Ændringer til erhvervsfondsloven sendt i høring

Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag i høring med ændring af blandt andet erhvervsfondsloven. Høringsfristen udløber den 19. november 2025. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i februar 2026 med forventet ikrafttræden den 1. juli 2026.

Lovforslaget kan findes her.

Centrale ændringer i lovforslaget

Lovforslaget har til formål at modernisere, forenkle og øge gennemsigtigheden i reguleringen af erhvervsdrivende fonde. Hvis lovforslaget vedtages, vil det medføre en række væsentlige lempelser af de administrative krav og skabe større fleksibilitet for erhvervsdrivende fonde mod i højere grad at placere ansvaret for en forsvarlig ledelse hos bestyrelsen.

1. Tilladelse fra én fondsmyndighed

Civilstyrelsen vil ikke længere fungere som permutationsmyndighed for erhvervsdrivende fonde. Fremover vil det således alene være Erhvervsstyrelsen, der skal give tilladelse ved formålsændringer, fusioner og opløsninger. Ændringen samler sagsbehandlingen ét sted og forventes at reducere sagsbehandlingstiden markant.

2. Mere frihed og fleksibilitet ved uddelinger

Lovforslaget giver fondenes bestyrelser mere frihed og større fleksibilitet ved beslutninger om uddelinger:

• Delegering af beslutningskompetence til direktionen. Bestyrelsen kan fremover bemyndige direktionen til at træffe beslutning om uddelinger. Bemyndigelsen kan gives på årsregnskabsmødet for perioden frem til det næste årsregnskabsmøde, og skal indeholde et samlet maksimumbeløb samt øvrige vilkår.
• Mulighed for komitéer, paneler og sekretariater. Bestyrelsen kan lade en komité, et panel eller fondens sektritariat stå for den konkrete udmøntning af uddelinger inden for en af bestyrelsen fastsat beløbsmæssig ramme i overenstemmelse med klare retningslinjer, kriterier og et klart mandat. Bestyrelsen bevarer ansvaret for, at uddelingen er forsvarlig.
• Mulighed for at undlade at udarbejde mellembalance ved uddelinger. Kravet om udarbejdelse af mellembalance ved uddelinger der foretages mere end seks måneder fra balancedagen for sidste årsrapport foreslås ophævet. Det er således op til bestyrelsen selv at vurdere, om fondens kapitalberedskab er forsvarligt, eller om der bør udarbejdes en mellembalance.
• Uddelinger kan foretages allerede fra stiftelsesdagen. Kravet om, at uddelinger først kan ske efter aflæggelse af fondens første årsrapport, foreslås ophævet.

3. Lempelse af dokumentationskrav ved uddeling, kapitalnedsættelse og fusioner

Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved uddeling i andre værdier end kontanter eller en kapitalnedsættelse til uddeling i andre værdier end kontanter foreslås ændret, så bestyrelsen fremover selv kan vurdere, om der er behov for at udarbejde en vurderingsberetning.

For fusioner foreslås det, at bestyrelsen selv kan afgøre, om der skal udarbejdes mellembalance, når fusionsredegørelsen er underskrevet mere end seks måneder efter seneste regnskabsårs udløb.

4. Kapitaltab

Reglen om kapitaltab foreslås lempet, så erhvervsdrivende fonde ikke længere er forpligtede til årligt at indsende en redegørelse til fondsmyndigheden om, hvordan og hvornår grundkapitalen forventes at være reetableret. Dette skal give øget frihed under ansvar for fondsbestyrelserne.

5. Årsrapporter

Derudover foreslås en række forenklinger af kravene til årsrapporten, herunder ophævelse af kravet om,  at fonden i årsrapporten skal redegøre for en eventuel tilknytning til andre erhvervsdrivende virksomheder eller fonde,  samt kravet om, at fonden ikke må have tilgodehavender hos eller have stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

I relation til fondes transaktioner med interesseforbundne parter, foreslås kredsen af personer og virksomheder, som fonden har haft transaktioner med (og dermed skal oplyse om) præciseret og udvidet for at øge transparensen. Dertil foreslås, at betegnelsen “nærtstående parter” ændres til “interesseforbundne parter”, og at definitionen heraf præciseres ved indførelse af en ny, udvidet definition.

Fondsloven udskydes til 2026-2027

Fondsudvalget har desuden udarbejdet forslaget til den nye fondslov for ikke-erhvervsdrivende fonde og den 11. 2025 juni offentliggjorde de betænkning nr. 1586. Lovudkastet er en gennemgribende modernisering af fondsloven, der i store træk har været uændret siden 1985. Det forventes, at lovforslaget fremsættes som en del af Folketingets lovprogram for folketingsåret 2026-2027.