Ophævelse af plangrundlaget for Danmarks største vindmøllepark

Planklagenævnet har ved afgørelse af 9. marts 2021 besluttet af ophæve plangrundlaget og miljørapporten for vindmølleparken Thorup-Sletten –Danmarks p.t. største landvindmøllepark. Planklagenævnet har vurderet, at den konsekvensvurdering, som de pågældende kommuner har foretaget af planernes og projektets påvirkning på visse fugle i det nærliggende Natura 2000-område, er utilstrækkelig. Afgørelsen skaber usikkerhed omkring selve projektet, og sammen med en række øvrige aktuelle afgørelser er afgørelsen med til at skabe en usikkerhed omkring vindprojekter i Danmark.

Planklagenævnet har ved afgørelse af 9. marts 2021 besluttet at ophæve plangrundlaget (lokalplan og kommuneplantillæg) samt Jammerbugt Kommunes og Vesthimmerland Kommunes fælles miljørapport for vindmølleparken Thorup-Sletten.

Vindpark Thorup-Sletten er Danmarks p.t. største landvindmøllepark bestående af 18 vindmøller med en samlet effekt på 77,4 MW. Vindmølleparken blev tilsluttet el-nettet i februar 2020 og har været i fuld drift siden september 2020.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet har ophævet plangrundlaget og miljørapporten med henvisning til, at nævnet finder, at kommunernes vurdering af planernes konsekvenser for det nærliggende Natura 2000-område er utilstrækkelig.

Mere specifikt vurderer Planklagenævnet, at den foretagne vurdering af konsekvenserne for det nærliggende Natura 2000-område er utilstrækkelig, idet den ikke indeholder fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl set i forhold til påvirkningen af visse fugle – rørhøgen og den blå kærhøj – i det nærliggende Natura 2000-område. Nævnet anfører endvidere, at konsekvenserne af projektet set i forhold til påvirkningen af fouragerende fugle i området ikke er blevet belyst i tilstrækkelig grad.

Natura 2000-områder er udpeget som særlige beskyttelsesområder i henhold til Habitatdirektivet[1] og Fuglebeskyttelsesdirektivet[2], og projektet er placeret inden for 100 meter fra det nærmeste Natura 2000-område (N16).

Planklagenævnet fremhæver, at projektet kun kan godkendes, såfremt den kompetente myndighed er i stand til at fastslå, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning på Natura 2000-områdets integritet, hvilket kræver, at der ikke er nogen rimelig videnskabelig tvivl om, at disse påvirkninger ikke vil være til stede.

Klagenævnets beslutning indeholder retningslinjer for en eventuel ny miljøkonsekvensvurdering og planlægningsfasen.

Konsekvenser for vindmølleparken Thorup-Sletten

Vindmølleparken har været i drift siden 2020. Da klager over plangrundlaget, udstedelse af tilladelser og miljørapporter ikke automatisk har opsættende virkning, har opførelsen og idriftsættelsen af vindmølleparken været mulig.

Nævnets afgørelse skaber dog usikkerhed om vindmølleparkens fremtid. Ophævelsen af plangrundlaget for projektet har således fjernet det retlige grundlag for projektet.

Ophævelsen indebærer dog ikke nødvendigvis en risiko for vindmølleparkens fremtidige eksistens. Såfremt det er muligt, vil kommunerne efter al sandsynlighed udbedre manglerne, vedtage det nødvendige plangrundlag og udstede en ny VVM-tilladelse for projektet med henblik på en lovliggørelse af projektet. Det er dog en forudsætning, at den behørige konsekvensvurdering bliver udført i henhold til de anvisninger, som Planklagenævnet angiver i sin afgørelse, hvilket formentligt vil blive ganske tidskrævende. Spørgsmålet er, hvorvidt kommunerne vil stille driften af vindmøllerne i bero, indtil det nye plangrundlag er på plads. Dette vil naturligvis føre til et produktionstab for vindmølleejerne.

Det bemærkes endvidere, at i henhold til forsigtighedsprincippet, som spiller en central rolle i forvaltningen af Natura 2000-områder, vil kommunerne have pligt til at afvise projektet, såfremt der ikke kan opnås sikkerhed for, at projektet ikke vil skade de nærliggende Natura 2000-områder på baggrund af en ny miljørapport. Et sådant udfald kan i sidste instans føre til et krav om nedrivning af vindmølleparken.

Interessegruppernes reaktion på afgørelsen er forbundet med frustration over Planklagenævnets lange sagsbehandlingstid. Plangrundlaget for projektet Thorup-Sletten blev vedtaget i 2018. I henhold til Planklagenævnets oplysninger er sagsbehandlingstiden nu blevet betydeligt reduceret som følge af, at Planklagenævnet nu har fået færdigbehandlet en gammel sagspukkel.

Andre aktuelle afgørelser truffet af klagenævnene

Planklagenævnet ophævede i november 2020 Aalborg og Vesthimmerland kommuners planlægnings- og miljøvurdering for projektet Nørrekær Enge II. Planklagenævnet fandt, at kommunerne ikke havde foretaget en fyldestgørende vurdering af konsekvenserne for projektet for damflagermus i det nærliggende Natura 2000-område, og at en fyldestgørende vurdering af påvirkningen på Natura 2000-området var påkrævet.

I to afgørelser fra december 2020, offentliggjort af Miljø- og Fødevareklagenævnet, vedrørende klager over en VVM-tilladelse til et vindprojekt i Brønderslev Kommune og en VVM-tilladelse til et vindmølleprojekt i Ringkjøbing-Skjern Kommune ændrede nævnet de pågældende VVM-tilladelser og indførte vilkår om driftsstop af vindmøllerne (i et tilfælde kun for så vidt angik en enkelt vindmølle). Vindmøllen/vindmøllerne skulle stoppes ved svag vindstyrke (under ca. m/s) i perioder med høj forekomst af insekter omkring vindmøllerne (i perioden 15. juli – 15. oktober). Nævnets intention med at indføre vilkår om driftstop var i begge tilfælde at beskytte flagermusene i de pågældende områder.

I begge afgørelser underkendte nævnet kommunernes vurdering af, at projektet ikke ville have en negativ indvirkning på flagermusenes ynglepladser og hvilesteder.

Bemærkninger

Planklagenævnets seneste afgørelser synes at give udtryk for et øget fokus på naturbeskyttelseshensyn hos nævnene ved vurdering af planlægning af og meddelelse af tilladelse til vindmølleprojekter. Dette bør tages i betragtning ved vurderingen af risikoen for klager og risikoen ved verserende klagesager i forbindelse med potentielle investeringer i vindmølleprojekter i Danmark.

Afgørelserne viser endvidere kompleksiteten og skismaet mellem den grønne omstilling gennem udviklingen af vedvarende energikilder og hensynet til begrænsningen af påvirkningen af biodiversiteten forbundet med denne udvikling.

[1] Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter