Søg
Sø- og Handelsretten afsagde den 17. juni 2022 kendelse i sagen BS-49093/2021-SHR anlagt af MASKINFABRIKKEN ESKIMO ApS (“Eskimo”) mod CONSTRUX DANMARK ApS (“Construx”) vedrørende varemærkeretlig beskyttelse af murerskeer med røde håndtag.
Patent- og Varemærkestyrelsen havde forud for sagsanlægget afslået Eskimos anmodning om registrering af murerskeer med røde håndtag, da der efter styrelsens vurdering manglede det fornødne særpræg.
Eskimo anlagde sagen for Sø- og Handelsretten med påstand om et midlertidigt forbud mod Construx’ markedsføring og salg af murerskeer med røde håndtag. Eskimo gjorde gældende, at Construx handlede i strid med god markedsføringsskik ved at sælge og markedsføre murerskeer med røde håndtag.
Sø- og Handelsretten fandt det ikke sandsynliggjort efter en samlet vurdering, at den røde farve på håndtagene på Eskimos murerskeer var blevet indarbejdet som et forretningskendetegn for netop Eskimos murerskeer. Eskimos murerskeer havde derfor ikke det fornødne kommercielle særpræg til at opnå beskyttelse efter markedsføringslovens § 3.
I vurderingen blev der lagt vægt på, at det kræver omfattende indarbejdelse for at opnå kendetegnsret til en farve. Eskimos brug af røde håndtag var ikke entydig og konsistent, idet virksomheden også markedsførte den pågældende murerske med blå og træfarvede håndtag.
Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 29. juni 2022, at ejeren bag en enkeltmandsvirksomhed er blevet politianmeldt for at overtræde udstillings- og reklameforbuddet for tobakssurrogater på det sociale medie, TikTok, og virksomhedens egen hjemmeside.
Ejeren bag enkeltmandsvirksomheden havde på sin officielle hjemmeside og TikTok anvendt salgsfremmende udsagn såsom “Vidste du at der var så mange Lyft varianter”, “Se udvalget inde på (hjemmesidens navn)” og “POPULÆRE PRODUKTER”.
Forbrugerombudsmanden vurderede, at udsagnene var i strid med forbuddet i tobaksreklamelovens § 3 mod at reklamere for tobakssurrogater. Forbuddet trådte i kraft den 1. april 2021.
Udover brugen af de salgsfremmende udsagn blev ejeren desuden politianmeldt for at vise billeder af tobakssurrogater på TikTok-profilen og hjemmesiden. Forbuddet mod at vise billeder af tobakssurrogater trådte ligeledes i kraft den 1. april 2021.
Forbrugerombudsmanden anførte i forbindelse med dette, at der gælder et vidtgående forbud ved reklame for tobakssurrogater.
Sø- og Handelsretten afsagde den 1. juli 2022 dom i sagen BS-34941/2020-SHR mellem CARRINGTON ApS (“Carrington”) og Kronstadt ApS (“Kronstadt”).
Sagen handlede om, hvorvidt Kronstadt havde handlet i strid med god markedsføringsskik ved at markedsføre tøjkollektioner, der var egnede til at fremkalde risiko for forveksling med Carringtons “Double A”-kollektion. Kollektionen er også kendt under brandet, “Wood Wood”.
Sø- og Handelsretten vurderede, at Carringtons logo til “Double A”-kollektionen, der består af en farvet cirkel med to omvendte A’er over venstre bryst, ikke havde den fornødne velkendthed og særprægethed for at opnå beskyttelse efter markedsføringsloven. Der blev særligt lagt vægt på, at Carrington ikke kunne dokumentere, hvorvidt “Double A”-kollektionen allerede blev markedsført ved Wood Woods lancering i 2017. Det var således uden betydning, at der forelå vare- og branchelighed imellem de to produkter.
Kronstadt blev herefter frifundet.
Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse af 4. juli 2022, at en sag anlagt mod RoyalCasino.com blev hævet, da spillevirksomheden havde givet tilsagn om at fjerne en animeret dronningefigur fra sin markedsføring.
Spillevirksomheden havde i en række reklamevideoer benyttet en animeret dronningefigur, der kunne blive opfattet som en henvisning til Dronning Margrethe 2. grundet figurens udseende og påklædning. Derudover optrådte figuren på et slot, der havde mange lighedspunkter med Amalienborg.
Forbrugerombudsmanden vurderede, at reklamevideoerne var i strid med god markedsføringsskik, da spillevirksomheden uden samtykke havde benyttet en figur og et miljø, der kommercielt udnyttede Dronning Margrethe 2. og kongehusets popularitet, goodwill og reklameværdi.
RoyalCasino.com gav Forbrugerombudsmanden tilsagn om at fjerne den pågældende dronningefigur, og dermed blev sagen for Sø- og Handelsretten hævet.
Forbrugerombudsmanden havde tidligere på året politianmeldt ejeren bag en enkeltmandsvirksomhed og en influenter for overtrædelse af tobaksreklamelovens § 3, stk. 1, idet de havde reklameret for aromakugler til cigaretter.
I en pressemeddelelse af 4. juli 2022 meddelte Forbrugerombudsmanden, at de to parter vedtog bøderne på henholdsvis 50.000 kr. og 5.000 kr. for overtrædelsen af tobaksreklameloven.
Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse af 5. juli 2022, at Forbrugerombudsmanden vil indbringe en række elselskaber for domstolene for deres, efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, ulovlige opkrævning af opsigelsesgebyr.
Fire elselskaber havde ifølge Forbrugerombudsmanden uretmæssigt opkrævet et opsigelsesgebyr fra kunder, som ønskede at opsige deres elaftale før bindingsperiodens udløb. De opkrævede gebyrer på 1.500 eller 800 kroner var væsentligt højere end elselskabernes erstatningskrav for forbrugerens opsigelse af aftalerne i bindingsperioden på seks måneder. Derfor var gebyrerne urimelige at opkræve.
Elselskaberne havde tillige beregnet bindingsperioden på de seks måneder forkert. Selskaberne lod bindingsperioden løbe fra den dag, hvor de begyndte at levere strøm til den enkelte forbruger, og ikke fra den dag, hvor aftalen blev indgået.
Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at elselskaberne havde handlet i strid med god markedsføringsskik ved den uretmæssige opkrævning.
Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse af 21. juli 2022, at JP/Politikens Hus A/S er blevet politianmeldt for overtrædelse af tobaksreklameloven.
I perioden fra den 10. januar 2022 til den 14. februar 2022 havde Ekstra Bladet reklameret for tobakssurrogatet “Lyft”, hvilket har været ulovligt siden ikrafttrædelsen af den nye tobaksreklamelov.
Ekstra Bladet bestred grundlaget for politianmeldelsen, da de mente, at reklamerne var blevet indrykket af en annoncør gennem programmerede indkøbsalgoritmer i strid med deres egne forretningsbetingelser.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at virksomheder ikke fritages for ansvar, alene fordi deres annoncer følger automatiserede og algoritmebaserede processer. Virksomheder er fortsat forpligtet til at indrette deres annoncer på en måde, hvor de markedsførte annoncer er i overensstemmelse med lovgivningen.
I en pressemeddelelse af 22. juli 2022 offentliggjorde Forbrugerombudsmanden sin årsberetning for 2020 og 2021.
I løbet af de seneste to år modtog Forbrugerombudsmanden over 16.000 henvendelser, hvilket var mere end nogensinde før. Årsberetningen skal skabe et overblik over de sager som Forbrugerombudsmanden modtager, samt hvilke dele af lovgivningen, der særligt føres tilsyn med.
Årsberetningen viser blandt andet, at der de seneste to år har været et stigende antal sager om skjulte abonnementer og anden bedrageri på internettet.
Sø- og Handelsretten afsagde den 16. august 2022 kendelse i sagen BS-13969/2022-SHR mellem Scan Products D T ApS (“Scan Products”) og Nordtronic A/S (“Nordtronic”).
Hovedspørgsmålet i sagen var, om Nordtronics anvendelse af betegnelsen “Patented” på deres lamper var vildledende i medfør af markedsføringsloven.
Nordtonic havde tidligere haft patent på lamperne, og det var i denne forbindelse, at lamperne blev mærket med “Patented”. Patentet udløb senest den 14. september 2021, og lamperne var således ikke længere beskyttet af patentet.
Sø- og Handelsretten lagde i sin begrundelse vægt på, at en mærkning med betegnelsen “Patented” giver indtryk af, at lamperne nyder en særlig beskyttelse. Da det var ubestridt, at Nordtronic ikke længere havde patentet, var mærkningen således i strid med god markedsføringsskik. Derudover var mærkningen vildledende og egnet til at skade Scan Products og øvrige konkurrenter. Den kommercielle interesse, Nordtronic har i at sælge sine produkter, oversteg ikke væsentlig den interesse, Scan Products som konkurrent har i, at markedsføringslovens regler overholdes.
Sø- og Handelsretten påbød derfor Nordtronic at tilbagekalde alle lamper med den pågældende mærkning, og forbød Nordtronic at producere, markedsføre, sælge, importere og eksportere lamperne.
Sø- og Handelsretten afsagde den 2. september 2022 dom i sagen BS-24608/2021-SHR mellem Tromborg ApS (“Tromborg”) og AllergyCertified ApS samt personen EE (“AllergyCertified”). Sagen handlede om, hvorvidt medejer af AllergyCertified, EE, havde overtrådt markedsføringslovens bestemmelser om god markedsføringsskik, sammenlignende reklame, misrekommandering og vildledning ved hendes udtalelser i DR-programmet, Kontant. Sagen vedrørte også, om AllergyCertifieds navn, logo og omtale på deres hjemmeside var vildledende, og om AllergyCertified som følge heraf kunne forbydes at benytte navnet “AllergyCertified”.
Den 31. marts 2021 udsendte Kontant en episode med fokus på allergifremkaldende indholdsstoffer i hudplejeprodukter. Under udsendelsen kom blandt andet et af Tromborgs hudplejeprodukter i søgelyset, idet produktet indeholdt flere parfumestoffer, der kan være allergifremkaldende.
EE medvirkede til udsendelsen i kraft af sin ekspertise som toksikolog og mangeårige erfaring inden for kosmetikbranchen. Sø- og Handelsretten fandt det på den baggrund ikke godtgjort, at EEs medvirken udgjorde skjult reklame for hendes virksomhed AllergyCertified.
Sø- og Handelsretten kom ligeledes frem til, at de konkrete udtalelser i Kontant ikke var i strid med markedsføringsloven, idet udtalelserne fokuserede på dokumenterede forhold omkring indholdet af parfumestoffer i hudplejeprodukterne. Ved vurderingen lagde Sø- og Handelsretten særligt vægt på, at udtalelserne var af mere generel karakter, som ikke relaterede sig til Tromborgs specifikke produkter. Udtalelserne var derfor hverken vildledende, sammenlignende eller misrekommanderende.
Tromborg havde endvidere påstået, at selve navnet og logoet tilhørende AllergyCertified var vildledende. Hertil fandt Sø- og Handelsretten, at AllergyCertified havde vildledt forbrugere ved at skrive på hjemmesiden, at man skulle kigge efter deres certificeringsmærke “for at undgå hudallergi”. Idet AllergyCertified ikke testede for samtlige allergifremkaldende indholdsstoffer, vurderede Sø- og Handelsretten at udtalelserne var vildledende. På den baggrund kunne der dog ikke meddeles forbud mod brugen af navnet AllergyCertified.
AllergyCertified blev efter en samlet vurdering frifundet for alle sagens påstande.
I en pressemeddelelse af 7. september 2022 oplyste Forbrugerombudsmanden, at Rejsekort A/S nu har ændret deres vilkår og handelsbetingelser for at overholde reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Forbrugerombudsmanden har gennem de seneste år modtaget omkring 250 klager over mulighederne for udbetaling af restbeløb i forbindelse med udløb af rejsekort.
