Søg
Internationalt har der været en stigende tendens over de senere år, og vi ser også netop nu flere og flere bæredygtige og grønne lån i det danske marked. Det er en tendens, som i Danmark kun vil øges over den kommende periode, og vi oplever i stigende grad, at bæredygtighed indgår som en naturlig del i de finansielle virksomheders dialog med deres kunder og investorer.
Grønne lån (green loans) er betegnelsen for lån, hvor provenuet skal anvendes til grønne/bæredygtige formål eller projekter, mens bæredygtig finansiering (sustainability linked financing) er betegnelsen for lån, hvor prisen på lånet (dvs. størrelse af eksempelvis margin eller fees) afhænger af, om låntager opfylder visse bæredygtige mål (KPI’er), som er nærmere præciseret i låneaftalen. Bæredygtige lån skal således ikke nødvendigvis anvendes til særlige grønne/bæredygtige forhold.
Indgåelse af grønne lån og bæredygtig finansiering kræver grundig forberedelse fra alle parters side. Den finansielle virksomhed skal forstå virksomhedens grønne og bæredygtige målsætninger, parterne skal sammen fastsætte ambitiøse mål (KPI’er) som prissætningen skal afhænge af, og det skal drøftelses, hvordan opfyldelse af disse mål skal dokumenteres og efterprøves fremadrettet.
Disse rammer og principper skal herefter indarbejdes i den relevante låneaftale på en måde, så det står klart for alle, hvordan dette skal håndteres fremadrettet.
Gorrissen Federspiel bistår både finansielle institutioner og også låntagere i forhold til udarbejdelse of grønne og bæredygtige lån, både i relation til den vigtige forberedelsesfase, men i særdeleshed også i forhold til udarbejdelse af dokumentation af disse forhold.
Mød teamet
Gældskapitalmarkedet, i særdeleshed i form af obligationsudstedelser, har og vil få en stor betydning for finansieringen af den bæredygtige omstilling, og for at opnå Danmarks og EU’s ambitiøse klimamål.
Markedet og rammerne for bæredygtige obligationsudstedelser er under kraftig og konstant udvikling. Både i forhold til lovgivningsmæssige initiativer, men i særdeleshed også i forhold til markedsmæssige ændringer. Imens denne udvikling buldrer afsted, skal udstedere og arrangører af bæredygtige obligationer, overveje en række spørgsmål og valg i forhold til struktureringen for den bæredygtige obligation, herunder:
Både finansielle og ikke-finansielle virksomheder kan udstede bæredygtige obligationer. Realkreditinstitutter udsteder allerede grønne realkreditobligationer, og den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har fokus på kreditinstitutters mulighed for at udstede efterstillede nedskrivningsegnede passivinstrumenter (NEP-gæld) og øvrige kapitalgrundlagsinstrumenter (hybrid kernekapital og supplerende kapital) som bæredygtige obligationer.
Gorrissen Federspiel bistår udstedere (finansielle og ikke-finansielle virksomheder), arrangører og andre markedsdeltagere i forhold til udstedelser af bæredygtige obligationer både i relation til enkeltstående obligationsudstedelser samt ved opdatering og tilrettelæggelse af obligationsudstedelsesprogrammer.
Se vores guide til udstedelse af bæredygtige obligationer
Bæredygtighed, ESG, CSR, grøn omstilling, samfundsansvar. Begreberne er mange, men fælles for dem er, at de dækker over en stærk global tendens hvor traditionelle soft law områder bliver til hard law og dermed for alvor bliver en faktor, danske virksomheder skal tage bestik af og indrette sig efter.
Bevægelsen mod bindende regler om bæredygtighed leder til øget fokus på governance, interne processer og kontroller samt rapportering om bæredygtighed. Det er nødvendigt, at både finansielle og ikke-finansielle virksomheder inddrager opfyldelsen af bæredygtighedskrav i virksomhedens generelle processer, forretningsmodeller og risikohåndtering.
