Gorrissen Federspiel har rådgivet Ikano Bolig i forbindelse med en strategisk aktivbytteaftale, der styrker Ikano Boligs boligportefølje i Danmark.
Som led i transaktionen har Ikano Bolig indgået aftale om at erhverve Bakkekæret, en boligudlejningsejendom i Herlev bestående af 445 nybyggede og fuldt udlejede lejeboliger, fra et konsortium bestående af Catella, Nordkranen og en international investor, samtidig med at selskabet afhænder Kvædehaven, en byggegrund på 31.423 m² i Valby, til samme konsortium.
Ejendommene i Herlev er beliggende i Marielund-området og omfatter moderne lejeboliger med fællesfaciliteter, herunder et 425 m² stort fælleshus og fælles tagterrasser.
De to transaktioner er indbyrdes afhængige og underlagt sædvanlige betingelser for gennemførelse samt leverancer forud for afslutningen.
Gorrissen Federspiels team bestod af Jesper Avnborg Lentz og Johanne Vestergaard Oggesen, Isabella Kastrup og Shania Panjeh-Shahin.
Tillykke til Ikano Bolig og alle involverede parter.