Med de ændrede vilkår kan forbrugere nu få udbetalt eventuelle restbeløb for deres rejsekort ved samtlige salgssteder i Danmark. Tidligere var det alene muligt at få udbetalt restbeløb ved enkelte salgssteder eller ved indsendelse af en skriftlig formular. Denne proces vanskeliggjorde blandt andet muligheden for udbetaling for turister. Derudover har det ikke været muligt for brugere af Rejsekort Anonymt at vide, hvornår deres rejsekort udløb. Rejsekort Anonymt har en udløbsperiode på fem år og Rejsekort A/S har oplyst, at der på sigt vil blive påtrykt udløbsdato på nye rejsekort.
Forbrugerombudsmanden havde yderligere gjort Rejsekort A/S opmærksom på, at følgende fremgangsmåder ikke var sket i overensstemmelse med reglerne om forbrugerbeskyttelse:
– Spærre et kort og registrere forbrugeren automatisk, hvis forbrugeren tre gange havde glemt at checke ud, eller hvis forbrugeren havde en gæld på mere end 500 kroner. I disse situationer skal hver sag vurderes konkret,
– Tage gebyr for at slette en forbruger fra registret, når forbrugeren havde betalt den gæld, som var årsag til registreringen,
– Tage gebyr for at udbetale restsaldoen på et rejsekort,
– Pålægge en forbruger bevisbyrden ved fejlregistrering af en rejse.
Rejsekort A/S tog alle punkter til følge og vil løse dem inden udgangen af 2022.
I en pressemeddelelse af 12. september 2022 meddelte Forbrugerombudsmanden, at Københavns Byret idømte selskabet, Viagogo AG (“Viagogo”), en bøde på to millioner kroner for overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser om vildledende prismarkedsføring.
Viagogo er en virksomhed, der sælger billetter til store sport- og kulturbegivenheder. Københavns Byret fandt, at det ikke fremgik tydeligt af Viagogos hjemmeside, at man som køber kunne forvente ekstraomkostninger for leveringen af billetter. Enten fremgik leveringsomkostningerne slet ikke, og ellers fremgik de kun i en meget kort periode, som forsvandt, så snart man scrollede ned.
Københavns Byret benyttede ved straffastsættelsen en ny bødemodel i markedsføringsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2022. Ifølge modellen skal der tages højde for en virksomheds fortjeneste ved bødefastsættelsen, hvis der foreligger oplysninger om dette. Som skærpende omstændighed lagde Københavns Byret vægt på, at lovovertrædelsen fandt sted i en lang periode og omfattede samtlige salg siden september 2018.
Forbrugerombudsmanden udtalte i den forbindelse, at det er afgørende, at forbrugere gøres tydeligt opmærksomme på eventuelle ekstraomkostninger ved prismarkedsføring.
Erhvervsministeriet sendte den 5. juli 2022 et lovforslag om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring i høring.
I dag begrænses brugen af redigerede/retoucherede billeder udelukkende af markedsføringslovens bestemmelser om god skik og vildledning. Det vil Erhvervsministeren nu forsøge at lave om på.
Det foreslås, at følgende bestemmelse indsættes i markedsføringsloven:
§ 11 c. En erhvervsdrivende, der i sin handelspraksis anvender retoucherede reklamebilleder, hvor kroppens facon, størrelse eller hud er ændret, skal mærke billederne, jf. stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan reklamebilleder skal mærkes, herunder eventuelle undtagelser til mærkningspligten.
Lovforslaget stiller krav om mærkning, når der eksempelvis fjernes rynker eller forstørres muskler i reklamebilleder. Hensigten med lovforslaget er ifølge Erhvervsministeriet at skabe gennemsigtighed omkring anvendelsen af redigerede billeder i reklamer. Særligt børn og unge skal skærmes fra normskabende og urealistiske kropsfremstillinger. Mærkningen er ikke begrænset til reklamer rettet mod børn og unge, men gælder reklamer generelt.
Erhvervsministeriet forventer, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.