Søg
Østre Landsret afsagde den 21. januar 2022 dom i sagen BS-34317/2020-OLR mellem Valmet Automation Inc. (”Valmet”) og Emco Controls A/S (”Emco”).
Sagen omhandlede, hvorvidt Emco havde krænket Valmets ophavsrettigheder ved fremstilling og salg af måleapparater til brug for analyse af forskellige væsker. Derudover handlede sagen om, hvorvidt Valmets måleapparater med softwareindeholdende opskrifter og underliggende data var omfattet af lov om forretningshemmeligheder § 2, nr. 1, og i så fald hvorvidt Emco havde gjort uretmæssigt brug af disse oplysninger.
Baggrunden for sagen var, at en række medarbejdere fra Valmet i 2015 blev ansat hos Emco, hvorefter Emco i 2016 lancerede en række apparater, der udførte samme funktioner som Valmets apparater.
I første instans fandt Sø- og Handelsretten i 2020, at Emco ulovligt havde brugt Valmets forretningshemmeligheder, at Emco skulle forbydes at producere og sælge måleapparaterne og at Emco skulle betale 2 mio. kr. i erstatning. Emco blev dog ikke dømt for deres apparater med Emcos seneste softwareversioner, der var fra november 2017 til april 2019. Endelig fandt Sø- og Handelsretten ikke, at Emco havde krænket Valmets ophavsrettigheder, idet det ikke fandtes godtgjort, at softwaren i Valmets produkter er ophavsretligt beskyttet. Sagen blev herefter anket af Emco til Østre Landsret.
Østre Landsret tiltrådte Sø- og Handelsrettens afgørelse om, at Valmets algoritmer og software var omfattet af lov om forretningshemmeligheders § 2, nr. 1, og at Emco havde gjort uretmæssigt brug af disse oplysninger. Østre Landsret udvidede desuden bedømmelsen således, at også de efterfølgende versioner af softwaren nu også krænkede Valmets rettigheder, hvilket bl.a. skyldtes Emcos manglende dokumentation for egen udvikling samt skønsmændenes vurdering af, at det overvejende ikke var sandsynligt, at Emcos apparater var udviklet uafhængigt af Valmets oplysninger.
Endvidere afviste Østre Landsret – ligesom Sø- og Handelsretten – påstanden om, at Emco havde krænket Valmets ophavsrettigheder, og lagde her særligt vægt på, at det på baggrund af skønsmandens oplysninger ikke var bevist, at apparaternes software udgjorde en egen intellektuel frembringelse.
Østre Landsret stadfæstede således Sø- og Handelsrettens afgørelse om, at Emco havde overtrådt lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 2-4, samt markedsføringslovens § 3, men udvidede forbuddet til at gælde samtlige omstridte versioner af softwaren og hævede derfor erstatningen til 4 mio. kr. Yderligere blev Emco påbudt at tilbagekalde samtlige produkter.
Læs hele dommen her.
Østre Landsret afsagde den 9. februar 2022 dom i sagen BS-47536/2020 mellem arvingerne til Edvard Eriksen (”Arvingerne”) og Tom Jensen, chefredaktør for Berlingske Tidende (”B.T.”).
Sagen omhandlede, hvorvidt B.T.’s brug af en karikaturlignende tegning, hvor Den Lille Havfrue har fået et zombieansigt og sidder med et flosset Dannebrog, og et fotografi af Den Lille Havfrue med mundbind på som illustrationer til to artikler i Berlingske udgjorde en ophavsretlig krænkelse af værket ”Den Lille Havfrue”, samt om brugen var i strid med god markedsføringsskik, eller om der var tale om henholdsvis a) et selvstændigt værk, b) en lovlig karikatur eller c) lovlige ytringer beskyttet af menneskerettighedskonventionen artikel 10 om ytringsfrihed.
I første instans fandt Københavns Byret tilbage i november 2020, at der var tale om en ophavsretlig krænkelse af værket, og B.T. blev dømt til at betale en godtgørelse på 285.000 kr. B.T. ankede herefter dommen til Østre Landsret.
I Østre Landsrets behandling af sagen, herunder behandling af punkt a) til c), blev følgende bl.a. fremhævet:
I forhold til punkt a udtalte Østre Landsret, at ophavsretslovens § 4, stk. 2, skal fortolkes således, at der udelukkende kan opnås selvstændig ophavsretlig beskyttelse til et værk, hvis sammenligningen til det oprindelige værk er begrænset til stilelementer, ideer eller lignende. Går henvisningen derimod udover blot at indeholde ideer og stilelementer, er der tale om en bearbejdning efter ophavsretslovens § 4, stk. 1, som kræver tilladelse.
Efter en samlet vurdering fandt Østre Landsret, at der uanset forskellen på havfruens hoved var tale om ligheder de to værker imellem i en sådan grad, at der var tale om en bearbejdning, og dermed ikke et selvstændigt værk. Der forelå ikke nogen tilladelse fra Arvingerne til denne bearbejdning.
Vedrørende punkt b gjorde B.T. gældende, at der i lovmotiverne til den danske ophavsretslov fra 1961 gælder en ulovbestemt undtagelse til ophavsretslovens § 3, stk. 2, omkring parodier og karikaturer.
Østre Landsret udtalte, at denne undtagelse anses for at have et meget snævert anvendelsesområde og at uanset dens gyldighed, så kan tegningen af Den Lille Havfrue ikke anses som lovlig parodi. Østre Landsret lagde særligt vægt på, at tegningen ikke benyttedes som en karikatur af værket Den Lille Havfrue, men derimod som et symbol på ”Ondskaben i Danmark” og dermed som middel til karikere noget, som ligger ud over og uden for selve værket.
Angående punkt c udtalte Østre Landsret, at begge artikler utvivlsomt behandlede emner af væsentlig samfundsmæssig interesse, men at formålet ikke nød direkte beskyttelse efter ophavsretslovens undtagelsesbestemmelser i § 23- 24a om gengivelse af kunstværker. Derudover fandt Østre Landsret, at brugen af det ophavsretligt beskyttede værk, Den Lille Havfrue, ikke på nogen måde var nødvendigt, da man også kunne have illustreret artiklernes emne og formål ved brugen af andre illustrationer, hvorfor det ikke var i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 10 at fastslå en ophavsretlig krænkelse af værket Den Lille Havfrue.
Sammenfattende fandt Østre Landsret, at der forelå en krænkelse af ophavsretslovens § 2 og § 3, stk. 2, samt markedsføringslovens § 3. Østre Landsret stadfæstede således Københavns Byrets afgørelse, men forhøjede vederlag og godtgørelsen til 300.000 kr.
Læs hele dommen her.
Læs desuden artiklen ”What do a (little) mermaid and a non-statutory caricature/parody exception share? A tale from Denmark”, bragt i The IPKat, hvor Jakob Plesner Mathiasen, Hanne Kirk og Philip Henszelman fra Gorrissen Federspiel stiller skarpt på dommen. Find artiklen her.