Søg
Sø- og Handelsretten afsagde den 19. december 2022 dom i sag BS-2754/2022-SHR, BS-2960/2022-SHR og BS-1073/2022-SHR mellem Prada S.A. (“Prada”), Chanel SARL og Chanel SAS (“Chanel”), Louis Vuitton Malletier S.A. (“Louis Vuitton”), Moncler S.p.A. (“Moncler”), BALENCIAGA (“Balenciaga”) og privatpersonen M.
Tvisten i sagen angik, hvorvidt M, ved at have indført mere end 50 forskellige kopivarer i Danmark efter en ferie i Tyrkiet, havde handlet i strid med varemærkelovens § 4 og varemærkeforordningens artikel 9, der giver indehaveren af et varemærke eneret til erhvervsmæssig brug.
M påstod, at produkterne var købt med henblik på egen personlig brug, da de var tiltænkt familiemedlemmer. I henhold til præambelbetragtning nr. 4 i toldforordningen, bør forordningen ikke finde anvendelse på varer, der medbringes af passagerer i deres personlige bagage, forudsat at varerne er til deres egen personlige brug og der ikke er tegn på, at der er tale om erhvervsmæssig handel.
Retten kom frem til, at undtagelsen i toldforordningen skal fortolkes indskrænkende, og særligt på baggrund af det betydelige antal af indførte produkter, må indførslen anses som værende af erhvervsmæssig karakter. Det blev yderligere tillagt vægt, at produkterne i vidt omfang var ens i karakter, men i forskellige størrelser, og at produkterne var påført hangtags ved indførslen.
M havde herefter overtrådt varemærkelovens § 4 og varemærkeforordningens artikel 9 og blev pålagt at betale rimeligt vederlag til Louis Vuitton, Moncler og Balenciaga, der alle havde nedlagt påstand herom, jf. varemærkelovens § 43. Prada og Chanel havde alene nedlagt anerkendelsespåstande om, at M skulle anerkende lovligheden af suspensionen af de importerede produkter.
Dommen er den 2. januar 2023 anket til Østre Landsret.
EU-Domstolen afsagde 22. december 2022 dom i de forenede sager C-148/21 og C-184/21, mellem Christian Louboutin (“Louboutin”) og en række filialer af Amazon (samlet “Amazon”), i en præjudiciel forelæggelse om fortolkningen af ordet “brug” i varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra a.
Sagerne omhandlede grænsedragningen af, hvornår en operatør af en online markedsplatform selv kan siges at gøre brug af tegn, der er identisk med en andens EU-varemærke, når disse tegn anvendes af eksterne sælgere på platformen.
Dette mente Louboutin var tilfældet ved Amazons salgsannoncer og anlagde derfor sag ved nationale domstole i Belgien og Luxembourg om krænkelse af deres EU-varemærkeret til de karakteristiske røde stiletsåler. Amazon er karakteriseret ved, at platformen dels fungerer som salgsplatform for Amazons eget udbud af varer, dels som en onlinemarkedsplads, hvorigennem tredjemænd kan udbyde varer. Kernen var således, hvorvidt Amazon kunne identificeres med disse eksterne sælgere, når de i deres udbud af varer, anvendte varemærkekrænkende tegn. Dette skyldtes, at Amazon i deres annoncering både fremviste egne såvel som eksterne sælgeres varer og i den forbindelse stod for forsendelse, returnering og oplagring af varerne.
Domstolen fandt, at en sådan platformmodels “brug” af et varemærkekrænkende tegn i varemærkeforordningens forstand skulle vurderes ud fra, om en almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom bruger af webstedet ville opfatte de varemærkekrænkende tegn som hidrørende fra webstedets egen kommercielle kommunikation. Dette fandt Domstolen var tilfældet, når operatøren anvender en ensartet præsentationsmåde for egne og eksterne sælgers varer, samt yder støtte til de eksterne sælgere gennem forsendelse og oplagring. Det ville således skabe en forbindelse mellem operatørens ydelser og det pågældende tegn og konstituere en varemærkekrænkende brug, som en EU-varemærkeindehaver kan gøre indsigelse mod efter varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2.
Sø- og Handelsretten afsagde den 25. januar 2023 kendelse i sag BS-37996/2021-SHR mellem Sports Group Denmark A/S (“Sports Group”) samt Victor Rackets Ind. Corp (“Victor Rackets”) og EPC Alternative Source (“EPC”) samt Forza Fighting Gear BV (“Forza Fighting”).
