Gorrissen Federspiel har rådgivet Rimbal Pty Ltd. i forbindelse med salget af 42 % af aktierne i Tanbreez Mining Greenland A/S til det børsnoterede amerikanske mineselskab Critical Metals Corp.
Tanbreez har licens til at udnytte sjældne jordarter i Killavaat Alannguat i det sydlige Grønland, som anses for at være en af de største forekomster af sjældne jordarter i verden. Critical Metals Corps overtagelse er en milepæl i den fortsatte udvikling af Tanbreez-mineprojektet til en langsigtet forsyningskilde for sjældne jordarter til Europa og Nordamerika, hvilket er afgørende for den grønne omstilling og en elektrificeret fremtid.
Det er Critical Metal Corps hensigt at øge sin ejerandel i Tanbreez Mining Greenland A/S til 92,5 % inden for de kommende år, forudsat at der foretages yderligere investeringer i Tanbreez-minen, og at der opnås myndighedsgodkendelser fra de grønlandske myndigheder.
Teamet fra Gorrissen Federspiel bestod af Michael Meyer, Henrik Lind, Hans Nikolaj Amsinck Boie, David Wulff Kashi og Nicolaj Hirschsprung Schlyter.
Gorrissen Federspiel ønsker alle involverede parter tillykke, og vi ser frem til at følge udviklingen af projektet i de kommende år.