Taksonomiforordningen ((EU) 2020/852 af 18. juni 2020) har skabt et fælles europæisk klassificeringssystem for bæredygtige økonomiske aktiviteter og med Disclosureforordningen ((EU) 2019/2088 af 27. november 2019) gælder der særlige krav til offentliggørelse af bæredygtighedsrelaterede (ESG) oplysninger i den finansielle sektor. Disclosureforordningen medfører blandt andet forpligtelser for finansielle rådgivere og markedsdeltagere til at udarbejde en politik for bæredygtighedsrisici, at integrere bæredygtighedsrisici i aflønningspolitikken og at vurdere, hvorvidt investeringsbeslutninger tager hensyn til negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
Corporate Sustainability Reporting Directive ((EU) 2022/2464 af 14. december 2022), som blev endeligt vedtaget i slutningen af 2022, ændrer det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering (i Danmark navnlig implementeret i årsregnskabslovens §99 a), og medfører betydeligt mere omfattende krav om ESG rapportering fra de omfattede virksomheder.
I dansk perspektiv indeholder Anbefalinger for god Selskabsledelse også anbefalinger om samfundsansvar, bæredygtighed og selskabets formål.
Yderligere regler er på vej i EU regi, herunder om lovpligtig due diligence (Corporate Sustainability Due Diligence Directive.Gorrissen Federspiel følger udviklingen tæt, og vi bistår vores klienter i forhold til opfyldelse af de nye lovgivningsmæssige krav og med strategisk rådgivning og sparring inden for bæredygtighed. Vi rådgiver endvidere om virksomheders governance, også på bestyrelsesniveau, og om etablering af relevante interne processer og kontroller relateret til bæredygtighed.
Virksomheder med aktiver under forvaltning, herunder forsikrings- og pensionsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal alle tilpasse og forholde sig til de ændrede krav og ikke mindst forventninger til, at de aktiver de forvalter, investeres bæredygtigt.
Disclosureforordningen fastsætter nye krav til offentliggørelse af bæredygtighedsrelaterede (ESG) oplysninger. Disclosureforordningen medfører blandt andet forpligtelser for forsikringsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber til at (i) udarbejde en politik for bæredygtighedsrisici, (ii) integrere bæredygtighedsrisici i aflønningspolitikken, (iii) vurdere, hvorvidt investeringsbeslutninger tager hensyn til negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, (iv) opfylde prækontraktuelle oplysningsforpligtelser om integration af bæredygtighedsrisici og (v) offentliggøre periodiske rapporter om bæredygtige finansielle produkter.
Inden for mærkning af investeringsprodukter er der også fokus på bæredygtighed. Der arbejdes henimod at udvide EU’s miljømærke (EU Ecolabel) til også at kunne anvendes på investeringsprodukter, der tilbydes detailinvestorer. Benchmarkforordningen har også introduceret EU-benchmarks for klimaovergangen, Paristilpassede EU-benchmarks og bæredygtighedsrelaterede oplysninger om benchmarks.
Taksonomiforordningen, der fastsætter overordnede retningslinjer og betingelser for kategorisering af bæredygtighed, vil få afgørende betydning for disclosureforordningen, de supplerende tekniske standarder hertil og mærkningen af investeringsprodukter som bæredygtige – og alle de andre initiativer til sikring af implementering af bæredygtighed.
Forsikrings- og pensionsselskabernes europæiske tilsynsmyndighed, EIOPA har ligeledes fokus på bæredygtighed, herunder hvordan forsikrings- og pensionsselskaber håndterer og mindsker bæredygtige risici i forbindelse med tegning af forsikringer, fokus på at fastlægge pensionsopsparernes præference for bæredygtige investeringer og at bæredygtighed skal være et element i forsikrings- og pensionsselskabernes iagttagelse af prudent-person-princippet.
Gorrissen Federspiel bistår alle markedsdeltagere med aktiver under forvaltning i forhold til overholdelse af gældende krav og regler, herunder i forhold til at sikre overholdelse af gældende og kommende regelsæt, der skal sikre at aktiverne under forvaltning investeres bæredygtigt.