Sagen angik, hvorvidt der kunne nedlægges forbud mod EPC/Forza Fightings vedrørende brug af deres figurmærker “Forza Fighting Gear” og “Forza Sportswear” i forbindelse med markedsføring og salg af beklædningsgenstande og udstyr til sport og fritid. Årsagen var, at Sports Group/Victor Rackets var indehavere af blandt andet ordmærket “FORZA”, og at EPC/Forza Fightings markedsføring således muligvis var i strid med Sport Group/Victor Rackets varemærkerettigheder.
Et af de omtvistede spørgsmål angik, hvorvidt Sports Group/Victor Rackets var afskåret fra at gøre indsigelse mod EPC/Forza Fightings brug af det ovennævnte ord som følge af en sameksistensaftale, som Sports Group/Victor Rackets skulle være indtrådt i.
Sø- og Handelsretten udtalte i enighed, at der ikke forelå nogen sameksistensaftale. Der blev lagt vægt på en fremlagt korrespondance mellem de tidligere rettighedshavere og EPC, hvori der forelå et samtykke til sidstnævntes delvise registrering af deres varemærker. Dette samtykke var ifølge Sø- og Handelsretten ikke tilstrækkeligt til at konstituere en sameksistensaftale vedrørende den nærmere brug af varemærkerne.
Da parternes varemærker i øvrigt fandtes at være visuelt identiske og forvekslelige, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2, ville der foreligge en varemærkekrænkelse, såfremt EPC/Forza Fighting gjorde brug af varemærkerne i Danmark. Brugen ville tilmed være i strid med vildledningsbestemmelsen i markedsføringslovens § 20.
Sø- og Handelsretten tog dernæst stilling til, hvorvidt betingelserne for at opnå forbud/påbud i medfør af retsplejelovens § 413 var opfyldt. I denne vurdering var det afgørende, om det kunne sandsynliggøres, at der forelå en reel risiko for levering til Danmark af EPC/Forza Fightings produkter.
Flertallet af dommerne lagde til grund, at denne risiko var sandsynliggjort med henvisning til, at EPC/Forza Fightings hjemmeside muliggjorde tilvalg af Danmark som leveringsadresse samt det at foretage køb med betaling i forbindelse hermed. Der var ikke i sagen dokumenteret nogen faktisk levering til Danmark, og testkøb foretaget af Sport Group og Victor Rackets var alle blevet manuelt annulleret henholdsvis refunderet. Til trods herfor mente flertallet, at EPC/Forza Fighting ikke havde foretaget tilstrækkelige foranstaltninger til sikkert at forhindre salgshandlinger til Danmark, hvorfor den reelle risiko for levering var sandsynliggjort, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2.
En dissentierende dommer udtalte med henvisning til de annullerede testkøb og den manglende dokumentation af faktiske leveringer, at EPC/Forza Fightings hjemmeside ikke henvendte sig eller gennemførte salg til det danske marked. Det var derfor ikke sandsynliggjort, at driften af hjemmesiden nødvendiggjorde et påbud jf. retsplejeloven § 413, nr. 2, og dommeren ville herefter frifinde EPC/Forza Fighting.
I overensstemmelse med flertallet af dommerne blev der nedlagt forbud mod EPC og Forza Fightings brug af ordet “FORZA” og deres to figurmærker i forbindelse med markedsføring og salg i Danmark.
Kendelsen er den 22. februar 2023 kæret til Østre Landsret.
Sø- og Handelsretten afsagde den 31. januar 2023 dom i sag BS-5887/2022-SHR mellem Flyhjælp ApS (“Flyhjælp”) og Travelrefund ApS m.fl. (“Travelrefund”). Sagen angik spørgsmålet om krænkelse af Flyhjælps eventuelle rettigheder til ordmærket “Flyhjælp”.
Flyhjælp og Travelrefund sælger begge tjenesteydelser til privatpersoner med hjælp til at opnå erstatning hos flyselskaber i forbindelse med flyforsinkelser, ombookninger og aflysninger. Flyhjælp er indehaver af varemærket “Flyhjælp”, og Flyhjælp sagsøgte på den baggrund Travelrefund for anvendelse af dette ordmærke i blandt andet deres markedsføring.
Sø- og Handelsretten fandt, at ordmærket “Flyhjælp” har et iboende særpræg, og at den relevante omsætningskreds ikke vil opfatte ordet “Flyhjælp” som beskrivende for de tjenesteydelser, som varemærket er registreret for.
Sø- og Handelsretten fandt således, at Travelrefunds markedsføring indebar en krænkelse af Flyhjælps rettigheder efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1, idet “Flyhjælp” anvendes for samme type tjenesteydelse, som dem for hvilke varemærket er beskyttet. Derudover indebar brugen af varemærket en overtrædelse af markedsføringslovens § 22 om forretningskendetegn.
