Søg
I kølvandet på EU-rådets vedtagelse af forordning 2022/1854 af 6. oktober 2022, der indeholder en række tiltag for at imødegå høje energipriser, har Skatteministeriet sendt to lovforslag om den danske udmøntning af indtægtsloftet på salg af elektricitet og solidaritetsbidraget i høring.
Overordnet set gennemfører lovforslaget om et loft over indtægter fra elproduktionen det udspil fra myndighederne, som vi har beskrevet i et tidligere nyhedsbrev (Status på indtægtsloftet for elproducenter).
Vedtages lovforslaget med sit nuværende indhold indføres således en betalingspligt for producenter, som har indtægter fra salg og levering af elektricitet over indtægtsloftet fra følgende energikilder: (i) vindkraft, (ii) solenergi (solvarme og solceller), (iii) geotermisk energi, (iv) vandkraft uden reservoir, (v) biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan, (vi) affald, (vii) atomkraft, (viii) brunkul, (ix) råolieprodukter og (x) tørv.
Det betalingspligtige beløb vil skulle opgøres på månedbasis på baggrund af de samlede realiserede markedsindtægter fra produktionen af elektriciteten. Opgørelsen skal ske separat for hvert produktionsanlæg, der anvender de omfattede energikilder. Loftet vil medføre, at producenterne til statskassen skal indbetale 90 % af de månedlige bruttoindtægter eksklusive moms og offentlig støtte, der overstiger indtægtsloftet på 180 EUR/MWh. Indtægtsloftet vil med andre ord blive aktiveret, hvis den gennemsnitlige afregningspris for et produktionsanlæg i en given måned overstiger 180 EUR/MWh, svarende til ca. 1,34 kr./kWh, hvorfor der i et vist omfang tages højde for fluktuationerne i elprisen.
Bruttoindtægterne, der skal medregnes, vil efter lovforslaget omfatte alle indtægter, som er oppebåret ved salg og levering af den producerede elektricitet. Mens både indtægter fra day ahead-markedet, intraday-markedet og balancemarkedet vil være omfattet, indgår elproducenters indtægter i forbindelse med nedregulering eller reservekapacitet ifølge lovforslaget således ikke i opgørelsen af det betalingspligtige beløb, da der ikke er tale om indtægter fra salg og levering af elektricitet.
For produktion af elektricitet fra råolieprodukter og fast biomassebrændsel vil der for selve indtægtsloftet gælde en særlig beregningsformel, der muliggør et dynamisk forhøjet loft, henset til omkostningerne ved produktionen med disse energikilder (eksempelvis træpiller og træflis). For kraftvarmeanlæg vil producenter kunne fratrække indtægter, der anvendes til at reducere varmeprisen eller affaldstaksten.
Ved producenters salg til interesseforbundne parter, en koncernforbundet eller associeret virksomhed – med henblik på videresalg til tredjemand – lægges der op til at medregne de realiserede markedsindtægter, der opnås ved (første) salg ud af kredsen af sådanne interesseforbundne parter. Inden for koncerner vil indtægtsloftet dermed gælde for salg ud af koncernen.
Det realiserede nettoresultat (positivt eller negativt) af prissikringsaftaler i en kalendermåned vil ligeledes indgå i beregningsgrundlaget for kalendermåneden. Dette omfatter efter lovforslaget både finansielle aftaler (eksempelvis futures og forwards) og Power Purchase Agreements (PPA’er). For produktionsanlæg, der producerer elektricitet ved vindkraft eller solenergi, og hvor der er indgået en baseload PPA, indføres yderligere en mulighed for at fradrage et realiseret nettotab fra en kalendermåned helt eller delvist i en anden kalendermåned (herunder i en anden afregningsperiode), så længe samme baseload PPA er gældende for de pågældende kalendermåneder.
Lovforslaget indeholder en række undtagelser, der bl.a. medfører, at indtægtsloftet ikke vil finde anvendelse på følgende:
Elhandlere, der ikke er interesseforbundne med producenter, som de køber og videresælger elektricitet fra, er ikke omfattet af lovforslaget og betalingspligten. Den danske implementering vil derfor som udgangspunkt ikke omfatte mellemhandlere, som efter nødforordningen ellers er en mulighed.
