Gorrissen Federspiel har sammen med Roschier og Wikborg & Rein bistået et konsortium af svenske pensionskasser og det førende fællesnordiske kapitalforvaltningsselskab Midstar AB, repræsenteret af ekstern konsulent Ylva Hult Palmryd, med salget af deres hotelportefølje bestående af 28 hoteller (i alt 4.702 værelser) i Sverige, Norge og Danmark.
Den danske del af hotelporteføljen omfatter en række ikoniske hoteller som Admiral Hotel, Marienlyst Strandhotel og Grand Joanne.
Vi er taknemmelige for den tillid, som Midstar har vist os, og for samarbejdet med de andre involverede parter og rådgivere.
Gorrissen Federspiels team fra M&A Fast Ejendom stod bag transaktionen, og teamet blev ledet af partnerne Sven Frode Frølund og Sten Puch Holm-Larsen samt Real Estate Counsel Kasper Viuf Søndergaard med assistance fra specialister i hele huset.
Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
Et stort tillykke til alle, der var involveret i transaktionen!