Som følge heraf kunne det forbydes Travelrefund at anvende ordet “Flyhjælp” i Danmark i forbindelse med udbud, markedsføring og salg af juridisk bistand vedrørende flypassagerers rettigheder.
Sø- og Handelsretten afsagde den 9. februar 2023 kendelse i sag BS-37697/2022-SHR mellem EtOH Spirits ApS (“EtOH Spirits”) og Nordic Ethanol ApS (“Nordic Ethanol”).
Spørgsmålet i sagen var, om Nordic Ethanol ved deres salg af alkoholiske drikke havde gjort brug af ordet “EtOH” som varemærke og forretningskendetegn i strid med EtOH Spirits’ rettigheder.
Som det første undersøgte retten, hvorvidt Nordic Ethanol krænkede EtOH Spirits’ registrerede EU-figurvaremærke, der var registreret i vareklasse 33 for whisky. I tråd med en tidligere afgørelse fra EUIPO afgjorde retten, at der alene var tale om et beskrivende ordelement, hvorfor der var tale om en snæver beskyttelse. Da parterne ikke markedsførte de samme alkoholiske produkter, og de to figurvaremærker og parternes øvrige markedsføringsmateriale adskilte sig på flere punkter, fandt retten, at der ikke var forvekslingsrisiko, jf. varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b.
Retten tog dernæst stilling til, om EtOH Spirits havde etableret en varemærkeret til ordet “EtOH”, jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Retten kom frem til, at ordet “EtOH” måtte anses som deskriptivt for varer omfattet af vareklasse 33, alkoholiske drikke. Det manglede derfor særpræg, ligesom der ikke var tilstrækkelig intensiv indarbejdelse i markedet til at der kunne anses at være etableret en varemærkeret til ordet “EtOH”.
I forhold til en potentiel overtrædelse af markedsføringsloven bemærkede retten, at der af tilsvarende grunde om manglende særpræg som ovenfor samt sparsomme oplysninger om EtOH Spirits’ produkters markedsposition, måtte være tale om en ganske snæver beskyttelse. Produkterne fandtes herefter ikke at være beskyttede efter hverken markedsføringslovens § 22 om forretningskendetegn eller § 3 om god markedsføringsskik.
Nordic Ethanol blev herefter frifundet for alle af EtOH Spirits’ påstande.
Sø- og Handelsretten afsagde den 14. februar 2023 dom i sag BS-26141/2021-SHR mellem Palmerston Limited (“Palmerston”) og Ankenævnet for Patenter og Varemærker (“APV”).
Sagens genstand var rettens prøvelse af APV’s kendelse af 6. maj 2021, hvorved Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 21. september 2021 blev stadfæstet. Stadfæstelsen omhandlede opretholdelse af varemærkeretten for figurvaremærket “3 MAX”, indregistreret af Nordic Entertainment Group Sweden AB.
Sagen havde sit retlige udspring i, at Palmerston fandt, at “3 MAX” stred mod deres EU-varemærkeret til figurmærket “3”. Mærkerne var begge klassificeret efter Nice-klasse 38 for telekommunikationsvirksomhed.
Ved den initiale varemærkeregistrering af “3 MAX” gjorde Palmerston indsigelse, hvilket dog blev afvist af Patent- og Varemærkestyrelsen og senere opretholdt af APV. APV fandt, at trods figurmærket “3” havde status af velkendt varemærke, nød det imidlertid lav grad af særpræg. Yderligere kom distinktionen i varemærket navnlig fra den figurlige udformning og ikke fra tallet “3” som sådan. Herefter udgjorde såvel den figurlige udformning som den sproglige tilføjelse af “MAX” i varemærket “3 MAX” tilstrækkelig adskillelse til, at der ikke bestod forvekslelighed eller utilbørlig udnyttelse af det velkendte varemærkes renommé eller særpræg efter varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 1.
Sø- og Handelsretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. I tråd med APV fremhævede retten, at der ved tallet 3 bestod en lav grad af særpræg og deraf tilsvarende lavere beskyttelsesgrad. Henset til den designmæssigt divergerende udformning af de to varemærkerettigheder “3” og “3 MAX”, fastslog retten, at det ikke ud fra en helhedsvurdering kunne antages, at gennemsnitsforbrugeren ville forveksle mærkerne. Denne vurdering gjaldt uagtet, at der ved varemærket “3” var tale om en velkendt varemærkeret, hvilket traditionelt nyder en udvidet beskyttelse.