Gorrissen Federspiel bistår Conscia og Nordic Capital i forbindelse med opkøbet af det irske selskab PlanNet 21 Group.
Opkøbet skal styrke Conscias position på det europæiske marked og er Conscias største opkøb til dato.
Opkøbet af PlanNet 21 Group er betinget af myndighedernes godkendelse og forventes gennemført senere i år.
Det bliver Conscias fjerde opkøb i 2024.
Conscia er en af Europas førende udbydere af IT-infrastruktur og netværksløsninger med særligt fokus på at hjælpe virksomheder med at sikre, optimere og udvikle deres digitale platforme.
Conscia leverer ydelser inden for cybersikkerhed, datacenterløsninger og netværksdrift og samarbejder tæt med store virksomheder og offentlige institutioner i flere lande.
Gorrissen Federspiel har bistået Conscia i forbindelse med alle fire opkøb.
Gorrissen Federspiels team bestod af partner Gitte Lansner, managing counsel Mahmut Duvarci, advokat Mathias Ringby Andersen, advokat Annsofie Knapmann og fuldmægtig Nicolai Uno Madsen.
Vi har fået uvurderlig bistand fra A&L Goodbody LLP til at håndtere de irske juridiske aspekter af transaktionen.