Gorrissen Federspiel har bistået Terma, Danmarks førende højteknologiske forsvarsvirksomhed og leverandør af kritiske systemer til den globale forsvarssektor, med at lande en investering fra pensionskæmpen ATP (en af Europas største pensionskasser med 5,6 millioner medlemmer og med ansvar for mere end 712 mia. kr. i pensionsmidler).
Investeringen er et vigtigt skridt på vejen mod vækst i den danske forsvarsindustri, og den markerer begyndelsen på et delt ejerskab, hvor ATP indtræder som minoritetsejer for at støtte op om Termas væksstrategi.
Investeringen skal hjælpe Terma med at øge sin omsætning betydeligt i de kommende år, styrke sin position på det globale marked og fremme innovation inden for forsvarsteknologi.
Gorrissen Federspiels deal-team blev ført an af Søren Stæhr, Tina Herbing, Lasse Lyng Myrup og Henrik Søgaard-Nielsen.