opfylder betingelserne for at blive udpeget, inden processen skrider videre.
Hvad indebærer en udpegning?
En udpegning som kritisk enhed medfører en række konkrete og vidtgående forpligtelser, herunder:
Manglende overholdelse af forpligtelserne kan medføre bøde og påbud fra myndighederne.
Hvad bør din virksomhed gøre nu?
Det er vigtigt at understrege, at henvendelsen fra Digitaliseringsstyrelsen ikke i sig selv udgør en endelig udpegning. Udpegningen forudsætter, at de relevante tærskler og kriterier i loven er opfyldt. Din virksomhed bør derfor foretage en grundig vurdering af, om betingelserne for udpegning faktisk er opfyldt.
Hvordan kan vi hjælpe?
Gorrissen Federspiel har indgående erfaring med regulatoriske processer på området for kritisk infrastruktur og digital regulering.
Vi står til rådighed for en indledende uforpligtende drøftelse, så tøv ikke med at kontakte os, hvis din virksomhed har modtaget henvendelse fra Digitaliseringsstyrelsen, eller hvis du ønsker at forstå, hvad en eventuel udpegning vil betyde i praksis.
Kontakt
Tue Goldschmieding, partner
tgg@gorrissenfederspiel.com
Mobil (+45) 24 28 68 75
David Telyas, partner
dte@gorrissenfederspiel.com
Mobil (+45) 24 28 68 34
Ændringerne til Bekendtgørelse nr. 554 af 19. juni 2026 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der træder i kraft den 1. juli 2026, er et led i implementering af den politiske aftale om udbygningen af sol og vind på land fra 2025.
Den politiske aftale, har som formål at skabe gode rammevilkår for vind- og solenergi på land, ved så vidt muligt at fjerne unødige systemiske barrierer og øge hensynet til naboer og lokalsamfund, og dermed øge både mulighederne for at realisere – og øge hastigheden herfor – de konkrete solcelle- og vindmølleprojekter, der har lokal opbakning.
Som følge af aftalen forøges VE-bonussatsen, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 3, for nye naboer til solcelleanlæg fra 9,75 kW til 20 kW.
Dertil præciseres derudover hvilken elpris, som skal benyttes i forbindelse med VE-bonusberegningen i bekendtgørelse nr. 745 af 30. maj 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, hvorved alle anlæg bliver omfattet af samme metode til beregning af elpris.
Se bekendtgørelsen her: VE-bonusbekendtgørelsen
EU-Forordningen om Gigabitinfrastruktur (herefter forkortet GIA) handler om det fysiske grundlag for mobil- og bredbåndsnettene.
Forordningen indeholder bl.a. regler om deling af master og føringsrør mellem teleoperatører, krav til myndighedernes sagsbehandling af teleoperatørernes ansøgninger om tilladelser til at foretage bygge- og gravearbejder, krav om bygningsintern fysisk infrastruktur i nybyggeri m.v.
GIA afløser det tidligere infrastrukturdirektiv fra 2014, og regler i direktivet videreføres i vidt omfang i forordningen, men der er også nye regler.
Forordningen erstatter delvist masteloven og graveloven, hvori dele af intrastrukturdirektivet blev gennemført.
Reglerne i GIA er trådt i kraft etapevis, men siden 12. maj 2026 gælder GIA i sin helhed.
GIA påvirker, hvordan masteloven og graveloven samt telelovens § 60 a skal fortolkes. Dansk lovgivning skal tilpasses til forordningen med en ny lov, der samler disse tre regelsæt. Lovforslaget vil forventeligt blive fremsat senere i 2026 nu hvor der er dannet en ny regering.
Indtil supplerende dansk lovgivning er udstedt og trådt i kraft, gælder både forordningen og eksisterende dansk lovgivning, men den danske lovgivning skal fortolkes i overensstemmelse med forordningen.
Høringen er udsendt af Klimadatastyrelsen og bekendtgørelsesændringen afspejler de tilpasninger i Ledningsejerregistret (LER) der er nødvendige for at kunne efterleve forordningens regler om koordinering samt adgang til data om fysisk infrastruktur.
I lovforslaget udpeges LER formelt set som det centrale informationspunkt, der skal efterleve forordningens regler om koordinering samt adgang til data om fysisk infrastruktur.
Se høringsportalen her.
Se høringsbrevet her.
Eventuelle høringssvar skal være Klimadatastyrelsen i hænde senest den 3. juli 2026.
Danmarks største udbud af CO₂‑fangst, -transport og -lagring har nået sin afslutning. Den 9. juni 2026 kunne Energistyrelsen offentliggøre, at Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt med den danske stat om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
Energistyrelsen har underskrevet kontrakt med selskabet Aalborg Portland A/S om fangst, transport og lagring af 1.250.000 ton CO₂ årligt. Denne mængde er mindre end forudsat i udbuddet.
