Søg
I lovforslaget foreslår Erhvervsministeriet blandt andet, (i) at selskabslovens særlige betingelser for at yde kapitalejerlån ophæves, og (ii) at rapporteringspligten i årsregnskabslovens § 99 b ophæves.
Formålet er at reducere tidskrævende tilsynsaktiviteter ved (i) at ophæve betingelserne for at yde kapitalejerlån, så de ikke går videre end de betingelser, der opstilles efter EU’s selskabsretlige regler, og (ii) at ophæve rapporteringspligten i årsregnskabslovens § 99 b om måltal og kønssammensætning i ledelsen, der bl.a. erstattes (for de store børsnoterede selskaber) af rapporteringspligt efter kønsbalanceloven, der forventes fremsat i oktober 2024.
(i) Ophævelse af selskabslovens regler om kapitalejerlån
Oprindeligt var der i dansk ret et forbud mod at yde kapitalejerlån. Dette forbud blev dog i 2016 modificeret ved indførelse af selskabslovens § 210 – 212, der gjorde det muligt at yde kapitalejerlån under visse betingelser, hvis (1) lånet kan rummes inden for selskabets frie reserver, (2) lånet er på sædvanlige markedsvilkår (armslængdeprincip) og (3) beslutningen træffes på eller med bemyndigelse fra generalforsamlingen.
Selskabslovens § 210 – 212 blev oprindeligt indført for at åbne op for muligheden for at yde kapitalejerlån, samtidig med, at hensynet til selskabets kreditorer blev varetaget. De danske regler er dog strengere, end hvad der gælder på EU-plan.
Lovforslaget lægger derfor op til, at bestemmelserne om kapitalejerlån ophæves. Erhvervsministeriet har vurderet, at beskyttelseshensynet til selskabets kreditorer bliver varetaget af selskabslovens øvrige regler om risikostyring og sikring af, at selskabet har et tilstrækkeligt kapitalberedskab.
Ledelsen vil fortsat have pligt til at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån er forsvarligt og skal (henset til selskabets økonomiske situation) vurdere og sikre, at dispositionen er lovlig og foretaget på forretningsmæssige vilkår.
Hensigten er at give selskaberne større fleksibilitet, samtidig med, at de danske regler bedre vil afspejle den EU-retlige lovgivning på området.
(ii) Ophævelse af pligt til at rapportere om ledelsens kønssammensætning
Rapporteringspligten efter årsregnskabslovens § 99 b blev indført i 2012 for at fremme gennemsigtigheden vedrørende kønsfordeling og udviklingen i den kønsmæssige sammensætning på ledelsesniveau. Rapporteringspligten gælder for virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D.
Bestemmelsen blev skærpet i 2023 og indebærer en pligt til at redegøre for (1) måltal for den kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen og (2) måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning på de øvrige ledelsesniveauer i årsrapportens ledelsesberetning.
Forslaget om at ophæve bestemmelsen skal ses i lyset af den udvikling, EU-reguleringen har gennemgået på området for mangfoldighed og ligestilling gennem de seneste år.
Med implementeringen af CSRD-direktivet (direktiv (EU) 2022/2464) vil der blive fastsat udvidede krav til virksomheders redegørelse for mangfoldighedspolitikker. Derudover vil der gennem implementeringen af kønsbalancedirektivet (direktiv (EU) 2022/2382) blive indført regler med henblik på at fremme ligestillingen blandt større børsnoterede virksomheders ledelsesmedlemmer. Nye rapporteringspligter forventes indført for større børsnoterede selskaber ved kønsbalanceloven, der forventes fremsat i oktober 2024.
Forslaget om ophævelsen af årsregnskabslovens § 99 b vil ikke få betydning for de omfattede virksomheders pligt til at opstille måltal for den kønsmæssige sammensætning i ledelsen i henhold til selskabslovens § 139 c. Se mere herom i vores nyhedsbrev.
Det forventes at lovforslaget bliver fremsat i november 2024.
Foto: Christoffer Regild (Folketinget.dk)