Close search

HjemGorrissen Federspiel rådgiver Nammo

Gorrissen Federspiel rådgiver Nammo

4. juli 2025

Gorrissen Federspiel rådgiver Nammo om etablering af ammunitionsproduktion i Danmark.

Gorrissen Federspiels forsvars- og sikkerhedsteam har bistået Nammo AS med forhandling og indgåelse af en operatør- og rammeaftale med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om etablering af ammunitionsfabrik i Danmark.

Som leverandør af specialammunition med fabrikker i USA og Europa, herunder Norge, Sverige og Finland, vil Nammo AS genoptage produktionen af ammunition og granater på ammunitionsfabrikken ’Krudten’ i Elling i Nordjylland. Aftalen er en milepæl, da det er den første aftale af sin art, der bringer militær ammunitionsproduktion tilbage til Danmark og dermed styrker Danmarks og Nordens forsyningssikkerhed og modstandsdygtighed.

Vi er meget taknemmelige og privilegerede over at have bistået Nammo AS med en så vigtig aftale for Danmarks sikkerhed, som vil være afgørende for, at Danmark kan genopbygge sin militære kapacitet og beredskab i en uforudsigelig verden.

Gorrissen Federspiels kerneteam bestod af Thomas Maaberg Hansen, Peter Sand, Liv Uggerhøj-Winther, Thomas Melchior Fischer, Emilie Strømvig og Pernille Køhlert Larsen sammen med (andre af) Gorrissen Federspiels specialister inden for Corporate, Compliance, Finans, Fast Ejendom, Digital Business, Miljø, EU & Konkurrenceret, IP og Ansættelsesret.