Kontrakten indebærer, at Aalborg Portland A/S senest i 2030 skal påbegynde fangst og lagring af 1.250.000 ton CO₂ årligt. Selskabet vil modtage støtte på 874,75 kroner (2026-priser) per ton lagret CO2 over en 15-årig periode. Samlet udgør støtten op til 16,4 milliarder kroner.
Udbuddet for CO₂‑fangst, -transport og lagring blev åbnet d. 9. oktober 2024. 16 projekter søgte om at blive prækvalificeret til puljen, hvor der var afsat i alt 28,7 mia. kr. Heraf blev 10 projekter i maj 2025 prækvalificeret. Otte af projekterne afgav indledende bud i august 2025. Ved fristen for endelige bud i februar 2026 blev der afgivet to bud.
Det bemærkes, at støttetildelingen til Ålborg Portland A/S ikke tømmer den pulje, der var afsat til udbuddet.
Baseret på de offentligt tilgængelige oplysninger arbejder flere af de aktører, der ikke er blevet tildelt støtte til CO2-fangst, videre med deres projekter. Dette er væsentligt i forhold til at Danmarks langsigtede klimamålsætninger kan indfries.
Forsyningstilsynet har den 14. juni 2026 offentliggjort en evaluering rammerne for fleksibilitet det danske energisystem.
Forsyningstilsynets evaluering tager udgangspunkt i 12 handlingspunkter identificeret af EU’s Agentur for Samarbejde mellem Energiregulatorer (ACER). Handlingspunkterne er møntet på at fjerne vedvarende barrierer for forbrugsfleksibilitet i EU.
Ud af de 12 anbefalinger fra ACER vurderer Forsyningstilsynet at de 8 allerede i dag er implementeret i Danmark og fungerer efter hensigten. For de resterende fire punkter, kommer Forsyningstilsynet med konkrete anbefalinger:
Aktørroller bør afklares på to punkter: 1. Energinet bør fremskynde implementeringen af de såkaldte uafhængige aggregatorer på tværs af markeder og 2. rammevilkårene for etablering af energifællesskaber bør afklares.
Forsyningstilsynet anbefaler at netselskaberne øger deres brug af pilotprojekter og metodeafprøvning for fleksibilitet i distributionsnettet.
Energinet bør senest den 1. september 2026 tilslutte sig MARI platformen samt øge prisgennemsigtigheden på de fælles balancemarkeder. Denne anbefaling er ikke i overensstemmelse med den tidsplan for tilslutning til MARI platformen som Energinet har udarbejdet i samarbejde med de øvrige nordiske transmissionssystemoperatører. I henhold til denne plan vil tilslutning til MARI platformen ske i Q1 2027.
Forsyningstilsynet vil slutteligt undersøge, om den økonomiske regulering samlet set sikrer neutralitet mellem på den ene side implementering af fleksibilitetsløsninger og på den anden side udbygning af infrastrukturen.
Læs rapporten her: Fleksibilitet i det danske elsystem | Forsyningstilsynet
Lov om forsyning med teknisk vand trådte i kraft den 1. juli 2025.
Energistyrelsen har den 16. juni 2026 udsendt en vejledning der uddyber reglerne i lov om forsyning med teknisk vand samt de under loven udstedte bekendtgørelser.
Teknisk vand er en fælles betegnelse for vand, som ikke skal anvendes som drikkevand. Teknisk vand kan bruges i sammenhænge, hvor der ikke er krav om, at der skal anvendes drikkevand, og hvor vandet kan have forskellige kvaliteter afhængigt af de specifikke behov i de enkelte industrier. Teknisk vand kan produceres fra en lang række vandkilder, herunder renset spildevand, overfladevand, havvand og forurenet eller terrænnært grundvand. Kvaliteten af teknisk vand kan desuden spænde fra ultrarent vand over vand af drikkevandskvalitet til vand med en lavere kvalitet end drikkevand.
Flere industrier, herunder Power-to-X og life science, efterspørger store mængder vand. Den hidtidige regulering af vandsektoren gjorde det lettest at anvende drikkevand, bl.a. pga. uklare regler omkring vandselskabers forsyning med andet vand end drikkevand. Industriens forbrug kan dog i mange tilfælde blive dækket af teknisk vand, som kan være baseret på f.eks. renset spildevand, højtstående grundvand eller havvand.
Loven sikrer, at teknisk vand kan produceres og handles på markedsvilkår i modsætning til drikke- og spildevand.
Teknisk vand-selskaber vil derfor ikke have tilslutnings- og forsyningspligt eller være underlagt monopolregulering.
Se vejledningen her.