Producenternes afregning skal ske ved selvangivelse. Den første afregningsperiode vedrører perioden fra den 1. december 2022 til den 28. februar 2023. Den anden afregningsperiode vedrører perioden fra den 1. marts 2023 til den 30. juni 2023. Producenterne skal efter udløbet af perioderne indberette de betalingspligtige beløb for de omfattede måneder (eller at der ikke er et betalingspligtigt beløb) senest den 1. i den fjerde måned efter afregningsperiodens udløb. Det er ifølge lovforslaget hensigten, at indberetningen skal ske elektronisk eller på en særlig blanket efter Skatteforvaltningens anvisning, hvorom nærmere regler vil blive fastsat.
Loven vil primært blive administreret af told- og skatteforvaltningen, idet klima-, energi- og forsyningsministeren (forventes delegeret til Energistyrelsen) dog får kompetencen til at afgøre, om et anlæg er omfattet af loven, herunder om et anlæg er omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Landsskatteretten er i begge tilfælde klagemyndighed for myndighedernes afgørelser.
Lovforslaget indeholder en række administrations,- kontrol- og tilsynsbestemmelser, der blandt andet er baseret på de almindelige regler inden for skatteforvaltningen. Kontrolmyndigheden vil kunne anmode betalingspligtige producenter om at indsende alt relevant materiale og uden retskendelse få adgang til producenternes lokaliteter for at gennemgå materiale, der kan have betydning for betalingskontrollen. En lignende adgang til oplysninger vil gælde for andre erhvervsdrivende i forbindelse med en kontrol af en navngivet producent. Kontrolmyndigheden kan dertil fastsætte en frist for fremsendelse af oplysninger og pålægge tvangsbøder ved fristoverskridelser, herunder ved manglende indberetning af selvangivelsen.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil det blive implementeret med tilbagevirkende kraft, således at indtægtsloftet vil gælde fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023. Det betalingspligtige beløb vil kunne fradrages som en driftsomkostning.
Høringsfristen for lovforslaget er den 24. februar 2023, hvorefter forslaget vil blive politisk behandlet.
Skatteministeriet skønner, at indtægtsloftet vil medføre et provenu på 0,4 mia. kr. i 2023, idet der opnås færre indtægter fra afledte skatter og afgifter samt forventes generelle adfærdsændringer i forbindelse med implementeringen.
Provenuet skal ifølge nødindgrebsforordningen anvendes til at afhjælpe konsekvenser af høje elpriser for forbrugerne eller fremme af investeringer i vedvarende energi. Lovforslaget indeholder imidlertid ikke nærmere detaljer herom.
Lovforslaget om et midlertidigt solidaritetsbidrag medfører en midlertidig særskat for selskaber, som genererer mindst 75 % af deres omsætning fra aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul-, og raffinaderisektorerne.
Konkret indføres en bidragssats på 33 % af den del af det skattepligtige overskud i indkomståret 2023, der overstiger 20 % af de gennemsnitlige overskud, som selskaberne opnåede i perioden fra 2018 til 2021.
Lovforslaget medfører en ændring af kulbrinteskatteloven, hvorefter det midlertidige solidaritetsbidrag kan fradrages i kulbrinteskatten.
Ligesom lovforslaget vedrørende indtægtsloftet er der fastsat en høringsfrist til den 24. februar 2023.
Skatteministeriet vurderer, at solidaritetsbidraget vil medføre et samlet merprovenu på ca. 325 mio. kr.
EU-Kommissionen forventer at fremsætte et forslag om ændringer i elmarkedet i løbet af marts 2023. I den forbindelse har Kommissionen indledt en høringsperiode, der udløber den 13. februar 2023.
Kommissionen vil ifølge den udsendte høringsskrivelse blandt andet se på måder, hvorpå PPA’er og to-vejs CfD’er kan blive en mere integreret del af elmarkedet. Kommissionen har endvidere fremsat et konkret spørgsmål om, hvorvidt mekanismer til indtægtsbegrænsning, såsom indtægtsloftet, bør opretholdes udover de nuværende udløbsdatoer. Dertil omfatter høringen også regler om fremskyndelsen og udbredelsen af vedvarende energi, regler om energilagring og begræsning af efterspørgslen samt regler om øget forbrugerindflydelse og -beskyttelse på elmarkedet.
Gorrissen Federspiel følger situationen og udviklingen tæt. Vi har blandt andet nedsat en task force med en række specialister, der alene beskæftiger sig med denne udvikling, og som har til formål hurtigt og effektivt at svare på de spørgsmål, situationen afføder. Vi står til rådighed for eventuelle spørgsmål og til at yde konkret rådgivning til din virksomhed, så tag endelig kontakt til os.