Søg
2022 blev året, hvor der – efter mange års forberedelser – blev sat endeligt skub i etableringen af den fælleseuropæiske patentdomstol (Unified Patent Court/UPC). Det nye system har været mange år undervejs. Danskerne var til folkeafstemning i maj 2014, hvor vi skulle afgøre, om Danmark skulle tilslutte sig aftalen om den fælles europæiske patentdomstol og en patentreform. Folkeafstemningen var nødvendig, da det nye system medfører, at Danmark afgiver suverænitet til UPC, og fordi det ikke var muligt at samle et 5/6 flertal i Folketinget for lovforslaget om aftalen.
Siden da er udfordringerne væltet ned over det nye system, og adskillige gange har indehavere af europæiske patenter derfor måttet væbne sig med tålmodighed. Blandt andet Brexit og to søgsmål ved den tyske forfatningsdomstol har skubbet målstregen. Senest har udfordringer med domstolens Case Management System voldt så store udfordringer, at systemets ”sunrise period” foreløbigt er flyttet fra 1. januar 2023 til den 1. marts 2023. Det betyder på den anden side, at indehavere af europæiske patenter har fået yderligere to måneder til at beslutte, om deres europæiske patenter skal være omfattet af UPCs kompetence. I skrivende stund forventes Domstolen at træde i kraft den 1. juni 2023.
UPC vil medføre store ændringer for særligt patenthavere og teknologitunge virksomheder, og de patentsager, hvor patentet er omfattet af UPCs kompetence, vil fremover kunne anlægges ved UPC i stedet for de almindelige nationale domstole. I sager om potentiel krænkelse af et patent omfattet af domstolens kompetence vil alle danske virksomheder dog kunne sagsøges ved UPC. Der indføres samtidig med UPC et europæisk enhedspatent med ensartet virkning for de lande, som har tiltrådt og ratificeret systemet.
En af årets mest markante afgørelser på patentrettens område er Sø- og Handelsrettens dom af 1. februar 2022 (Sag BS-37155/2020). Dommen vedrørte for Sø- og Handelsretten en række processuelle spørgsmål, men mest interessant var det, at dommen er et af de meget få eksempler i dansk retspraksis, hvor retten finder, at der foreligger en middelbar patentkrænkelse. Det særlige er, at det således ikke var det konkrete produkt, som retten fandt var krænkende, men derimod det forhold at levere eller tilbyde nogen det omtvistede produkt til en nærmere specificeret brug. Gorrissen Federspiel bistod patenthaver under sagen. Sagen er anket, men læs Sø- og Handelsrettens dom her.