Søg
Efter hårde og lange forhandlinger har Rådet og Europa-Parlamentet nu indgået en foreløbig politisk aftale vedrørende Corporate Sustainability Due Diligence Direktivet (CSDDD). Parterne er nået til enighed om nogle centrale stridspunkter, som vi ser nærmere på i dette nyhedsbrev.
Den 23. februar 2022 fremsatte Kommissionen sit forslag til Corporate Sustainability Due Diligence Direktivet. Den 1. december 2022 vedtog det Europæiske Råd sin forhandlingsposition, og den 1. juni 2023 vedtog Europa-Parlamentet – efter livlig debat og splittelse – sin forhandlingsposition. Siden har der været trilogforhandlinger, indtil parterne nu er nået til enighed og har indgået en politisk aftale. Aftaleteksten er endnu ikke blevet offentliggjort.
Her er, hvad vi indtil videre ved om aftalen:
CSDDD kommer til at fastsætte regler for store virksomheders forpligtelser med hensyn til faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og på miljøet[1] med hensyn til deres egne aktiviteter, deres datterselskabers aktiviteter og de aktiviteter, der udføres af deres forretningspartnere. De omfattede virksomheder skal udføre due diligence for at undgå sådanne negative indvirkninger. I sidste ende kan omfattede virksomheder, som identificerer negative indvirkninger på menneskerettigheder og på miljøet i deres værdikæde, være nødt til at opsige samarbejdet med forretningspartnere, hvis de negative indvirkninger ikke kan forhindres eller bringes til ophør.
Direktivet kommer tilsyneladende desuden til at kræve, at de omfattede virksomheder vedtager en plan for at sikre, at deres forretningsmodel og strategi er forenelig med Parisaftalen om klimaændringer, der trådte i kraft den 4. november 2016.
Et centralt emne under forhandlingerne har været, hvilke virksomheder der skal underlægges kravene til at gennemføre due diligence. Ifølge aftalen kommer CSDDD til at finde anvendelse på:
Det fremgår ikke klart, hvorvidt det tidligere forslag om at omfatte mindre virksomheder i visse udvalgte risikosektorer er endegyldigt bortfaldet.
Kommissionen vil offentliggøre en liste over ikke-EU-virksomheder, som falder inden for direktivets anvendelsesområde.
Den finansielle sektor kommer til foreløbigt at være stort set udelukket fra CSDDD’s anvendelsesområde. Direktivet kommer imidlertid til at indeholde en revisionsbestemmelse, som vil gøre det muligt i fremtiden – efter en tilstrækkelig konsekvensanalyse – at omfatte den finansielle sektor af direktivets anvendelsesområde.
Rådet og Europa-Parlamentet er blevet enige om, at due diligence-forpligtelserne skal gælde både for så vidt angår de omfattede virksomheders egne aktiviteter, ”upstream” forretningspartnere og delvist for ”downstream” aktiviteter, såsom distribution og genbrug.
Endnu et meget omdiskuteret emne har været Kommissionens forslag om den eksplicitte regulering af bestyrelsesmedlemmers pligter, som var en del af Kommissionens oprindelige forslag. Det ser ud til, at reglerne om ledelsesmedlemmers pligter og ansvar er udgået, således at CSDDD ikke kommer til at indeholde en eksplicit regulering heraf.
CSDDD kommer til at indeholde en kombination af administrativ håndhævelse og civilretligt ansvar for at overvåge og sikre den overordnede overholdelse af forpligtelserne.
I forhold til den administrative kontrol har de relevante myndigheder mulighed for at udstede påbud, forbud og bøder. Ifølge aftalen skal der ved økonomiske sanktioner tages hensyn til virksomhedens omsætning, og den maksimale grænse for økonomiske sanktioner skal som minimum være 5 % af virksomhedens nettoomsætning.
For så vidt angår det civilretlige ansvar kan virksomheder gøres erstatningsansvarlige ved sagsanlæg ved europæiske (og således også danske) domstole for skader, som ofre har lidt som følge af en virksomheds manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til direktivet. Aftalen fastlægger en periode på fem år, hvor dem, der er berørt af negative indvirkninger, herunder fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, kan fremsætte krav.
Ifølge aftalen kan overholdelse af CSDDD desuden blive kvalificeret som et kriterium for tildeling af offentlige udbud.
Aftalen, der er indgået mellem Rådet og Europa-Parlamentet, skal nu godkendes og vedtages formelt af begge institutioner.
Vi forventer, at direktivet vil gælde for de første virksomheder fra 2027.
Gorrissen Federspiel følger nøje udviklingen frem mod endelig vedtagelse, og vi kan bistå med fortolkning, implementering og overholdelse af de kommende krav. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte et medlem af vores Compliance & Sustainability team.
[1] De beskyttede interesser vil blive nærmere oplistet i direktivet, som blandt andet vil henvise til en række internationale konventioner.